iDVD 6: Overskridelse af varigheden af bevægelsesmenu forhindrer brænding
Symptomer
I iDVD 6 kan du oprette projekter i både standardformat (4:3) og bredformat (16:9). I et projekt i standardformat 4:3 kan du bruge op til 15 minutters video i dine menuer (billedområder og baggrunde). I et projekt i bredformat 16:9 kan du bruge op til 7,5 minutters video i dine menuer.
Hvis du har mere end 7,5 minutters video i menuer i dit 16:9-projekt, er du muligvis ikke i stand til at brænde projektet eller gemme det som et diskbillede. Der vises ikke nogen fejlmeddelelse i iDVD, når dette sker, programmet kan bare ikke brænde projektet.
Dette sker kun, hvis du har mere end 7,5 minutters video i billedområderne og baggrundene i din menu. Dette kan f.eks. ske, hvis du starter med et standardprojekt og derefter ændrer det til bredformat.
Berørte produkter
iDVD 6.x
Løsning
Du kan undgå dette problem ved at sikre dig, at du ikke overskrider varigheden for bevægelsesmenu i menuens billedområder og baggrunde. Du kan kontrollere dette i skærmbilledet Projektoplysninger (i menuen Projekt skal du vælge Projektinfo). Hvis linjen Bevægelsesmenu er rød, skal du reducere mængden af medie i bevægelsesmenuerne.
