iPhone: Fejlfinding af svar fra berøringsskærm

  • Dato for seneste ændring: 13 juni, 2009
  • Artikel: TS1827

Symptomer

Din iPhone kan vise et af følgende symptomer:

  • Berøringsskærmen svarer ikke
  • Dele af berøringsskærmen svarer ikke
  • Berøringsskærmen svarer meget langsomt

Berørte produkter

iPhone, iPhone 3G

Løsning

Hvis din iPhone viser et af symptomerne herover, skal du prøve følgende:

  1. Rengør iPhone-skærmen med den renseklud, der fulgte med din iPhone.
  2. Du skal ikke have handsker på, når du rører ved berøringsskærmen. Du skal ikke røre ved berøringsskærmen med våde hænder eller lige efter, at du har smurt hænderne med håndcreme. Fugt påvirker berøringsskærmens adfærd på samme måde, som det berører et pegefelt.
  3. Hvis du har beskyttende plast eller film på berøringsskærmen, skal du prøve at fjerne det, da det kan forhindre at skærmen virker korrekt.
  4. Det aktuelle program svarer muligvis ikke (fastfrosset). Tryk på knappen Hjem under skærmen, og hold den nede i mindst seks sekunder, indtil programmet afsluttes.
  5. Hvis det ikke hjælper, skal du slukke iPhone og tænde den igen. Tryk på knappen Vågeblus/afbryd vågeblus øverst på iPhone-enheden, og hold den nede et par sekunder, indtil der vises en rød skyder. Flyt skyderen. Tryk derefter på knappen Vågeblus/afbryd vågeblus, og hold den nede, indtil Apple-logoet vises.
  6. Hvis iPhone ikke blev slukket, skal du nulstille den. Tryk samtidig på knapperne Vågeblus/afbryd vågeblus og Hjem, og hold dem nede i mindst ti sekunder, indtil Apple-logoet vises.

Hvis trinnene herover ikke løser problemet, skal du lave en serviceaftale med en Apple-forhandler for at få en evaluering, selv om din iPhone ikke er dækket af garanti. Hvis en Apple-detailbutik ikke er en mulighed, skal du kontakte Apple for at få oplysninger om den bedste servicemulighed, eller du kan se Ofte stillede spørgsmål til iPhone-service.

Tip: Hvis du tager din iPhone med til en Apple-detailbutik til evaluering, skal du følge disse trin for at hjælpe Mac Genius med at forstå, hvilke områder af berøringsskærmen, der ikke svarer.

  • Åbn lommeregnerprogrammet for at teste hele skærmen undtagen den øverste række. Tryk på hver knap i lommeregneren for at kontrollere aktivitet.
  • Du tester området i toppen af skærmen ved at dreje iPhone for at skifte til den videnskabelige lommeregner og trykke på alle knapper i de to venstre rækker. En original iPhone skal have iPhone 2.0-software installeret for at den videnskabelige lommeregner er tilgængelig.
  • Du tester berøringsskærmfunktionen øverst i skærmen af en original iPhone uden iPhone 2.0-softwaren ved at trykke på knappen Vågeblus/afbryd vågeblus og holde den nede et par sekunder, indtil den røde skyder vises. Flyt skyderen. Hvis skyderen ikke kan flyttes, skal du trykke på knappen Vågeblus/afbryd vågeblus og holde den nede, indtil Apple-logoet vises, for at tænde iPhone igen.
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem