iPod bliver ikke genkendt i 'Denne computer' og i iTunes til Windows

  • Dato for seneste ændring: 05 oktober, 2009
  • Artikel: TS1369
  • Gammel artikel: 61711

Symptomer

Vises din iPod ikke i iTunes eller i Windows Stifinder? Denne artikel indeholder hjælp. Hvis Windows kan se din iPod, men iTunes 8 ikke kan, skal du se denne artikel.

Bemærk! Denne artikel er rettet mod Windows-brugere. Hvis du har en Mac, findes der en separat artikel, hvis din iPod ikke bliver vist i iTunes eller på Mac-skrivebordet.

Hvis du har en iPod touch, skal du se dette dokument.

Berørte produkter

iPod nano, iPod shuffle, iPod mini, iPod, iPod touch, Windows, Windows Stifinder

Løsning

Kontroller først, at din iPod er helt opladet. Tænd og sluk derefter på Hold-kontakten. 

Nulstil, Forsøg igen, Genstart, Geninstaller, Gendan

Gå til de fem trin inden for iPod-fejlfinding, hvor du kan finde mange løsninger. Hvis du stadig oplever problemer efter at have gennemgået disse trin, skal du gå længere ned i artiklen for at finde flere løsningsforslag.

Du kan finde ud af, om din iPod synkroniserer via USB eller FireWire ved at se i tabellen i afsnittet Flere oplysninger nedenfor.

Tip! Hvis du bruger Windows XP og for nylig har installeret en Service Pack, skal du kontrollere Enhedshåndtering. Klik på menuen Start, og klik derefter på Kør. Skriv "devmgmt.msc", og klik på OK. Hvis der ikke vises nogen enheder i Enhedshåndtering i Windows, skal du se her.

Vises iPod'en stadig ikke?

Der kan være flere årsager til, at din iPod ikke vises i iTunes eller Windows Stifinder. De mest sandsynlige årsager vises herunder. Der vises oplysninger til både USB- og FireWire-forbindelse (IEEE 1394) til iPod. Start i toppen af listen og gennemgå løsningsforslagene ét efter ét for at finde ud af, hvad der er årsag til, at iPod'en ikke vises.

Kontroller, at computeren opfylder iPod-systemkravene

Kontroller, at computeren opfylder systemkravene til brug af iPod sammen med Windows.

Hvis din iPod vise en mappe med udråbstegn eller et bedrøvet iPod-symbol

Hvis der vises en mappe med et udråbstegnsikon eller et bedrøvet iPod-ikon på iPod'en, eller hvis iPod'en ikke vises i iTunes eller Denne computer, skal du følge disse instruktioner for at løse problemet.

Oplad iPod'en, og sørg for, at der er sluttet strøm til

Computeren kan ikke genkende din iPod, hvis den er helt afladet, eller der kun er meget lidt strøm på den. Hvis iPod-batteriet er afladet, skal du tilslutte din iPod til den eksterne strømforsyning eller til en port med høj effekt på computeren.  Hvis din iPod er tilsluttet via FireWire, men den ikke får strøm fra FireWire-bussen, kan computeren muligvis ikke genkende den.

Kontroller iPod-forbindelserne

Kontrollér, at der ikke allerede er sluttet noget til computerens USB- eller FireWire-port, og kontroller, at kablet mellem iPod'en og computeren er tilsluttet på en sikker måde.

Bemærk! Hvis du bruger en iPod shuffle (2. generation), skal du kontrollere, at iPod'en er korrekt tilsluttet iPod shuffle-docken.

Genstart computeren

Nogle gange kan et problem løses ved at genstarte computeren.

Slut iPod'en til en højeffekt USB-port

  • Hvis du slutter en iPod, iPod mini eller iPod shuffle til din Windows-computer, skal du kontrollere, at du slutter den til en USB 2.0-port med høj effekt på computeren.
  • Hvis du slutter iPod'en til en bærbar Windows-computer via USB, skal du slutte den bærbare computer til en stikkontakt, før du tilslutter iPod'en. Se også iPod'en genkendes ikke, når den er tilsluttet en bærbar Windows-computer via USB for at sikre, at USB-portene tilfører nok strøm. 
  • USB 2.0-porte med høj effekt findes som regel direkte på computeren. Prøv at slutte din iPod til en anden USB-port på computeren.
  • Undgå at slutte iPod'en til en USB-hub. Slut iPod'en direkte til en USB 2.0-port på computeren. Hvis du bruger en hub, skal du sørge for, at hub'en er USB 2.0, og at den har sin egen strømforsyning. Sørg også for, at hub'en er sluttet til en USB 2.0-port med høj effekt på computeren. 
  • Hvis problemet fortsætter, skal du prøve at koble andre USB-enheder fra computeren, f.eks. printere, kameraer, scannere, eksterne harddiske og USB-hubs for at afgøre, om der er en konflikt i USB-kæden.

Kontroller, at iPod-kablerne fungerer, som de skal

  1. Kontroller, at du bruger det kabel, der fulgte med iPod'en. Visse kabler fra andre producenter fungerer muligvis ikke korrekt med iPod.
  2. Kontrollér, at USB- eller FireWire-porten ikke er blokeret.
  3. Kontrollér, at kablet er tilsluttet korrekt.
  4. Prøv et andet FireWire- eller USB-kabel, som du ved virker med docken.

Hvis problemet løses med et andet kabel, skal du udskifte dit originale kabel.

Sæt iPod'en i disktilstand

Prøv at sætte iPod'en i disktilstand for at se, om den genkendes af iTunes eller Denne computer.

Undersøg, hvilket format iPod'en er i

iTunes til Windows genkender kun Windows-formaterede iPods. Du kan ikke bruge en Macintosh-formateret iPod på en Windows-pc. Hvis du vil se, hvilken platform din iPod er formateret til, skal du følge disse instruktioner.

Kontroller, om computerens porte fungerer, som de skal

Hvis computeren har en anden FireWire- eller USB-port, kan du prøve at tilslutte din iPod til den.  

Hvis computeren genkender din iPod, når du bruger en anden port, kan der være fejl på den første port.

Bemærk! iPod'en tændes ikke automatisk, når du slutter den til en 4-benet FireWire-port. Tryk på Vælg-knappen (knappen midt i hjulet) på iPod'en for at tænde den.

Kontroller, om Windows forveksler iPod med et netværksdrev

Hvis drevbogstavet efter din iPod (som regel "E") er knyttet til et netværksdrev, kan der opstå forstyrrelser af iPod'en i Windows Stifinder og iTunes (det kan bl.a. forhindre, at iPod'en vises). Se " Windows registrerer iPod'en som et netværksdrev eller en harddisk og dermed forhindres det, at iPod'en tilsluttes korrekt, eller nogle sange synes at forsvinde" for at få yderligere oplysninger.

USB- eller FireWire-kortet genkendes ikke af Windows

Kontrollér, at Windows kan genkende USB- eller FireWire-kortet Følg disse trin for at finde ud af, om Windows kan genkende kortet.

Software fra andre producenter kan forårsage konflikter

Nogle typer software fra andre producenter, f.eks. sikkerhedssoftware, kan forhindre, at computeren kan genkende iPod'en.

  • Prøv at tilpasse indstillingerne i denne type software eller at deaktivere softwaren midlertidigt, så du kan se, om det løser problemet.
  • Prøv også at starte Windows i tilstanden Valgfri start for at deaktivere alle startprogrammer og tjenester fra tredjepart og for at isolere den software, der muligvis forårsager problemet.

Installer eller geninstaller iTunes

Hent og installer den nyeste version af iTunes.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne iTunes fuldstændigt og derefter installere det igen.

Kontroller, at FireWire-kortet er et WHQL-certificeret IEEE 1394-kort

Kun bestemte iPod-modeller synkroniserer via FireWire. Se tabellen i afsnittet Flere oplysninger for at kontrollere, at din iPod kan synkronisere via FireWire.

Hvis du har et FireWire (IEEE 1394)-kort installeret i computeren, og du bruger det til at tilslutte din iPod, skal du kontrollere, om kortet er WHQL-certificeret (Windows Hardware Quality Labs). Hvis det ikke er det, kan din iPod muligvis ikke genkendes, eller du kan muligvis ikke overføre musik til iPod'en.

Hvis du ikke ved, om kortet er WHQL-certificeret, skal du læse det materiale, der fulgte med FireWire-kortet, eller kontakte producenten af kortet. Du kan se en liste over WHQL-certificerede kort på webstedet Windows Hardware Compatibility List. Sådan får du vist listen:

  1. Gå til webstedet Windows Hardware Compatibility List.
  2. Klik på det link, der svarer til dit Windows-operativsystem for at få vist kompatibilitetslisten.
  3. Vælg operativsystemversion, og vælg derefter 1394 Controllers i lokalmenuen med produktkategorier.
  4. Klik på knappen Søg nu.

Du kan også se listen med anbefalede FireWire- og USB-kort, der er testet af Apple med iPod og Windows XP. (Apple sælger FireWire-kort, der er kompatible med iPod, i Apple Store).

Du kan afprøve, om der er problemer med FireWire-kortet ved at slutte en anden FireWire-enhed til kortet for at se, om den genkendes af computeren.

Kontroller, om der er en konflikt i FireWire-kæden

Kun bestemte iPod-modeller synkroniserer via FireWire. Se tabellen i afsnittet Flere oplysninger for at kontrollere, at din iPod kan synkronisere via FireWire.

Computeren kan ikke genkende iPod'en, hvis der er opstået en konflikt i FireWire-kæden. Sådan ser du, om dette er tilfældet:

  1. Fjern alle de enheder, der er sluttet til computerens FireWire-porte.
  2. Slut iPod'en til computerens FireWire-port.

Hvis computeren genkender din iPod, bør du foretage fejlfinding af konflikter mellem FireWire-enheder.

Der er muligvis et problem med computeren

Hvis du har adgang til en anden computer, kan du kontrollere, om det samme problem opstår på den computer. Hvis den anden computer kan genkende iPod'en, skal du foretage fejlfinding på den computer, hvor iPod'en ikke vises.

Din iPod skal til service

Hvis din computer stadig ikke kan genkende din iPod, når du har gennemgået disse trin, skal du gå til webstedet iPod Service for at sende din iPod til service.

Yderligere oplysninger

Synkroniserer min iPod via FireWire eller USB?

Brug denne tabel til at finde frem til, om din iPod oplader og synkroniserer via USB eller FireWire. Klik på her for at finde din iPod-model.

iPod (rullehjul) - -
iPod (berøringshjul) - -
iPod (dockstik)* -
iPod mini
iPod mini (2. generation)
iPod (klikhjul)
iPod photo
iPod Special Edition Harry Potter med farveskærm 20 GB
iPod Special Edition U2 20 GB
iPod (5. generation) -
iPod (5. generation sidst i 2006) -
iPod Special Edition U2 30 GB -
iPod Special Edition Harry Potter (5. generation) 30 GB -
iPod Special Edition Harry Potter (5. generation) 30 GB -
iPod classic -
iPod nano (1.-3. generation) -
iPod nano (4. generation) - -
iPod shuffle (1.-3. generation) - -
iPod touch -
iPod touch (2. generation) - -

Bemærk! Synkronisering af iPod (dockstik) via USB kræver et iPod-dockstikkabel til FireWire og USB 2.0.

 

Important: Mention of third-party websites and products is for informational purposes only and constitutes neither an endorsement nor a recommendation. Apple assumes no responsibility with regard to the selection, performance or use of information or products found at third-party websites. Apple provides this only as a convenience to our users. Apple has not tested the information found on these sites and makes no representations regarding its accuracy or reliability. There are risks inherent in the use of any information or products found on the Internet, and Apple assumes no responsibility in this regard. Please understand that a third-party site is independent from Apple and that Apple has no control over the content on that website. Please contact the vendor for additional information.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem