iPhone: Fejlfinding af internetdeling

  • Dato for seneste ændring: 16 september, 2009
  • Artikel: TS2756

Symptomer

Hvis du oplever et af følgende problemer, skal du foretage fejlfinding ved hjælp af oplysningerne i dette dokument:

  • Der kan ikke oprettes forbindelse til internettet på min computer ved hjælp af iPhone.
  • Internetdeling kan ikke slås til på iPhone.
  • "Internetdeling" vises på iPhone, hver gang jeg synkroniserer min iPhone med computeren, eller når jeg tilslutter den til computeren for at oplade.
  • Hastigheden for internetdeling er ikke så hurtig som forventet.
  • Forbindelsen til internetdeling afbrydes, når jeg foretager eller modtager et telefonopkald.
  • Der vises en fejlmeddelelse, når jeg har parret iPhone og computeren ved hjælp af Bluetooth.

Berørte produkter

iPhone 3G, iPhone 3GS

Løsning

Hvis du oplever problemer, når du bruger internetdeling sammen med iPhone, skal du prøve at udføre følgende fejlfindingstrin:

Systemkrav

Kontroller, at både iPhone, computeren og abonnementstypen opfylder systemkravene til internetdeling, og kontroller, at du har en god internetforbindelse på iPhone ved at trykke på Safari og indlæse en ny webside.

Indstillinger for iPhone

1. Tilslut iPhone til computeren ved hjælp af det USB-kabel, der fulgte med iPhone. Du får vist en blå linje øverst på iPhones skærm som vist nedenfor.

 

2. Hvis du ikke får vist en blå linje øverst på skærmen, skal du kontrollere, at du har internetdeling slået til i Indstillinger (tryk på Indstillinger > Generelt > Netværk > Internetdeling). Hvis du ikke får vist denne indstilling, skal du kontakte din udbyder for at få bekræftet, at udbyderen understøtter internetdeling.

3. Hvis du har slået internetdeling til, og du stadig ikke får vist en blå linje øverst på iPhones skærm, skal du kontrollere følgende:

  • iPhone er tilsluttet til computeren ved hjælp af det medfølgende USB-kabel.
  • iTunes 8.2 eller nyere er installeret.
  • iPhone vises under Enheder i iTunes.

4. Hvis du ikke får vist iPhone under Enheder, skal du prøve at følge fremgangsmåden i en af følgende artikler, afhængigt af computerens operativsystem:

iPhone genkendes ikke i iTunes til Windows

iPhone: Genkendes ikke i iTunes til Mac OS X

Computerindstillinger

Hvis internetdeling stadig ikke virker, skal du kontrollere computerens netværksindstillinger. Du skal muligvis justere computerens netværksindstillinger for at afbryde forbindelsen til USB-Ethernet-netværket og oprette forbindelse til det igen. Se fremgangsmåden nedenfor:

I Mac OS X: Åbn Netværk i Systemindstillinger, vælg den Ethernet-adapter, der har efterstillede parenteser, og klik derefter på gearsymbolet, og vælg Gør tjeneste passiv. Vælg derefter Gør tjeneste aktiv.

I Windows XP: Højreklik på den LAN-forbindelse, hvor Apple Mobile Device Ethernet vises, og klik på Reparer.

I Windows Vista: Klik på "Se status" i Netværks- og delingscenter, og klik derefter på Diagnosticer.

 

Tip
  • Under fejlfinding kan du kontrollere, at computeren bruger iPhone til internetdeling, ved at åbne en webside, der ikke indeholder en masse kompleks grafik, f.eks. google.com. Hvis der indlæses en ny webside, skal du frakoble iPhone og gentage dette trin. Hvis der ikke indlæses en ny side, når iPhone frakobles, fungerer internetdeling, som det skal.
  • Du kan også kontrollere, at du ikke opretter adgang til internettet fra en anden kilde, ved at frakoble alle netværkskabler fra computeren (bortset fra USB-kablet til iPhone), slå det trådløse netværk fra på computeren og fjerne eventuelle andre enheder, der opretter forbindelse til netværket, f.eks. en trådløs USB-adapter eller en trådløs cardbus-netværksadapter. Prøv at åbne en webside. Hvis den indlæses, fungerer internetdeling som forventet.

Hvis internetdeling ved hjælp af Bluetooth ikke virker

1. Kontroller, at internetdeling virker via USB, ved hjælp af fremgangsmåden ovenfor. Hvis det virker, skal du indtil videre bruge internetdeling via USB. Hvis iPhone ikke vises under Enheder, skal du prøve at udføre følgende trin:

2. Kontroller, at computerens Bluetooth-port er aktiv:

  • I Mac OS X: Åbn Bluetooth-indstillinger, og vælg "Vis Bluetooth-status på menulinje".
  • I Windows: Vælg Start > Kontrolpanel, åbn BlueTooth-enheder, og vælg "Vis Bluetooth-ikonet i meddelelsesområdet" under fanen Indstillinger.

3. Tryk på Indstillinger > Generelt > Om på iPhone, og noter iPhones Bluetooth-adresse. Dette kan være en hjælp senere, hvis du befinder dig i et område med mange synlige Bluetooth-enheder.

  • Tryk på Generelt > Bluetooth i Indstillinger.
  • Kontroller, at Bluetooth er slået til, og at "Nu synlig" vises nederst på skærmen.

4. Hvis iPhone allerede er parret med computeren, skal du fjerne registreringen af Bluetooth-pardannelsen på iPhone ved at trykke på til højre for enheden og derefter trykke på "Glem denne enhed".

5. Hvis computeren allerede er parret med iPhone, skal du fjerne registreringen af Bluetooth-pardannelsen på computeren.

  • I Mac OS X: Åbn Bluetooth-indstillinger, vælg iPhone-navnet, og klik derefter på minussymbolet nederst på listen for at fjerne det. Genstart computeren.
  • I Windows: Klik på Bluetooth-ikonet i meddelelsesområdet, vælg Vis Bluetooth-enheder, vælg iPhone-navnet, og klik derefter på knappen Fjern. Klik på OK, og genstart computeren.

6. Par iPhone og computeren.

I Mac OS X: Åbn Bluetooth-indstillinger, klik på "Indstil en ny enhed", og følg vejledningen på skærmen. Når pardannelsen er færdig, skal du kontrollere, at indstillingen "Brug enhed som en netværksport" er valgt.

I Windows: Klik på Bluetooth-ikonet i meddelelsesområdet, vælg "Tilføj en Bluetooth-enhed", og følg vejledningen på skærmen. Når pardannelsen er færdig, skal du klikke på Bluetooth-ikonet i meddelelsesområdet, vælge Vis Bluetooth-enheder og klikke på knappen Egenskaber.

Klik på fanen Tjenester, marker afkrydsningsfeltet Trådløs iAP, og klik derefter på OK.

7. Når iPhone er parret med computeren, skal du trykke på knappen Hjem eller trykke på Generelt for at flytte til et andet skærmbillede på iPhone. Dette bevirker, at iPhone ikke længere er synlig. iPhone behøver ikke at være synlig, efter at den er parret med computeren.

8. Opret forbindelse til netværket:

Mac OS X

  1. Klik på Bluetooth-symbolet på menulinjen, vælg din iPhone, og vælg derefter Opret forbindelse til netværk.
  2. Skærmbilledet "Internetdeling" vises på iPhone, Bluetooth-symbolet på menulinjen i Mac OS X ændres til , og navnet på din iPhone formateres med fed i menuen.
  3. Udfør en test ved at åbne en webside, der ikke indeholder en masse kompleks grafik, f.eks. google.com.

Bemærk: Du kan også kontrollere, at iPhone er parret og har forbindelse, hvis du får vist følgende i computerens netværksindstillinger afhængigt af operativsystemet:

Windows

  1. Klik på Bluetooth-ikonet i meddelelsesområdet, og vælg "Deltag i et personligt netværk (PAN)".
  2. Klik på Opret forbindelse.
  3. Skærmbilledet "Internetdeling" vises på iPhone.
  4. Udfør en test ved at åbne en webside, der ikke indeholder en masse kompleks grafik, f.eks. google.com.

Bemærk! Du kan også kontrollere, at iPhone er parret og har forbindelse, hvis du får vist følgende i computerens netværksindstillinger afhængigt af operativsystemet:

I Windows XP

I Windows Vista


 

Sådan justeres prioriteter af netværkstjenester på computeren ved brug af internetdeling over

Både Windows- og Mac-computere giver dig mulighed for at prioritere, hvilken netværkskilde der skal bruges. Følg fremgangsmåden nedenfor for at kontrollere eller ændre den rækkefølge, computeren bruger de tilgængelige netværksforbindelser i:

Mac OS X

Sådan konfigureres Mac OS X til at bruge internetdelingsnetværket som standard:

1. Åbn Systemindstillinger.

2. Klik på Netværk.

3. Klik på knappen Mere nederst på listen over netværksenheder:

4. Klik på Indstil rækkefølge på tjenester i menuen.

5. Hvis du markerer og trækker en netværkstjeneste i vinduet Rækkefølge af tjenester, kan du gøre dens prioritet højere eller lavere. Hvis du placerer et element øverst på listen, konfigureres computeren til at bruge den pågældende tjeneste, før der gøres forsøg på at bruge andre. Tjenester, der ligger lavere på listen, bruges kun efter forsøg på at bruge tjenesterne længere oppe på listen.

6. Klik på OK, når du er færdig.

Windows XP

Som standard giver Windows internetdelingsnetværket topprioritet, men hvis computeren ikke bruger denne forbindelse, kan du kontrollere prioritetsindstillingerne ved at benytte følgende fremgangsmåde:

1. Kontroller, at iTunes kører, og at den blå bjælke vises øverst på skærmen på din iPhone.

2. Klik på knappen Start.

3. Klik på Kontrolpanel.

4. Dobbeltklik på Netværksindstillinger.

5. Find netværksadapteren, hvor der står "Apple Mobile Device Ethernet" under navnet:

6. Klik på Avanceret øverst i vinduet. Klik derefter på Avancerede indstillinger.

7. I forbindelsesvinduet kan du ændre prioriteten af netværket ved at vælge netværksnavnet og klikke på den opadgående eller den nedadgående pil. Vælg navnet på det netværk, som du noterede tidligere, og tryk på knappen med opadgående retning, hvis navnet ikke allerede findes øverst på listen. Derved placeres netværket som øverste valg, og al netværkstrafik bruger som standard den pågældende forbindelse, før der gøres forsøg på at bruge andre kilder.

Ved at justere prioriteterne for netværkstjeneste konfigureres computeren til at bruge tjenesterne på listen med start fra top til bund. Du kan konfigurere computeren til at bruge internetdelingsnetværket i en hvilken som helst rækkefølge, som du vælger ved at bruge pileknapperne i vinduet Avancerede indstillinger.

8. Klik på OK for at gemme ændringerne. Luk derefter vinduet Netværksindstillinger og Kontrolpanel.

Windows Vista

Som standard giver Windows Vista internetdelingsnetværket topprioritet, men hvis computeren ikke bruger denne forbindelse, kan du kontrollere prioritetsindstillingerne ved at benytte følgende fremgangsmåde:

1. Kontroller, at iTunes kører, og at den blå bjælke vises øverst på enhedens skærm.

2. Klik på knappen Start.

3. Klik på Kontrolpanel.

4. Klik på Netværk og Delingscenter.

5. Klik på Administrer netværksforbindelser til venstre i vinduet.

6. Noter den netværkstjeneste, hvor der står Apple Mobile Device Ethernet i vinduet Netværksforbindelser under navnet:

7. Tryk på Alt på tastaturet for at åbne menuen Filer. Klik derefter på Avanceret.

8. Klik på Avancerede indstillinger i menuen Avanceret.

9. Klik på Fortsæt, når vinduet til styring af brugerkonti vises.

10. I forbindelsesvinduet kan du ændre prioriteten af netværksnavnet ved at klikke på den opadgående eller den nedadgående pil. Vælg navnet på det netværk, som du noterede tidligere, og tryk på knappen med opadgående retning, hvis navnet ikke allerede findes øverst på listen. Derved placeres netværket som øverste valg, og al netværkstrafik bruger som standard den pågældende forbindelse, før der gøres forsøg på at bruge andre kilder:

Ved at justere prioriteterne for netværkstjeneste konfigureres computeren til at bruge tjenesterne på listen med start fra top til bund. Du kan konfigurere computeren til at bruge internetdelingsnetværket i en hvilken som helst rækkefølge, som du vælger ved at bruge pileknapperne i vinduet Avancerede indstillinger.

11. Klik på OK for at gemme ændringerne. Luk derefter vinduet Netværksindstillinger og Kontrolpanel.

 

Yderligere oplysninger

Hvis iPhone ikke bruger et 3G-netværk (der vises et EDGE- eller et GPRS-symbol på statuslinjen), skyldes det muligvis følgende:

  • Hastigheden for internetdeling er muligvis lav.
  • Et indgående opkald bevirker, at forbindelsen til internetdeling afbrydes.
  • Et udgående opkald bevirker, at forbindelsen til internetdeling afbrydes.

Denne funktionsmåde på iPhone er normal, og det samme sker, når du foretager et telefonopkald og bruger EDGE.

Tip! Aktiver "Slå 3G til" i Indstillinger > Generelt > Netværk. Spørg derefter din udbyder, om du befinder dig i et 3G-dækningsområde.

  • Hvis du er uden for udbyderens netværksdækningsområde, bruger du muligvis roaming. Hvis det er tilfældet, skal du have Indstillinger > Generelt > Netværk > Data-roaming slået til for at kunne bruge internetdeling. Der pålægges et data-roaming-gebyr. Spørg din udbyder af trådløse forbindelser, om du bruger roaming, for at få oplyst, om der pålægges yderligere gebyrer.
  • Når internetdeling er slået til, er iPhone altid i internetdelingstilstand, når du tilslutter iPhone til computeren via USB. Hvis du f.eks. tilslutter iPhone til computeren for at oplade eller synkronisere med iTunes, deler iPhone internetforbindelse med computeren, medmindre du slår Internetdeling fra i Indstillinger > Generelt > Netværk.
  • Hvis du vil se, hvor mange data du har afsendt og modtaget via en internetdelingsforbindelse, skal du vælge Indstillinger > Generelt > Brug. Internetdelingsdata og mobilnetværksdata vises hver for sig i iPhone OS 3.1 eller nyere.

Hvis du får vist en meddelelse om, at Windows skal installere en Bluetooth-enhedsdriver, skal du gøre et af følgende:

  • Du skal muligvis opdatere Windows-computerens Bluetooth-drivere.
  • Prøv at udføre pardannelsen alligevel.
  • Brug evt. iPhone-USB-kablet til internetdeling i stedet for Bluetooth.
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem