Reparation af disktilladelser med Diskværktøj

I OS X Yosemite og ældre versioner kan Diskværktøj reparere arkivtilladelser på en startdisk.

Tilladelser er arkivindstillinger, der påvirker muligheden for at læse, skrive eller udføre (åbne og køre) arkivet. Hvis et arkivs tilladelser ikke længere er korrekte, fungerer den software, der bruger arkivet, muligvis ikke korrekt. Arkivtilladelserne kan ses i afsnittet Deling & tilladelser i vinduet Vis info

Fra og med OS X El Capitan er systemarkivtilladelserne automatisk beskyttede. Det er ikke længere nødvendigt at kontrollere eller reparere tilladelserne med Diskværktøj.

Benyt denne fremgangsmåde i OS X Yosemite og ældre versioner:

  1. Åbn Diskværktøj i mappen Hjælpeprogrammer under mappen Programmer.
  2. Vælg startdisken på listen med enheder.
  3. Klik på fanen Førstehjælp.
  4. Klik på Kontroller disktilladelser for at kontrollere tilladelserne. Klik på Reparer disktilladelser for at reparere tilladelserne.

Diskværktøj kontrollerer kun et arkivs tilladelser, hvis arkivet har en tilsvarende kvittering i /var/db/receipts. Kvitteringen fortæller Diskværktøj, hvilke tilladelser der skal være. Ikke alle installeringsprogrammer efterlader en kvittering sammen med de arkiver, der installeres.

 

Udgivelsesdato: