Mac OS X: Sådan foretager du fejlfinding af et softwareproblem

Her kan du se metoder til fejlfinding af softwareproblemer.

Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Er det et software- eller hardwareproblem?

Du kan muligvis ikke afgøre dette med sikkerhed, før du foretager fejlfindingen. Foretag fejlfinding af software før hardware, medmindre problemet forhindrer fejlfinding af software. Du kan finde yderligere oplysninger i Isolering af problemer i Mac OS X.

Hvor opstår problemet?

Hvis problemet kun opstår i ét program

Et program åbnes f.eks. ikke eller afsluttes uventet. I Mac OS X v10.4 eller nyere kan du få hjælp, når programmer afsluttes uventet, ved at starte programmet med standardindstillingerne. Hvis dette ikke hjælper, skal du gå til afsnittet "Træk programmet til papirkurven, og geninstaller det, hvis problemet fortsætter..." nedenfor.

  1. Kontroller, om du bruger den nyeste version af softwaren. Kontroller hos producenten, om produktet markedsføres af en tredjepart.
  2. Hvis problemet kun opstår, når du bruger et bestemt dokument, skal du forsøge at oprette et nyt dokument eller erstatte dokumentet med en sikkerhedskopi. Dokumentet kan være beskadiget. Forsøg så vidt muligt at teste med enten et nyt arkiv eller et arkiv, som du ved fungerer.
  3. Træk programmet til papirkurven, og geninstaller det, hvis problemet fortsætter. Nogle af de Apple-programmer, der eventuelt fulgte med computeren, kan geninstalleres ved at bruge den installerings-, gendannelses- eller iLife-disk, der fulgte med computeren. Du kan finde flere oplysninger under disse henvisninger:

Hvis problemet opstår i flere programmer eller i Mac OS X

Hvis ingen programmer f.eks. kan åbnes.

Tip! Hvis problemet opstod lige efter en geninstallering af Mac OS X (ikke en Slet og installer-installering), skal du se Programmer virker ikke efter geninstallering af Mac OS X.

  1. Den første og nemmeste test, du bør udføre, er at kontrollere, om problemet påvirker en anden brugerkonto på din Mac. Hver brugerkonto har brugerdefinerede indstillinger og andre emner i sit hjemmebibliotek. Du skal først oprette en ny bruger, hvis der ikke allerede findes en (følg trinnene a-h nedenfor). Log derefter af den aktuelle brugerkonto, og test, om problemet findes med den nye brugerkonto.

    Hvis dette løser problemet, er der muligvis et problem med et arkiv i hjemmebiblioteket for den oprindelige brugerkonto.

    1. Vælg Systemindstillinger på menuen Apple.
    2. Vælg Konti (eller vælg Brugere, hvis du har Mac OS X v10.2 eller en ældre version) på menuen Oversigt.
    3. Klik på "+" (eller klik på Ny bruger, hvis du bruger Mac OS X v10.2 eller en ældre version).
    4. Giv den nye bruger et navn og et kort navn.
    5. Kun for Mac OS X v10.3 eller en ældre version: Klik på fanen Adgangskode, og giv brugeren en adgangskode.
    6. Kun for Mac OS X v10.3: Klik på Sikkerhed.
    7. Vælg afkrydsningsfeltet "Giv bruger lov til at administrere computeren". Dette gør brugerkontoen til en administrator.
    8. Klik på OK, eller slut Systemindstillinger.
  2. Start i Sikker tilstand (kun for Mac OS X v10.2 eller nyere). Hvis problemet ikke opstår, er der muligvis et problem med et startemne, log ind-emne eller et kext-arkiv. Se denne artikel, hvis du vil have forslag til fejlfinding.
  3. Hvis problemet ikke ser ud til at være relateret til indstillinger, et log ind-emne eller et kext-arkiv, og det fortsætter i Sikker tilstand, kan der være et problem med et cachearkiv i din hjemmemappe:
    1. Vælg Hjem på menuen under Finder.
    2. Åbn mappen Bibliotek.
    3. Træk mappen Caches til skrivebordet.
    4. Forsøg at genskabe problemet.
    5. Hvis problemet er løst, skal du trække mappen Caches til papirkurven.
    6. Hvis problemet fortsætter, skal du vælge Gå til mappe på menuen under Finder.
    7. Gå til denne mappe: /Bibliotek
    8. Træk mappen Caches til skrivebordet.
    9. Forsøg at genskabe problemet.
    10. Hvis problemet er løst, skal du trække mappen Caches til papirkurven.
    11. Hvis problemet fortsætter, skal du gå til trin 4.
  4. Hvis problemet fortsætter, kan der være et problem med et skriftarkiv fra en anden producent i hjemmemappen. Du kan finde yderligere oplysninger om at bruge Skriftbog til at slå skrifter til eller fra i Mac OS X v10.3 eller en ældre version i denne artikel.

    Slå skrifter fra i Mac OS X v10.2 og ældre versioner

    1. Vælg Hjem i menuen under Finder.
    2. Åbn mappen Bibliotek.
    3. Træk skriftmappen til skrivebordet.
    4. Log af og på igen, eller genstart.
    5. Forsøg at genskabe problemet.
    6. Hvis problemet ikke forekommer længere, skal du geninstallere eventuelle skrifter fra andre producenter. Slet den tidligere skriftmappe, når du er færdig, og stop her.
    7. Hvis problemet fortsætter, skal du vælge Gå til mappe i menuen under Finder.
    8. Gå til denne mappe: /Bibliotek
    9. Træk skriftmappen til skrivebordet.
    10. Log af og på igen, eller genstart.
    11. Forsøg at genskabe problemet.
    12. Hvis problemet ikke forekommer længere, skal du geninstallere eventuelle skrifter fra andre producenter. Slet den tidligere skriftmappe, når du er færdig.

Yderligere oplysninger

Hvis problemet varer ved

Foretag yderligere fejlfinding, som beskrevet i denne artikel.

Udgivelsesdato: