Fejlfinding af iTunes Store til iPhone og iPod touch

  • Dato for seneste ændring: 04 august, 2009
  • Artikel: TS1513
  • Gammel artikel: 306441

Symptomer

Du kan besøge iTunes Store fra din iPod touch eller iPhone. Hvis der opstår problemer med iTunes Store, kan du prøve disse trin.

Bemærk: Nogle funktioner eller tjenester er muligvis ikke tilgængelige i visse iTunes Store-lande.

Berørte produkter

iTunes Store, iTunes, iPod touch, iPhone 3G, iPhone 3GS, iPod touch (2nd generation)

Løsning

Sørg for, at der er forbindelse til internet

Hvis du har problemer med at oprette forbindelse til iTunes Store til iPhone og iPod touch, skal du kontrollere, at du har forbindelse til internettet. Du kan få mere hjælp til at oprette forbindelse i iPod touch Features Guide og se iPod touch og iPhone: Gode råd ved brug af Wi-Fi.

Bemærk! Hvis du har en iPhone, kan du oprette forbindelse til iTunes Store via mobildatanetværket, så du kan købe og overføre musik og streame og overføre podcasts. Hvis du vil købe og overføre musik til en iPhone, kræver det adgang til et Wi-Fi-netværk eller et mobiltelefonnetværk1).

Sådan administrerer du dine overførsler

Hvis du vil se status for overførsel af numre, lydbøger, podcasts eller videoklip ved at tappe på Mere > Overførsler på din iPhone eller iPod touch. Du kan derefter sætte en overførsel på pause ved at trykke på knappen Pause

Hvis du har brug for at slukke for din iPod touch eller din iPhone, eller hvis du forlader Wi-Fi-forbindelsesområdet, skal du ikke bekymre om, at overførslen afbrydes. iPod touch eller iPhone starter overførslen igen, næste gang en af enhederne slutter et Wi-Fi-netværk til en internetforbindelse. Ellers færdiggør iTunes overførslen til iTunes-biblioteket, hvis du åbner iTunes på computeren.

Sådan finder du indhold, du har købt

Købte elementer føjes til spillelisten Indkøb på iPod touch eller iPhone. Hvis du sletter spillelisten Indkøb, opretter iTunes en ny liste, når du køber noget i iTunes Store til iPhone eller iPod touch.

iTunes synkroniserer automatisk elementer, du har købt, fra iTunes Store til iPhone og iPod touch tilbage til computeren, den næste gang du synkroniserer. Dette gør det muligt for dig at lytte til dine indkøb på din computer, og det giver dig en sikkerhedskopi, hvis du sletter indkøb fra din iPod eller din iPhone. Købene synkroniseres til spillelisten ''Købt på (iPod/navn på iPhone)'' på din computer. iTunes opretter en spilleliste, hvis den ikke allerede eksisterer. Denne spilleliste giver dig mulighed for at holde styr på de indkøb, du har foretaget, mens du var på farten.

iTunes synkroniserer også de indkøb, du har foretaget, mens du var på farten, til spillelisten Indkøb. Ved hjælp af spillelisten Indkøb kan du på ét sted holde styr på de indkøb, du har foretaget, mens du var på farten, eller fra computeren.

Du kan bruge iTunes til at kontrollere, at al musik, alle videoer og andre emner, du har købt hos iTunes Music Store til iPhone og iPod, er i dit iTunes-bibliotek. Det er en god ide at gøre dette, hvis en overførsel blev afbrudt. Sådan gør du:

  1. Sørg for, at computeren har forbindelse til internettet.
  2. I iTunes8 skal du vælge Butik> Søg efter tilgængelige overførsler, i iTunes 7 skal du vælge Butik > Søg efter indkøb.
  3. Skriv dit konto ID og din adgangskode til iTunes Store, og klik derefter Kontroller.
  4. Indkøb, der ikke findes på din computer endnu, bliver overført.

Hvis nogle køb er overført til iPod touch eller iPhone og nogle er overført til computeren, kan du se Kopiering af iTunes Store-indkøb fra iPod eller iPhone til en computer for at finde ud af, hvordan du overfører købt indhold til computeren. Du kan derefter synkronisere for at overføre det indhold, der er overført til computeren, tilbage til iPhone eller iPod touch.

Spillelisten Indkøb viser alle dine indkøb. Da du kan føje emner til eller fjerne emner fra denne liste, er den dog muligvis ikke nøjagtig. Hvis du vil se alle indkøb, skal du klikke på iTunes Store, klikke på Konto, logge ind og derefter klikke på Købsoversigt.

Et par ting at huske på

  • Nogle album indeholder bonusmateriale, f.eks. bonussange, videoer og digitale hæfter. Bonusmateriale, f.eks. musikvideoer og sange overføres direkte til iPod touch eller iPhone, mens digitale hæfter føjes til computerens overførselskø. 
  • Fordi Børnesikring ikke er synkroniseret til din iPod touch eller iPhone, er sange og album på iTunes Store til iPhone og iPod touch mærket med enten Ren (Clean) eller Anstødeligt (Explicit). Vær venligst opmærksom på, når du køber musik, at du køber den korrekte version af sangen eller albummet.

 

Yderligere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om overførsel af podcasts fra iTunes Store til iPhone og iPod touch i iPhone og iPod touch: Overførsel af podcasts fra iTunes Store.

Bemærk: 3G anbefales til mobiloverførsler.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem