Mac OS X: "beskadiget mappe"-symbol, forbudttegn eller kernepanik vises, når computeren starter

  • Dato for seneste ændring: 12 november, 2008
  • Artikel: TS1892
  • Gammel artikel: 106805

Symptomer

Fejlfinding, hvis "beskadiget mappe"-symbol, forbudttegn eller kernepanik vises, når Mac OS X starter.

Dette dokument kan være en hjælp i følgende tilfælde:

  • Der vises et "beskadiget mappe"-symbol eller et forbudttegn under start.
    Bemærk! Forbudtegnet erstatter "beskadiget mappe"-symbolet i Mac OS X 10.2 eller nyere.
     
  • Der opstår en kernepanik under start.
  • Der opstår et startproblem.



Tip! Hvis du foretager fejlfinding af et andet startproblem, kan du finde hjælp i dette dokument.

Berørte produkter

Mac OS

Løsning

Forebyggelse af problemet

Visse Mac OS X-systememner eller -mapper er usynlige, når de startes fra Mac OS X, f.eks. "mach_kernel". De er derimod synlige, når de startes fra Mac OS 9, eller ved brug af software, der kan vise eller slette usynlige arkiver. Undgå at slette, flytte eller omdøbe synlige eller usynlige Mac OS X-systemarkiver eller -mapper. Dette kan forhindre Mac OS X i at starte eller fungere korrekt.

Her er nogle eksempler på emner fra rodniveauet på Mac OS X-startenheden, som du ikke må slette eller flytte:

  • mach_kernel (et usynligt arkiv)
  • Programmer (en synlig mappe)
  • automount (en usynlig mappe)
  • Bibliotek (en synlig mappe)
  • System (en synlig mappe)
  • Brugere (en synlig mappe)



De symptomer, der er beskrevet ovenfor, kan dog også opstå, når disse arkiver og mapper er placeret korrekt.

Fejlfinding og løsning af problemet

Vigtigt! Følg instruktionerne i dette dokument nøje for at undgå datatab eller andre startproblemer.

Klik på den henvisning, der passer bedst på din situation:


Nulstilling af NVRAM og valg af startenheden igen

  1. Nulstilling af PRAM og NVRAM. Se Bemærk! Nulstilling af NVRAM/PRAM kan ændre nogle systemindstillinger. Hastighedsindstillingerne for enheden og musen kan f.eks. ændres. Du kan bruge Systemindstillinger til at gendanne foretrukne indstillinger.
  2. Hold "X"-tasten nede under start. Dette kan tvinge computeren til at starte fra Mac OS X. Hvis den gør det, skal du åbne Systemindstillinger og kontrollere, at Mac OS X-systemmappen er valgt.
  3. Stop her, hvis problemet er løst.



Geninstallering af Mac OS X

Da du ikke kan installere individuelle Mac OS X-systemarkiver eller -mapper, skal du geninstallere Mac OS X. Hvis det drejer sig om Mac OS X 10.2 eller nyere, kan du udføre en Arkiver og installer-installering i stedet for en Slet og installer-installering. Hvis Arkiver og installer-installeringen ikke hjælper, kan du se Slet og installer-installering nedenfor.

For Mac OS X 10.1.5 eller tidligere gælder det, at hvis den version af Mac OS X, der er installeret på computeren, er nyere end versionen på Mac OS X-installerings-cd-rom'en, eller hvis du før har installeret en hvilken som helst Mac OS X-softwareopdatering (herunder en sikkerhedsopdatering eller en installeringsprogramopdatering), skal du sikkerhedskopiere dataene og udføre en Slet og installer-installering som beskrevet nedenfor. Hvis den version af Mac OS X, der er installeret på computeren, er den samme som versionen på Mac OS X-installerings-cd-rom'en, og du aldrig har installeret nogen Mac OS X-softwareopdateringer (herunder sikkerhedsopdateringer og installeringsprogramopdateringer), kan du fortsætte med dette afsnit.

Udfør disse trin for at geninstallere Mac OS X 10.1.5 eller tidligere:

Tip! Avancerede brugere kan eventuelt læse afsnittet "Avanceret alternativ", før de geninstallerer.

  1. Indsæt Mac OS X-installerings-cd-rom.
  2. Vælg Start igen i Apple-menuen, og hold derefter C-tasten nede lige efter startlyden. Bemærk! Hvis du ikke kan starte fra Mac OS X-cd'en, skal du se "Mac OS X: Holder op med at reagere, når der startes fra en Mac OS X-cd".
  3. Brug Diskværktøj til at kontrollere disken.
  4. Hvis Diskværktøj ikke fandt nogen problemer eller har løst eventuelle problemer, skal du fortsætte til næste trin. Hvis Diskværktøj finder et problem, der ikke kan løses. skal du følge instruktionerne for Slet og installer-installering.
  5. Start fra Mac OS X-enheden.
  6. Stop her, hvis problemet er løst. Fortsæt til næste trin, hvis det ikke er tilfældet.
  7. Geninstaller Mac OS X. Hvis dette ikke løser problemet, skal du se "Mac OS X: Fejlfinding af et startproblem".
  8. Hvis problemet varer ved, skal du gentage trinene for at nulstille NVRAM som beskrevet ovenfor.
  9. Stop her. Fortsæt ikke til næste afsnit.



Avanceret alternativ

Dette valgfri alternativ kan muligvis løse problemet under visse omstændigheder, hvor arkivet "mach_kernel" skal erstattes. Det erstatter ikke nogle af de andre arkiver, der er medtaget i en komplet geninstallering. Følgende trin bør ikke bruges til erstatning af andre emner end "mach_kernel". Hvis disse instruktioner ikke følges nøje, starter Mac OS X muligvis ikke korrekt.

Computeren skal kunne starte fra Mac OS 9, hvis du vil bruge denne metode.

  1. Start fra en Mac OS 9-cd.
  2. Åbn kontrolpanelet Startdisk.
  3. Vælg Mac OS 9-systemmappen.
  4. Genstart computeren.
  5. Skub Mac OS9-cd'en ud.
  6. Indsæt Mac OS X-installerings-cd'en. Der åbnes et vindue for installeringsprogrammet. Luk dette vindue.
  7. Dobbeltklik på symbolet for Mac OS X-installerings-cd'en.
  8. Træk arkivet "mach_kernel" fra cd'ens øverste niveau (eller rodniveau) til Mac OS X-harddiskenhedens øverste niveau (eller rodniveau).
  9. Erstat det eksisterende "mach_kernel"-arkiv på den pågældende placering, hvis du bliver bedt om at bekræfte.
  10. Åbn kontrolpanelet Startdisk, vælg Mac OS X-systemet, og start igen.
  11. Stop her, hvis problemet er løst.
  12. Hvis problemet varer ved, skal du gå tilbage til Geninstallering af Mac OS X ovenfor.




Bemærk! Arkiverne "mach" og "mach.sym" oprettes automatisk igen under start af Mac OS X, hvis de mangler.


Slet og installer-installering

Disse trin kan være relevante, hvis en Mac OS X 10.2- eller 10.3-Arkiver og installer-installering ikke løste problemet.

Dette er også den korrekte måde at geninstallere Mac OS X 10.1 på, hvis den version,der er installeret på computeren, er ældre end versionen på Mac OS X-installerings-cd-rom'en. Brug disse trin, f.eks. hvis du har Mac OS X 10.1.4 på computeren, men har en Mac OS X 10.1.2-installeringsdisk.

Advarsel! Sørg for at sikkerhedskopiere eventuelle arkiver på destinationsenheden, som du vil beholde, før du sletter den. Da dette er en ekstrem løsning, kan du prøve at udføre trinene i Nulstilling af NVRAM, før du fortsætter.

  1. Sikkerhedskopier vigtige dokumenter og data på Mac OS X-enheden. Vær især opmærksom på indholdet af mappen Brugere, som indeholder hjemmemapperne for alle computerbrugerne. Mappen Brugere findes på øverste niveau (rodniveauet) på Mac OS X-disken.
  2. Indsæt Mac OS X-installerings-cd'en.
  3. Vælg Start igen i Apple-menuen, og hold derefter C-tasten nede lige efter startlyden.
    Tip! Hvis du ikke kan starte fra Mac OS X-cd'en, skal du se "Mac OS X: Holder op med at reagere, når der startes fra en Mac OS X-cd".
     
  4. Hvis du bruger mere end én partition eller harddisk, skal du sørge for at vælge den Mac OS X-enhed, hvor du sikkerhedskopierede data i trin 1.
  5. Vælg afkrydsningsfeltet til sletning af den eksterne harddisk før installering.
  6. Installer.
  7. Efter installeringen skal du geninstallere eventuelle tilgængelige Mac OS X-softwareopdateringer, geninstallere programmer, der ikke er findes i Mac OS X, og derefter erstatte eventuelle arkiver, du har sikkerhedskopieret i trin 1. Du kan eventuelt bruge Systemindstillinger til at justere indstillinger, der ikke findes i Indstillingsassistent.
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem