Mac OS X 10.5: Time Machine viser muligvis "Forbereder" i lang tid
Symptomer
Time Machine registrerer arkiver og mapper, der er blevet ændret siden den sidste sikkerhedskopiering, så kun de pågældende arkiver og mapper sikkerhedskopieres. Hvis Time Machine mister registreringen af arkiver og mapper, der er blevet ændret siden den sidste sikkerhedskopiering, sammenligner programmet en oversigt over aktuelle data med en oversigt over sikkerhedskopien.Når dette sker, vises statusmeddelelsen "Forbereder" i Time Machine i længere tid
Berørte produkter
Mac OS X 10.5, Time Machine
Løsning
Når sammenligningen er gennemført, sikkerhedskopierer Time Machine nye og ændrede arkiver. Du skal ikke afbryde Time Machine, når meddelelsen "Forbereder" vises, eller når det sikkerhedskopierer arkiver. Dette kan medføre, at den næste sikkerhedskopiering tager længere tid.
Antivirussoftware
Hvis du bruger antivirussoftware fra tredjepart, og du har problemer, skal du sørge for, at sikkerhedskopimappen i Time Machine (Backups.backupdb på Time Machine-disken) er undtaget fra virusscanning.
Yderligere oplysninger
Afhængigt af størrelsen på dine data, størrelsen af sikkerhedskopien og hvor hurtigt, der oprettes forbindelse til sikkerhedskopidisken, kan denne forberedelsesproces tage betydeligt længere tid.
Hvordan kan Time Machine "miste" ændringer til arkiver og mapper?
Time Machine kan miste ændringer til arkiver og mapper, hvis Mac ikke lukkes korrekt ned eller hvis en installeret disk ikke fjernes korrekt ved at blive skubbet ud først.
Dette kan også ske, hvis du lige har installeret en softwareopdatering eller hvis du bruger computeren i flere dage uden at udføre en Time Machine-sikkerhedskopiering (hvis disken f.eks. ikke er tilsluttet).