Intel-baseret Mac: USB-tastatur eller -mus holder op med at reagere
Symptomer
Det kan forekomme, at tastaturets medietaster (Lydstyrke ned, Lydstyrke op, Lydløs og Skub ud) og musen på din Intel-baserede Mac holder op med at svare ved normal brug. Dette kan også påvirke andre typer USB-mus.
Intel-baserede Macs omfatter iMac (først i 2006), Mac mini (først i 2006) og MacBook Pro. Problemet opstår kun på MacBook Pro, hvis du bruger et eksternt USB-tastatur/en ekstern USB-mus.
Berørte produkter
Mac Pro, Mac mini (midt i 2007), Mac mini (sidst i 2006), Mac mini (først i 2006), iMac (20 tommer, midt i 2007), iMac (24 tommer, midt i 2007), iMac (midt i 2006, 17 tommer), iMac (først i 2006, 20 tommer), iMac (først i 2006, 17 tommer), iMac (24 tommer, sidst i 2006), MacBook Pro, iMac (20 tommer, sidst i 2006), iMac (17 tommer, sidst i 2006 CD), iMac (17 tommer, sidst i 2006), Mac Pro (først i 2008)
Løsning
Prøv at udføre disse trin for at undgå, at denne situation opstår igen:
- Opdater din Mac til Mac OS X 10.4.6 eller nyere, hvis du ikke allerede har gjort det.
- Installer Apple Keyboard Update 1.0 ved hjælp af Softwareopdatering eller ved at hente den fra henvisningen ovenfor. Hvis du har opdateret til Mac OS X 10.4.7 eller nyere, behøver du IKKE Apple Keybard Update 1.0.
Hvis tastaturet eller musen ikke reagerer, kan du muligvis gendanne funktionaliteten ved at frakoble tastaturet/musen og tilslutte det/den igen, indtil alle de nødvendige opdateringer er installeret.
Hvis du har prøvet disse trin, og problemet varer ved, skal du følge instruktionerne i artikel 300546, "Ingen af tasterne på tastaturet virker". Denne artikel indeholder de grundlæggende oplysninger om USB-fejlfinding, så problemet kan indkredses.