MacBook (13"): Lukker ned under brug
Symptomer
Hvis din MacBook (13") lukker ned under brug, kan der nu hentes en firmwareopdatering, der løser dette problem.
Berørte produkter
MacBook (13 tommer)
Løsning
MacBook SMC Firmware Update v1.1 forbedre MacBooks interne overvågningssystem og løser problemer med uventede nedlukninger. Denne opdatering anbefales til alle MacBook-systemer, herunder dem, der er repareret under garantien.
Du kan bruge funktionen Softwareopdatering i Systemindstillinger eller hente MacBook SMC Firmware Update v1.1 på Apple-softwareoverførsler.
Bemærk! Hvis din MacBook kører Mac OS X 10.4.6, kan du ikke se SMC Update, før du opdaterer til Mac OS X 10.4.8. Når du har opdateret systemsoftwaren, vises SMC Update som en indstilling i Softwareopdateringer.
Med MacBooks, der kører Mac OS X 10.4.7, kan du hente og installere SMC Update, så det er ikke afgørende, at du opdaterer systemsoftwaren, selvom Apple altid anbefaler, at du opdaterer til den nyeste version af systemsoftwaren.
Hvis din MacBook er i en tilstand, som ikke varer længe nok til, at opdateringen kan installeres, skal du vente, indtil problemet opstår igen. Når MacBook har slukket sig selv, skal du tænde computeren ved at holde afbryderknappen nede. Hold knappen nede, indtil du hører en enkelt lang tone. Når du hører tonen, kan du slippe knappen, installere de anbefalede opdateringer og starte igen som normalt.
Hvis du fortsat har problemer med din MacBook efter at have anvendt begge opdateringer, skal du kontakte AppleCare for at få yderligere hjælp.