Apple TV afspiller muligvis ikke indhold købt fra iTunes Store
Symptomer
Indhold købt fra iTunes Store kan muligvis ikke afspilles på Apple TV, men indholdet kan afspilles i iTunes. De købte titler kan være synlige på Apple TV, men ser ud til at blive sprunget over uden at blive afspillet.
Bemærk: Alt indhold, der ikke er købt (f.eks. indhold, der er importeret fra lyd-cd'er), afspilles korrekt på Apple TV.
Berørte produkter
iTunes Store, AppleTV
Løsning
Hvis Apple TV viser ovenstående symptomer, kan en af løsningerne herunder muligvis løse problemet.
Opdater softwaren
Sørg for, at du har nyeste version af iTunes installeret på computeren. Du kan downloade den her.
Det er også vigtigt at sikre, at softwaren til operativsystemet er opdateret. Hvis du har en Mac, kan du opdatere softwaren automatisk med Softwareopdatering. Windows-brugere bør kontrollere Microsofts website for de nyeste Windows-opdateringer.
Du søger efter opdateringer til Apple TV med Indstillinger> Opdater software.
Fjern godkendelsen og godkend din konto igen i iTunes
I visse tilfælde kan iTunes "glemme", at din musik er godkendt. Du kan genopfriske godkendelsen ved at fjerne godkendelsen og derefter godkende din computer igen. Sådan fjernes godkendelsen fra en computer:
- I iTunes vælger du Fjern computerens godkendelse fra menuen Butik (computeren skal være tilsluttet internettet).
- I den resulterende dialog indtaster du dit Apple-id og din adgangskode.
- Klik på OK.
Nu kan du godkende computeren igen ved ganske enkelt at prøve at spille en af de sange, du har købt. Der vil blive vist en dialogboks, som beder dig om at indtaste dit Apple-id og din adgangskode. Når først du har gjort det, klikker du på Godkend for at gøre processen færdig. Hvis du har brugt indstillingen Fjern alle godkendelser i iTunes Store for nyligt, skal du se dette dokument for at få hjælp.
Bemærk, at der kræves en aktiv internetforbindelse til at afspille indhold på Apple TV, der er købt fra iTunes Store.
Sådan gendannes Apple TV
Gendan Apple TV som beskrevet her.
Genopret iTunes-biblioteket
Problemer med iTunes-biblioteket kan bidrage til dette problem. Prøv at gendanne iTunes-biblioteket ved at følge trinnene i denne artikel.
Problemer med specifikt indhold
Fortsætter problemet med noget af dit købte indhold, hvorimod andet købt indhold spiller uden problemer? Hvis dette er tilfældet, er der måske problemer med selve indholdet, og du kan gendanne det fra din nyeste sikkerhedskopi.
Hvis du har andre problemer med indhold fra iTunes Store, bedes du kontakte kundeservice hos iTunes Store.
Dette dokument opdateres, efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.
Yderligere oplysninger
Important: Mention of third-party websites and products is for informational purposes only and constitutes neither an endorsement nor a recommendation. Apple assumes no responsibility with regard to the selection, performance or use of information or products found at third-party websites. Apple provides this only as a convenience to our users. Apple has not tested the information found on these sites and makes no representations regarding its accuracy or reliability. There are risks inherent in the use of any information or products found on the Internet, and Apple assumes no responsibility in this regard. Please understand that a third-party site is independent from Apple and that Apple has no control over the content on that website. Please contact the vendor for additional information.