iMovie (2013): Sådan fjernes gamle biblioteker efter opdatering

Her kan du se, hvordan gamle biblioteker fjernes efter opdatering til iMovie (2013).

Når du åbner iMovie (version 10.0 eller nyere) første gang, bliver du bedt om at opdatere dine eksisterende iMovie-projekter og -begivenheder. Efter opdateringen oprettes der kopier af de oprindelige mapper "iMovie Projects" og "iMovie Events", som fortsat kan bruges i den tidligere version af iMovie.

Du kan slette disse mapper, hvis du ikke længere vil arbejde med dem i den tidligere version af iMovie.

Inden du fjerner projekterne og begivenhederne, skal du sørge for, at de er blevet opdateret til version 10 af iMovie. Hvis du vil vide mere om opdatering af iMovie-projekter og -begivenheder, skal du se artiklen Opdatering af iMovie-projekter og -begivenheder fra tidligere versioner af iMovie.

Gør følgende, hvis dine iMovie-projekter og -begivenheder er arkiveret på en Mac-computer:

  1. Vælg Hjem på menuen i Finder.
  2. Åbn mappen Film.
  3. Find mapperne "iMovie Events" og "iMovie Projects", og træk dem til papirkurven.

Gør følgende, hvis dine iMovie-projekter og -begivenheder er arkiveret på en ekstern harddisk:

  1. Åbn den eksterne harddisk i Finder.
  2. Find mapperne "iMovie Events" og "iMovie Projects", og træk dem til papirkurven.

Når du har trukket mapperne til papirkurven, kan du vælge Tøm papirkurv på menuen Finder for at fjerne dem fra computeren. Sørg for, at der ikke er noget i papirkurven, som du vil beholde, inden du tømmer den.

Udgivelsesdato: