AirPort: langsom 802.11n-forbindelseshastighed ved tilslutning via ældre WEP- eller WPA-sikkerhedsmekanismer

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du har sluttet din 802.11n-kompatible computer eller anden enhed til din 802.11n-router eller Wi-Fi-base trådløst, og du bemærker, at din datahastighed ikke kan komme højere op end 54 Mbps.

Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Hvis du har sluttet din 802.11n-kompatible computer eller anden enhed til din 802.11n-router eller Wi-Fi-base trådløst, kan din datahastighed muligvis ikke komme højere op end 54 Mbps (megabit pr. sekund), selvom det virker til, at du har et stærkt signal.  Dette bør kun ske, hvis din router eller din Wi-Fi-base bruger WEP eller WPA til adgangskodegodkendelse.

Dette er helt normalt. Det skyldes, at den maksimale overførselshastighed for 802.11n, der bruger WEP- eller WPA-godkendelse (TKIP), er 54 Mbps, som det er angivet i IEEE 802.11n-standarden.

Hvis du vil tillade maksimale 802.11n-hastigheder, skal du sikre, at din router eller Wi-Fi-base er konfigureret til at bruge WPA2 eller alternativt slet ingen adgangskode. Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det, at du vælger WPA2 Personal, når du konfigurerer din Wi-Fi-base.

Bemærk: AirPort-værktøj giver dig ikke mulighed for at vælge WEP eller WPA som 802.11n-indstilling. Det vil kun lade dig vælge WPA/WPA2 Personal eller WPA2 Personal til almindelig brug i hjemmet.

  • WPA/WPA2 Personal giver den højeste 802.11n-hastighed for unicast-data (data sendt til én enhed, f.eks. en computer), om end multicast-data (data sendt til flere enheder) vil være begrænset til 54 Mbps.
  • WPA2 Personal giver de bedste 802.11n-hastigheder og er den anbefalede løsning.

Vigtigt: Hvis du har en router fra en anden producent, skal du huske at bekræfte den korrekte konfiguration. Nogle enheder fra andre producenter understøtter muligvis ikke WPA2. Kontakt producenten for yderligere oplysninger. Hvis dit netværk er konfigureret uden sikkerhedsmekanismer eller med WPA2, og du stadig oplever, at den maksimale hastighed er 54 Mbps, kan problemet skyldes din konfiguration eller eksterne faktorer såsom dårlig signalstyrke eller frekvensinterferens. Se Support til AirPort og Time Capsule, hvis du har brug for yderligere oplysninger om og support til din Wi-Fi-base.

Udgivelsesdato: