iPod shuffle: Ofte stillede spørgsmål om fejlfinding og service

  • Dato for seneste ændring: 12 maj, 2009
  • Artikel: TS1412
  • Gammel artikel: 302110

Symptomer

Har du problemer med din iPod shuffle? Denne artikel indeholder en række fejlfindingstrin og links til nyttige artikler, hvor du kan finde hjælp til at løse problemet. Hvis du ikke kan løse problemet med de foreslåede fejlfindingstrin, kan du anmode om service til din iPod shuffle online.

Berørte produkter

iPod shuffle (2. generation), iPod shuffle, iPod shuffle (2. generation, sidst i 2007)

Løsning

Start her

  1. Kontroller, at computeren opfylder systemkravene til iPod shuffle.
  2. Nogle typer problemer kan løses blot ved at opdatere til de nyeste versioner af iTunes og iPod-softwaren.
  3. Gå til supportsiden for iPod shuffle, hvis du har spørgsmål om brugen af iPod shuffle eller har brug for hjælp til at løse et problem. Du kan finde flere oplysninger om brugen af iPod shuffle i den nye brugervejledning til iPod shuffle, som indeholder trinvise anvisninger for, hvordan du får optimalt udbytte af din musikafspiller.

Hvis du har prøvet alle ovenstående trin og fortsat ikke har løst problemet, kan du prøve de relevante trin i nedenstående emner.

iPod shuffle svarer ikke eller vil ikke tænde

Hvis din iPod shuffle ikke svarer (er "frosset") eller ikke vil tænde, skal du undersøge den for følgende mulige årsager til problemet:

iPod shuffle, 2. generation:

  • Kontroller, at iPod shuffle sidder ordentligt fast i docken.
  • Kontroller indstillingen af afbryderkontakten i toppen af enheden. Hvis det grønne felt ikke er synligt i toppen af enheden, er der slukket på afbryderkontakten. Tænd iPod shuffle på afbryderkontakten.

  • Hvis statusindikatoren blinker grønt og derefter orange tre gange, når du trykker på en knap, er knapperne på iPod shuffle slået fra. Hold knappen Afspil/pause nede i ca. tre sekunder, indtil statusindikatoren blinker grønt.

  • Det er muligvis nødvendigt at nulstille din iPod shuffle. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du nulstiller iPod shuffle, i denne artikel. Nulstilling påvirker ikke dine musik- og dataarkiver.
  • Hvis statusindikatoren blinker rødt eller lyser rødt, er batteriet på iPod'en muligvis ikke ladet op. Du kan finde flere oplysninger om opladning af batteriet på iPod shuffle her. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du undersøger batteriladningen, i artiklen "iPod shuffle: Tjek af batteriladningen ". Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du optimerer batterilevetiden, i artiklen Gode råd og tricks til at få mest muligt ud af iPod'ens batteri .
  • Hvis du ikke kan løse problemet med disse trin, er det muligvis nødvendigt at gendanne fabriksindstillingerne på iPod shuffle. Bemærk, at med denne handling slettes alle arkiverne på din iPod shuffle.

 


 

iPod shuffle, 1. generation:

  • Kontroller indstillingen af afbryderkontakten på bagsiden af enheden. Hvis du ikke kan se et grønt felt øverst, er der slukket på afbryderkontakten. Tænd iPod shuffle på afbryderkontakten.

    Tip: Hvis der ikke er slukket på afbryderkontakten, kan det muligvis hjælpe at skubbe afbryderkontakten til den slukkede position og derefter tilbage til positionen "afspil i rækkefølge" eller "bland sange".

  • Hvis statusindikatoren blinker orange, når du trykker på en knap, er knapperne på iPod shuffle slået fra. Hold knappen Afspil/pause nede i ca. tre sekunder, indtil statusindikatoren blinker grønt.

  • Det er muligvis nødvendigt at nulstille din iPod shuffle. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du nulstiller iPod shuffle, i denne artikel. Nulstilling påvirker ikke dine musik- og dataarkiver.
  • Batteriet på iPod'en er muligvis ikke opladet. Du kan finde flere oplysninger om opladning af batteriet på iPod shuffle her. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du undersøger batteriladningen, i artiklen "iPod shuffle: Tjek af batteriladningen ". Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du optimerer batterilevetiden, i artiklen Gode råd og tricks til at få mest muligt ud af iPod'ens batteri .

    Bemærk: Det er ikke muligt at oplade iPod shuffle via en port med lav effekt, f.eks. USB-porten på et tastatur eller en USB-hub uden strøm.

  • Hvis du ikke kan løse problemet med disse trin, er det muligvis nødvendigt at gendanne fabriksindstillingerne på iPod shuffle. Bemærk, at med denne handling slettes alle arkiverne på din iPod shuffle.



Computeren kan ikke se min iPod shuffle

  • Hvis du bruger en bærbar Windows-computer sammen med iPod shuffle, kan du finde flere vigtige oplysninger i denne artikel.
  • Hvis Windows-computeren ikke kan se iPod shuffle, kan du få hjælp til fejlfinding her. Hvis Mac-computeren ikke kan se iPod shuffle, kan du få hjælp til fejlfinding her.
  • Fjern alle tilsluttede USB-enheder med undtagelse af iPod shuffle fra computeren, og se, om dette løser problemet.
  • Prøv at slutte din iPod shuffle til en anden USB-port på computeren eller til en anden computer.



Jeg kan ikke overføre sange eller afspille bestemte sange på min iPod shuffle

  • Kontroller, at du bruger den nyeste version af iTunes til at overføre musik til iPod shuffle.
  • Hvis Windows genkender iPod shuffle, men iTunes ikke genkender enheden, vises der en fejlmeddelelse. Se denne artikel.
  • Hvis du kan overføre sange, men nogle sangene ikke kan afspilles, kan du finde flere oplysninger her.



Problemer med hovedtelefonerne

Hvis hovedtelefonerne ikke fungerer som forventet eller slet ikke fungerer, skal du teste hovedtelefonerne ved at slutte dem til en anden lydkilde, f.eks. højttalerstikket på computeren, eller til en anden lydenhed med et 3,5 mm stik til hovedtelefoner. Hvis hovedtelefonerne er dækket af garantien og stadig ikke virker, kan du bestille erstatningshovedtelefoner til din iPod.



Få service

Hvis du har prøvet alle de relevante fejlfindingstrin ovenfor, samt dem, der findes på supportsiden for iPod shuffle, og har konstateret, at du har brug for service til din iPod shuffle, kan du anmode om service online. Sådan gør du:

  • Du skal bruge følgende:

    Hvis du vil anmode om service til din iPod shuffle, skal du kende serienummeret og købsdatoen. Hvis din iPod ikke er dækket af Apples begrænsede garanti på 1 år eller af AppleCare Protection Plan for iPod, vil du blive opkrævet et gebyr for servicen.

    Bemærk, at kunder i Nordamerika vil blive opkrævet et forsendelses- og administrationsgebyr på USD 29,95 i forbindelse med alle garantireparationer, som udføres 180 dage eller senere efter købsdatoen for iPod shuffle. Dette gebyr opkræves muligvis ikke i andre områder. Du vil ikke blive opkrævet et forsendelses- og administrationsgebyr, hvis du har købt en AppleCare Protection Plan til iPod.

  • Sådan får du udført service på iPod shuffle

    Du kan anmode om service ved at gå til siden med reparation af iPod shuffle og erstatningsenheder og udfylde formularen nederst på siden for at anmode om service til din iPod eller dit tilbehør (herunder batteriservice). Hvis du anmoder om garantiservice via internettet, og din iPod shuffle er berettiget til service under garantien, sender Apple dig en erstatningsenhed, før den defekte iPod shuffle indsendes til reparation. Du vil blive bedt om at oplyse et kreditkort fra et førende kreditkortfirma for at sikre returneringen af den defekte iPod shuffle. Hvis du ikke returnerer den defekte iPod shuffle til Apple i løbet af 10 hverdage, efter du har modtaget erstatningsenheden, vil Apple opkræve et beløb for erstatningsenheden. Hvis du ikke har noget kreditkort, skal du træffe aftale om service med en Apple-forhandler.

    Kunder i Europa, Det asiatiske Stillehavsområde og Australien: Hvis du bor i Europa eller Det asiatiske Stillehavsområde, skal du indlevere din iPod til et lokalt autoriseret Apple-serviceværksted. Du kan finde et lokalt autoriseret Apple-serviceværksted ved at gå til Apple-webstedet for dit land og skrive "Køb" i søgefeltet øverst til højre på siden. I Australien kan du anmode og service via webformularen eller ved at indlevere din iPod til et autoriseret Apple-værksted.

    Vigtigt: Når du indsender din iPod til reparation eller batteriservice, erstatter vi din iPod med en funktionsmæssigt tilsvarende ny, brugt eller renoveret iPod. Du modtager ikke den samme iPod som den, du har indsendt til service. Hvis du bruger din iPod shuffle i disktilstand og har andre dataarkiver ud over musikbiblioteket, skal du huske at oprette en sikkerhedskopi af disse arkiver, før du indsender din iPod.

  • Hvad sker der, når jeg sender min iPod shuffle til service?
    iPod-udstyr, der modtages til service, erstattes med en funktionsmæssigt tilsvarende ny, brugt eller renoveret iPod Servicen håndteres via AppleCares direkte mailsystem. Du modtager ikke den samme iPod som den, du har indsendt til service.
  • Bevares arkiverne på min iPod?
    Nej. Dine sange og arkiver vil ikke blive overført til erstatnings-iPod'en. Husk at oprette en sikkerhedskopi af dine vigtige arkiver, og fjern alle data fra iPod shuffle, før du sender den til Apple. Apple påtager sig intet ansvar for eventuelle data, som indsendes i forbindelse med service.
  • Kan jeg spore status på reparationen af min iPod shuffle?
    Helt sikkert. Du kan følge status på reparationen af din iPod shuffle ved at gå til statussiden for reparationer.

 

Yderligere oplysninger

Du kan finde flere oplysninger om serviceprogrammet til iPod shuffle, herunder oplysninger om garanti, AppleCare Protection Plan og priser på service og reparation uden for garantien, på siden iPod shuffle-service: Ofte stillede spørgsmål.

 

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem