Remote til iPhone eller iPod touch kan ikke etablere forbindelse til iTunes eller Apple TV
Symptomer
Denne artikel indeholder forslag til fejlsøgning, som du kan bruge, hvis du har problemer med at parre Remote med iTunes eller Apple TV, eller hvis du har problemer med at etablere forbindelse til et iTunes-bibliotek eller Apple TV, som du allerede har parret og etableret forbindelse til før.
Berørte produkter
iTunes 7 for Mac, iTunes 7 for Windows, AppleTV, iPhone, iPod touch, iPhone 3G, iTunes 8 for Windows, iTunes 8 for Mac, iPod touch (2nd generation)
Løsning
Forbindelse til lokalt netværk
Remote skal være forbundet via Wi-Fi til det samme lokale netværk, som iTunes eller Apple TV er tilsluttet, for at du kan parre og kontrollere disse biblioteker. Du kan se, om dine enheder er på det samme lokale netværk, hvis deres netværkskonfiguration indeholder samme router-IP-adresse. Routeradressen består af fire tal adskilt af punktum. Hvis du vil finde dine enheders router-IP-adresse, skal du navigere til følgende steder:
- iPhone eller iPod touch: Indstillinger > Wi-Fi > [Netværksnavn]

- Apple TV: Indstillinger > Generelt > Netværk
- Mac OS X: menuen Apple > Systemindstillinger > Netværk
- Windows XP: Start > Kontrolpanel > Netværksforbindelser > [Netværksforbindelsens navn] > Egenskaber > TCP/IP-egenskaber
- Windows Vista: Start > Kontrolpanel > Netværk og internet > Netværks- og delingscenter> Vis status > Egenskaber > TCP/IPv4-egenskaber
Kontrollér systemkravene
Det pågældende iTunes-bibliotek eller Apple TV, som du forsøger at etablere forbindelse til via Remote, skal overholde systemkravene for at kunne fungere korrekt. Oplysninger om systemkravene kan fås ved at se i Om Remote til iPhone og iPod touch.
Opdater AirPort-baser
Hvis du bruger en AirPort-base, skal du sørge for, at du har den seneste firmwareopdatering installeret på din base. Opdater din AirPort-base ved hjælp af programmet AirPort-værktøj i mappen Programmer > Hjælpeprogrammer på dit system.
Indstillinger for iTunes
For at kunne etablere forbindelse mellem Remote og iTunes skal iTunes være åben på din Mac eller PC. Det er også nødvendigt at have iTunes-indstillingen "Søg efter iPhone- og iPod touch-enheder med Remote" aktiveret. Denne indstilling er normalt aktiveret som standard, men du kan kontrollere, om den er aktiveret, på fanen Enheder i iTunes-indstillingerne.
Der kan maksimalt parres fem Remote-enheder med enten iTunes eller Apple TV. Hvis denne grænse er nået, og der er brug for at parre en ny Remote-enhed, skal du fjerne en Remote-parring i iTunes eller Apple TV. I iTunes skal du klikke på knappen Glem alle Remote-enheder på fanen enheder i iTunes-indstillinger. Vælg Indstillinger > Generelt > Remotes på Apple TV.
Firewall-indstillinger
Hvis du har aktiveret en firewall på din router eller computer, skal du sørge for, at firewallen ikke blokerer kommunikationen mellem Remote-enheden og din iTunes eller dit Apple TV. Remote-enheden bruger TCP-port 3689 og UDP-port 5353 til at kommunikere med din iTunes eller dit Apple TV. Sådan konfigurerer du din firewall til at tilføje disse porte:
I Mac OS X 10.5 behøver du ikke at redigere portadresserne, men du skal sørge for, at firewallen ikke er indstillet til "Tillad kun vigtige tjenester" som beskrevet i Mac OS X 10.5 Leopard: Om Firewall til program.
I Mac OS X 10.4.11 og ældre skal du følge disse instruktioner.
Til Windows Vista og Windows 7 Firewall skal du følge disse instruktioner.
Til Windows XP Firewall skal du følge disse instruktioner.
Hvis du bruger en anden firewallsoftware eller -hardware, skal du se i dokumentationen til softwaren, hvordan du åbner disse porte.
Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger ved at se Programmet Remote svarer muligvis ikke, mens Apple TV synkroniserer til iTunes.
Important: Information about products not manufactured by Apple is provided for information purposes only and does not constitute Apple’s recommendation or endorsement. Please contact the vendor for additional information.