Mac OS X: Fejlfinding af installering og softwareopdateringer

  • Dato for seneste ændring: 03 juni, 2008
  • Artikel: TS1394

Symptomer

Læs oplysninger og råd om fejlfinding af installering af Mac OS X og Mac OS X opdateringer.

Berørte produkter

Mac OS

Løsning

Før installering

Læs oplysningerne "Før du installere".

Læs dokumentet "Før du installere" eller "Read Me", hvis et sådant findes for softwaren, inden du installerer. Dette dokument indeholder muligvis oplysninger om systemkravene og alle kendte problemer. Vidensbasen indeholder mange dokumenter om softwareopdateringer. Prøv at søge på navnet på din softwareopdatering, mens du bruger Vidensbase nøgleordet "kbdload".

Hav administratorbrugernavnet og adgangskoden parat.

Du skal have et administratorbrugernavn og en adgangskode for at installere softwareopdateringer.

Tilstrækkelig diskplads.

Sørg for, at du har tilstrækkelig diskplads. Selv små programmer eller systemopdateringer kan kræve et par hundrede megabyte plads for at udføre optimeringstrinnet af installeringen. Selve Mac OS X kan kræve 3,0 GB ledig plads, eller mere, afhængig af versionen og de installeringsmuligheder du vælger.

Brug Diskværktøj, hvis du udfører en installering for at løse et problem

Brug Diskværktøj til at tjekke Mac OS X enheden før installering, hvis du installerer eller geninstallere for at løse et problem. Tip: Mac OS X 10.3 og 10.4 og senere tjekker automatisk destinationsdisken under installering.

Computeren må ikke bruges under installering af en opdatering.

Selvom du godt kan bruge computeren under de fleste opdateringer, er det en god ide ikke at bruge computeren under installeringen af opdateringer. Det er også en god ide at genstarte computeren umiddelbart inden en installering. Luk Classic-miljøet ned for at maksimere mængden af tilgængelig hukommelse til installeringen.

Valg af diskformat (kun fuld installering / slet installering)

Mac OS X kan installeres på enheder med forskellige formater. Disse diskformater kan have forskellige funktioner og egenskaber. Hvis du planlægger også at bruge Mac OS 9, eller ikke har en præference, bør du vælge Mac OS Extended (HFS Plus) formatet i stedet for Unix Filesystem (UFS). Udfærdigelse af journal er normalt også en god ide. Du finder yderligere oplysninger i artiklen "Mac OS X: Valg mellem UFS eller Mac OS Extended (HFS Plus) formatering".

Er det et installerings- eller startproblem?

Visse installeringer genstarter computeren automatisk, hvilket du muligvis ikke lægger mærke til, hvis du starter en installering og går væk fra computeren. Hvis du ikke kan se Installeringsprogrammet på din skærm, og computeren ikke starter op, skal du behandle dette som et startproblem. Se "Mac OS X: Fejlfinding af et startproblem".

Bærbare computere: Sæt indstillingen Energibesparelse til Optimer energibesparelse til Højeste ydeevne.

Hvis du installerer på en bærbar computer, skal du sørge for, at der er sluttet strøm til computeren, mens du henter og installerer opdateringen. Du må ikke sætte din computer på vågeblus eller lade den gå i dvale under opdateringsprocessen.

Mac OS X 10.4 Tip: Hvis du installerer Mac OS X 10.4, og du har startet fra installerings-cd'en, vil du få en meddelelse, hvis der ikke er tilsluttet strøm til din bærbare Mac.

Bekræftelse af installeringen

Tjek versionsnummeret

Hvis du ikke er sikker på at installeringen blev udført, kan du tjekke softwarens versionsnummeret. Hvis versionsnummeret på Mac OS X eller andet software er blevet ændret til den nye opdatering, så er alt softwaren blevet installeret.

Tjek logfilerne (avanceret teknik)

Hvis du ser en advarselsmeddelelse med beskeden: "Der opstod en fejl under installeringen," skal du tjekke logfilen for at finde det specifikke problem.

  • Installeringsprogramloggen. Når du starter fra en installerings cd-rom eller installerer et pakket arkiv fra et diskbillede, skal du vælge Vis log i menuen Arkiv (eller menuen Vindue i Mac OS X 10.4). Hvis oplysningerne i logvinduet ikke hjælper, skal du vælge alternativet Vis flere detaljer. Hvis du planlægger at ringe til Apple, skal du arkivere logfilen eller skrive de sidste par linier ned.

    Placeringen og navnene på logfilerne finder du her:

    • Mac OS X 10.2.8 eller tidligere: "Mac OS X opdatering" eller "Mac OS X log" i /Bibliotek/Kvitteringer/ mappe
    • Mac OS X 10.3 eller senere: "install.log" i mappen /var/log
  • Softwareopdateringslog. Denne log er tilgængelig i ruden Softwareopdatering under Systemindstillinger. Denne log angiver blot, hvilken opdatering der var problemer med. Den giver dig ikke detaljerede oplysninger om problemet.
  • Konsolloggen. Brug Konsolværktøjet til at tjekke logfilerne, "Consol.log" og "system.log", der blev anvendt af Mac OS X. Se efter meddelelser der indeholder ordet "Installer", eller meddelelser som blev vist under installeringen.


Fejlfinding af en fejlslagen installering

Hvis du installerer fra en cd-rom

Hvis du har problemer med at bruge installering-cd-rom'en, skal du se artiklen "Fejlfinding af Mac OS X installering fra cd eller dvd".

Genstart computeren og prøv igen.

Genstart computeren og prøv at installere opdateringen igen. Nogle installeringsproblemer kan ikke genskabes og installeringen kan lykkes anden gang.

Brug Diskværktøj

Start fra Mac OS X installerings-cd'en. Brug programmet Diskværktøj til at tjekke disken med Reparer disk (ikke tilladelser) på enheden, du forsøger at installere på. Når du har tjekket disken eller udført alle nødvendige reparationer, skal du prøve at installere igen.

Frakobl enheder, som ikke skal bruges under installeringen, og fjern RAM, som ikke er Apple.

Hvis problemet vedvarer, skal du frakoble alle andre enheder, du har tilsluttet din computer og prøve at installere igen. Andre enheder kan muligvis påvirke installeringen. Frakobl eller fjern alt der ikke blev leveret med computeren. Hvis fjernelse af al hukommelse, som ikke er Apple, betyder, at du ikke har tilstrækkelig hukommelse til at installere Mac OS X, skal du fjerne alt undtagen hukommelsen. Hvis problemet vedvarer, er der muligvis et problem med den hukommelse, der ikke er Apple.

Prøv om muligt en anden softwareopdateringskilde eller cd.

Softwareopdateringer til Mac OS X og Apple-programmer til Mac OS X er normalt tilgængelige på tre forskellige måder:

  • Indstillingerne Softwareopdatering.
  • Din iDisk (hvis du bruger .Mac)
  • Enkeltstående Installeringsprogram fra Apple Downloads.

Prøv at hente softwaren fra en anden kilde eller hent den igen.

Prøv en ny administratorkonto.

Installeringen vil muligvis lykkedes, hvis du opretter en nye administratorkonto og bruger denne til at installere opdateringen. Hvis du ikke ved, hvordan du gør dette, skal du se afsnittet "Hvis problemet opstår i Mac OS X eller i forskellige programmer" i dette dokument: Mac OS X: Sådan fejlfinder du et softwareproblem.

Hvis dette virker, skal du logge ud og ind igen som din normale bruger. Du kan slette den nye administratorbruger, hvis du vil.

Installering slår fejl under "optimering"

Hvis installeringen slår fejl under "optimering," blev alt softwaren installeret. Der er ingen risiko for en "ufuldstændig installering." Optimeringstrinnet af en installering påvirker kun computerens ydeevne og ikke stabilitet eller funktioner. Du kan tvinge optimeringen til at blive gentaget ved at geninstallere softwaren. Hvis du brugte panelet Softwareopdatering under Systemindstillinger ved første forsøg, skal du hente det enkeltstående installeringsprogram til den samme software fra Apple Downloads for at kunne installere softwaren igen.

Overvej RAM'en

Hvis du installerer fra en cd, kan hukommelse af mindre god kvalitet forårsage problemer, som du ellers ikke oplever i din daglige brug af computeren. Fjern noget af RAM'en fra computeren, dog ikke så meget at du kommer under det minimum, der kræves til at installere softwaren).

Slet installeringen

Slettelse af installeringer løser ofte problemer i de tilfælde, hvor installeringer uden at slette slår fejl. Du skal sørge for, at du har en fungerende sikkerhedskopi af dine vigtige data, inden du sletter enheden. Da denne løsning er drastisk, skal du prøve alle andre løsninger først.

Advarsel: Denne procedure sletter alle data på destinationsenheden. Sikkerhedskopier alle data du ønsker at beholde, inden du udfører dette trin.

Om installeringer af "nedgraderinger"

Du bør ikke geninstallere en tidligere version af den samme software over en senere version. Disse "nedgradering" installeringer ser muligvis ud til at fungere, men Apple hverken tester eller anbefaler nedgraderingsinstalleringer i de fleste tilfælde. Nogle installeringsprogrammer forhindrer nedgraderingsinstalleringer. Hvis du har brug for at geninstallere en tidligere version af Mac OS X, skal du først slette disken eller vælge slettealternativet i Mac OS X installeringsprogrammet. Sørg for at geninstallere alle softwareopdateringer efter du har geninstalleret operativsystemet.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem