Hvordan rapporter Mac OS X drevkapacitet

  • Dato for seneste ændring: 28 august, 2009
  • Artikel: TS2419
  • Gammel artikel: 30065

Symptomer

Drevkapaciteten på den lagringsenhed, der er angivet i produktspecifikationen, kan være mindre end den, der rapporteres af nogle Apple-produkter.

Berørte produkter

Mac OS X 10.6, iPod, AppleTV

Løsning

Forståelse af drevkapacitet i Mac OS X v10.0 til 10.5

Producenter af lagringsenheder måler lagringskapaciteten med decimalsystemet (base 10), så 1 gigabyte (GB) udregnes som præcist 1.000.000.000 bytes. Kapaciteten på lagringsdrevet i din Mac, iPod, iPhone og anden Apple-hardware måles med decimalsystemet. Vi har angivet dette på vores produktindpakning og på vores websted med "1 GB = 1 milliard bytes."

Operativsystemer, inklusive operativsystemet på Mac, iPod, iPhone eller andre elektroniske enheder, bruger det binære system (base 2) til måling. 1 GB udregnes binært som 1.073.741.824 bytes. Denne forskel på, hvordan det decimale og det binære system måler en GB, er hvad der får en 4 GB-lagringsenhed til at blive vist som 3,7 GB i et operativsystem, selv om lagringsenheden stadig er på 4 GB som angivet. Du kan se denne forskel, hvis du ser på hvordan computeren opsummerer kapaciteten af computerens lagringsenhed eller din iPods' eller iPhones' lagringsenhed, når enheden er tilsluttet computeren. Du kan også se denne forskel i menuen "Om" på iPod eller iPhone. Det er vigtigt at forstå, at den tilgængelige lagringskapacitet er den samme, uanset hvilket system der bruges. Der mangler ikke noget.

Lagringsenheden i Apple-produktet bruger – som alle lagringsenheder – noget af kapaciteten til formatering, så den faktiske tilgængelige kapacitet til programmer er mindre. Derudover bruger andre faktorer, som forudinstallerede systemer, anden software og andre medier, også en del af den tilgængelige kapacitet på drevet.

Forståelse af drevkapacitet i OS X v10.6 og nyere

I Mac OS X v10.6 Snow Leopard vises lagringskapaciteten efter produktspecifikationerne (base 10). Et drev med 200 GB viser en kapacitet på 200 GB (hvis du f.eks. vælger harddiskens ikon og vælger Vis info fra Arkiv-menuen i Finder og derefter ser efter på kapacitetslinjen). Det betyder, at hvis du f.eks. opgraderer fra en ældre version af Mac OS X, viser dit drev muligvis mere kapacitet end den ældre Mac OS X -version.

Lagringsenheden i Apple-produktet bruger – som alle lagringsenheder – noget af kapaciteten til formatering, så den faktiske tilgængelige kapacitet til programmer er mindre. Derudover bruger andre faktorer, som forudinstallerede systemer, anden software og andre medier, også en del af den tilgængelige kapacitet på drevet.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem