Intel-baserede bærbare Apple-computere: Fejlfinding af problemer med pegefelt, der ikke reagerer

  • Dato for seneste ændring: 02 maj, 2008
  • Artikel: TS1248
  • Gammel artikel: 307464

Symptomer

Hvis du oplever, at pegefeltet på din Intel-baserede bærbare Apple-computer ikke reagerer, når computeren er tilsluttet AC-strømforsyningen, kan du prøve følgende trin for at løse problemet.

Berørte produkter

MacBook Pro, MacBook, MacBook Air

Løsning

  • Prøv at fjerne MagSafe-stikket fra computeren, og kontroller om pegefeltet fungerer. Hvis pegefeltet reagerer igen, kan ufuldstændig jordforbindelse muligvis være problemet.
  • Hvis der anvendes et vekselstrømsstik med to ben sammen med strømforsyningen, skal du prøve at anvende det vekselstrømsstik med tre ben, der blev leveret sammen med computeren, og sætte det i en stikkontakt med jordforbindelse.
  • Hvis problemet fortsætter, skal du sikre dig, at stikket med tre ben er monteret, og at der ikke bruges en adapter, så stikket med tre ben kan bruges i en stikkontakt til to ben. Bemærk, at jordforbindelsen i stikkontakten til tre ben muligvis ikke tilsluttet. Det er normalt i ældre huse eller i bygninger med udskiftede stikkontakter. I disse tilfælde vil strømkablet, der har et stik med tre ben, ikke forbedre reaktionen fra pegefeltet.
  • Hvis der ikke er adgang til en stikkontakt med jordforbindelse, skal du lade dit håndled hvile på håndledsstøtten, når du bruger pegefeltet. Dette skulle sikre, at pegefeltet fungerer korrekt.
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem