Sådan installerer og fjerner du skrifter på din Mac

Din Mac leveres med mange indbyggede skrifter, og du kan downloade og installere flere fra Apple og andre kilder. Hvis du ikke ønsker at få en skrift vist i dine apps, kan du deaktivere eller fjerne den.

Installer skrifter

Dobbeltklik på skriften i Finder, og klik derefter på Installer skrift i eksempelvisningen, der åbnes. Når din Mac har kontrolleret skriften og åbnet appen Skriftbog, er skriften installeret og klar til brug.

Du kan bruge indstillinger til Skriftbog for at indstille standardplaceringen ved installering, der afgør, hvorvidt skrifterne, som du installerer, er tilgængelige for andre brugere af din Mac.

Skrifter, der vises som nedtonet i Skriftbog, er enten deaktiverede ("slået fra") eller er ekstra skrifter, der kan downloades fra Apple. Hvis du vil downloade skriften, skal du vælge den og vælge Rediger > Hent.

Deaktiver skrifter

Du kan deaktivere enhver skrift, som din Mac ikke skal bruge. Vælg skriften i Skriftbog, og vælg derefter Rediger > Slå fra. Skriften forbliver installeret, men vises ikke længere i skriftmenuerne i dine apps. Der står "slået fra" ved siden af deaktiverede skrifter i Skriftbog.

Fjern skrifter

Du kan fjerne enhver skrift, som din Mac ikke skal bruge. Vælg skriften i Skriftbog, og vælg derefter Arkiv > Fjern. Skriftbog overfører skriften til papirkurven.

Udgivelsesdato: