Mac OS X 10.5.3 eller nyere: Time Machine – "Sikkerhedskopieringsenhed kan ikke aktiveres", når adgangskoden til netværksenheden er blevet ændret

  • Dato for seneste ændring: 23 december, 2008
  • Artikel: TS2048

Symptomer

Hvis du bruger Time Machine med en sikkerhedskopieringsenhed til netværket (f.eks. en Time Capsule-disk eller et AFP-share fra en anden computer) i Mac OS X 10.5.3 eller nyere, vises der muligvis en meddelelse af typen "Sikkerhedskopieringsenhed kan ikke aktiveres" under indstillingerne for Time Machine, og sikkerhedskopieringen mislykkes muligvis.

Problemet kan opstå, hvis adgangskoden til netværkets sikkerhedskopieringsenhed er blevet ændret efter den oprindelige konfiguration af Time Machine.

Berørte produkter

Mac OS X 10.5.3, Time Machine, Time Capsule

Løsning

Log ind med den brugerkonto, der blev brugt til den oprindelige konfiguration af Time Machine, og omkonfigurer derefter Time Machine under Systemindstillinger ved at vælge sikkerhedskopieringsenheden igen.

Du kan også bruge Hovednøglering, når du er logget ind med den brugerkonto, hvor problemet forekommer:

  1. Åbn Hovednøglering (under/Programmer/Hjælpeprogrammer).
  2. Hvis listen Nøglering ikke er vist i øverste venstre hjørne af vinduet, skal du vælge Vis nøgleringe i menuen Oversigt eller trykke på Kommando-K.
  3. Vælg nøgleringen "System" på nøgleringslisten.
  4. Find den nøgleringspost under Systemnøgleringen, hvis navn svarer til den computer eller Time Capsule, du er i færd med at sikkerhedskopiere, og som er af typen "Adgangskode til netværk".  
    Eksempel: Hvis din Time Capsule har navnet foo, har den korrekte post navnet "Foo.local" eller "Foo._afpovertcp._tcp.local".
  5. Dobbeltklik på posten med nøgleringen for at få vist info.
  6. Vælg afkrydsningsfeltet "Vis adgangskode", og skriv et administratornavn og en adgangskode, når du bliver bedt om det.
  7. Hvis den viste adgangskode til nøgleringen ikke er korrekt, skal du skrive den korrekte adgangskode og klikke på "Arkiver ændringer".
  8. Gentag processen for alle tilsvarende nøgleringsposter på den computer eller Time Capsule, du sikkerhedskopierer til.
  9. Slut hovednøglering.
  10. Vælg Sikkerhedskopier nu i Time Machine-statusmenuen, eller vælg Sikkerhedskopier nu i den genvejsmenu, der vises, når du Ctrl-klikker (eller "højreklikker") på Time Machine-symbolet i Dock.

Yderligere oplysninger

Dette dokument opdateres, efterhånden som oplysningerne bliver tilgængelige.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem