Mac OS X 10.5: Administratorbruger ændres til standardbruger
Symptomer
Når du har installeret en opgradering (standardtypen) til Mac OS X 10.5 Leopard, ændres en administratorkonto muligvis til en standardkonto.
Berørte produkter
Mac OS X 10.5
Løsning
- Start fra installerings-dvd'en til Mac OS X 10.5. Det er ikke nødvendigt at installere Leopard igen.
- Vælg Nulstil adgangskode i menuen Hjælpeprogrammer (du skal ikke vælge Hjælpeprogram til firmwareadgangskode).
- Følg instruktionerne på skærmen for at nulstille adgangskoden til rodkontoen (rodkontoen er ikke den samme som din konto). Fremgangsmåde: Vælg navnet på det drev, hvor Mac OS X er installeret, vælg brugeren med navnet "Systemadministrator (rod)" i lokalmenuen, skriv adgangskoden i det første felt, gentag adgangskoden i det andet felt, og klik derefter på knappen Arkiver.
- Genstart Mac OS X Leopard-enheden.
- Når log ind-vinduet vises, skal du vælge "Andet..." og logge ind som rodbruger med den adgangskode, du oprettede i det foregående trin. Bemærk: Hvis Mac OS X logger ind automatisk, skal du vælge Log ud (navn) i Apple-menuen for at få åbnet log ind-vinduet.
- Gå til indstillingerne for Konti, og vælg (slå til) "Giv bruger lov til at administrere computeren" for den relevante bruger.
- Vælg Log ud (rod).... i Apple-menuen....
- Log ind som den brugerkonto, hvor problemet opstod. Kontoen skulle nu være tildelt administratoradgang.
- Brug Biblioteksværktøj til at slå rodbruger fra via menuen Rediger i Biblioteksværktøj. Du skal muligvis starte med at klikke på symbolet med låsen.
Yderligere oplysninger
Du kan finde flere oplysninger i følgende artikler:
- 306840 Mac OS X 10.5: Det er ikke muligt at logge ind på en konto efter en opgraderingsinstallering
- 306508 Mac OS X 10.5: Det er ikke muligt at logge ind på en konto, der ikke har nogen adgangskode
- 306965 Mac OS X 10.5, iMac (fra midten af 2007): Hænger fast i et "loop" i log ind-vinduet efter opgradering til Leopard
Bedøm denne artikel: