iTunes og QuickTime til Windows kan ikke installeres uden Visual Basic Script (VBScript)
Symptomer
I nogle tilfælde kan iTunes- og QuickTime-installeringsprogrammerne slutte uventet under installeringstrinnet "Forbereder installering" med følgende besked:
"Installeringsprogrammet har fundet en uventet fejl under installering af denne pakke. Dette kan betyde, at der er et problem med denne pakke. Fejlkoden er 2738".
I nogle tilfælde vises følgende fejlmeddelelse:
"iTunes kunne ikke installeres, fordi VBScript (Visual Basic Script) ikke er installeret eller er slået fra. Kontroller, at VBScript er installeret, slå instruksblokering fra i antivirussoftwaren og den personlige firewall, registrer VBScript igen, og installer derefter iTunes".
Berørte produkter
QuickTime for Windows, iTunes 7 for Windows, iTunes 8 for Windows, Microsoft Windows 2000, Windows XP og Windows Vista
Løsning
Hent og installer den nyeste version af iTunes.
Installer det nyeste VBScript-program fra Microsoft til din Windows-operativsystemplatform
| Windows 2000 | Hent og installer VBScript version 5.6 til Windows 2000 fra Microsoft, og prøv derefter at installere iTunes eller QuickTime igen. |
| Windows XP | Hent og installer VBScript version 5.7 til Windows XP fra Microsoft, og prøv derefter at installere iTunes eller QuickTime igen. |
| Windows Vista | Ingen download nødvendig. Det nyeste VBScripting-program (version 5.7) er indeholdt i Windows Vista. Følg nedenstående trin for at registrere VBScript igen, hvis problemet stadig opstår i Vista. |
Registrer VBScript-programmet igen
Hvis det nyeste VBScript-program allerede er installeret, skal du registrere det igen. Bemærk, at du skal være logget på som administrator eller som bruger med administratorrettigheder for at kunne udføre disse trin.
I Windows 2000 eller Windows XP:
1. Klik på Kør i menuen Start.
2. Skriv følgende kommando i feltet "Åbn", og klik derefter på OK:
regsvr32 vbscript.dll
3. Følgende meddelelse vises "DllRegisterServer in vbscript.dll succeeded" (DllRegisterServer i vbscript.dll lykkedes).
4. Klik på OK, og prøv at installere iTunes eller QuickTime igen.
I Windows Vista:
1. Skriv cmd i feltet Start søgning i menuen Start.
2. Højreklik på cmd på listen over søgeresultater, og klik på Kør som administrator i lokalmenuen. Hvis Windows beder dig bekræfte, at du vil fortsætte, skal du klikke på Fortsæt. Hvis du ikke er logget på som administrator, skal du godkende vha. administratorlogon og -adgangskode.
3. Skriv følgende kommando i vinduet Kommandoprompt:
regsvr32 vbscript.dll
4. Tryk på Retur på tastaturet. Følgende meddelelse vises: "DllRegisterServer in vbscript.dll succeeded" (DllRegisterServer i vbscript.dll lykkedes).
Bemærk! Hvis du får vist en meddelelse med "fejlkode 0x80004005", blev kommandovinduet ikke åbnet med administratorrettigheder.
5. Klik på OK, og prøv at installere iTunes eller QuickTime igen.
Important: Information about products not manufactured by Apple is provided for information purposes only and does not constitute Apple’s recommendation or endorsement. Please contact the vendor for additional information.
Important: Mention of third-party websites and products is for informational purposes only and constitutes neither an endorsement nor a recommendation. Apple assumes no responsibility with regard to the selection, performance or use of information or products found at third-party websites. Apple provides this only as a convenience to our users. Apple has not tested the information found on these sites and makes no representations regarding its accuracy or reliability. There are risks inherent in the use of any information or products found on the Internet, and Apple assumes no responsibility in this regard. Please understand that a third-party site is independent from Apple and that Apple has no control over the content on that website. Please contact the vendor for additional information.