iPod spiller ikke indhold købt fra iTunes Store

  • Dato for seneste ændring: 07 maj, 2008
  • Artikel: TS1510

Symptomer

Indhold, som du har købt fra iTunes Store, vil ikke spille på din iPod. Indholdet spiller korrekt i iTunes, og alt indhold, som ikke er købt (såsom importeret indhold fra lyd-cd), spiller normalt på iPod'en. De købte sanges titler er synlige på iPod'en, men det ser ud til, at de springes over uden at blive spillet.

Berørte produkter

iPhone, iPod

Løsning

Løsning

Hvis din iPod udviser det ovennævnte symptom, vil en af løsningerne nedenfor måske løse problemet. Bemærk: Hvis din iPod er i stand til at spille indholdet, men indholdet springes over, når der spilles, bedes du se "Fejlfinding af sange, der springes over på iPod" for mulige løsninger. 

Opdater softwaren

Sørg for, at du har nyeste version af iTunes installeret på computeren. Du kan downloade den her.

Det er også vigtigt at sikre, at softwaren til operativsystemet er ajourført. Hvis du har en Mac, kan du opdatere softwaren automatisk ved brug af Softwareopdatering. Windows-brugere bør kontrollere Microsofts website for de nyeste Windows-opdateringer. 

Fjern godkendelse og godkend din konto igen i iTunes

I visse tilfælde kan iTunes "glemme", at din musik er godkendt. Du kan genopfriske godkendelsen ved at fjerne godkendelsen og derefter godkende din computer igen. Sådan fjernes godkendelsen fra en computer:

  1. I iTunes vælger du Fjern computerens godkendelse fra menuen Butik (computeren skal være tilsluttet internettet).
  2. I den resulterende dialog indtaster du dit Apple-id og din adgangskode.
  3. Klik på OK.

Nu kan du godkende computeren igen ved ganske enkelt at prøve at spille en af de sange, du har købt. Der vil blive vist en dialogboks, som beder dig om at indtaste dit Apple-id og din adgangskode. Når først du har gjort det, klikker du på Godkend for at gøre processen færdig.

Gendan iPod'en

Gendan iPod'en som dokumenteret i "Gendannelse af fabriksindstillingerne på din iPod." Sørg for, at du bruger den nyeste version af iTunes, når du gendanner din iPod. 

Genopret iTunes-biblioteket

Problemer med iTunes-biblioteket kan bidrage til dette problem. Prøv at genoprette iTunes-biblioteket ved at følge proceduren i "Hvordan iTunes-biblioteket genoprettes."

Problemer med specifikt indhold

Fortsætter problemet med noget af dit købte indhold, hvorimod andet købt indhold spiller uden problemer? Hvis dette er tilfældet, er der måske problemer med selve indholdet, og du kan gendanne det fra din nyeste sikkerhedskopi.

Hvis du har andre problemer med indhold fra iTunes Store, bedes du kontakte iTunes Store - Kundeservice.

Dette dokument opdateres, efterhånden som oplysningerne bliver tilgængelige.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem