Sprog

iOS: Enheden svarer ikke eller kan ikke tændes

Symptomer

Det kan forekomme, at en iPhone, iPad eller iPod touch ikke reagerer på betjening af knapper eller berøringsskærmen, og at der er et eller flere af nedenstående symptomer:

  • Hjemmeskærmen vises ikke ved tryk på knappen Hjem
  • Vågeblus afbrydes ikke ved tryk på Vågeblus til/fra
  • Enheden tændes ikke ved tryk på en knap
  • Opstarten kommer ikke videre end til Apple-logoet
  • Enheden svarer ikke
  • Det er ikke muligt at vælge "lås op" eller "sluk"

Løsning

  1. Hvis et enkelt program fryser eller ikke svarer, når det bliver åbnet, kan du tvinge det til at lukke.
  2. Hvis enheden ikke svarer, eller hvis nogle kommandoer ikke virker som normalt, skal du genstarte enheden.
  3. Hvis enheden stadig ikke svarer eller ikke kan tændes, skal du prøve at nulstille enheden.
  4. Hvis der ikke vises noget på skærmen, eller skærmen er sort, skal du kontrollere, om der er strøm nok på batteriet til at tænde enheden:
    1. Hvis du bruger en iPad, skal du kontrollere, om den er sluttet til den medfølgende USB-strømforsyning.
    2. Lad den oplade i mindst 20 minutter, og kontroller så, om den starter normalt.
    3. Tryk på knappen Vågeblus til/fra for at forsøge at afbryde vågeblus på enheden, hvis der ikke vises noget på skærmen.
    4. Hvis der er et rødt batterisymbol på skærmen, skal opladningen fortsætte, indtil enheden er helt opladet. Her kan du læse mere om opladning af iPhone og iPod touch og iPad.
  5. Hvis ovenstående fremgangsmåde ikke løser problemet, eller hvis skærmen fortsat er sort, eller kun Apple-logoet vises, kan du forsøge at gendanne med iTunes:
    1. Slut enheden til computeren, og åbn iTunes.
    2. Hvis enheden vises i iTunes, skal du vælge den og klikke på Gendan i ruden Resume. Læs mere om gendannelse af iOS-software.
    3. Hvis enheden ikke vises i iTunes, skal du prøve at tvinge enheden i gendannelsesfunktion og derefter gendanne den.
  6. Kontakt Apple for at få hjælp, hvis denne fremgangsmåde ikke løser problemet.
Sidst ændret: 27-02-2014
Var dette nyttigt?
Ja
Nej
  • Last Modified: 27-02-2014
  • Article: TS3281
  • Views:

    27105
  • Rating:
    • 100.0

    (1 bedømmelser)

Yderligere oplysninger om produktsupport