Tilbage til min Mac: "Dobbelt NAT"-konfigurationer forhindrer muligvis Tilbage til min Mac-forbindelser
Symptomer
Som det er anført her, fungerer Tilbage til min Mac (BTMM)-forbindelser til din computer muligvis ikke som forventet, hvis din computer er del af et "dobbelt NAT"-netværk. Computeren vises muligvis i Finder-indholdsoversigten, men forbindelserne fungerer ikke , eller computeren vises slet ikke i indholdsoversigten. Bemærk! "Dobbelt NAT" er en almindelig betegnelse for et netværk, der har flere lag af NAT (netværksadresseoversættelse). Hvis dit kabelmodem f.eks. leverer NAT, og du forbinder en AirPort-basisstation til kabelmodemmet og anvender standardindstillingerne for AirPort, så leverer AirPort-basisstationen muligvis et andet lag af NAT.
Berørte produkter
Tilbage til min Mac
Løsning
En AirPort Extreme-basisstation vil advare dig, hvis den optræder i en situation med dobbelt NAT. AirPort-værktøjet sender en meddelelse, f.eks. "Dobbelt NAT" eller "DHCP-udsnit skaber konflikt", og statusindikatoren blinker gult. AirPort-værktøjet foreslår muligvis, at du skifter til overførselstilstand.
Du kan løse dette problem ved at deaktivere NAT på routeren, så den IP-adresse, der leveres af din internetudbyder tildeles AirPort Extreme-basisstationen. AirPort Extreme-basisstationen kan derefter bruge NAT til at tildele IP-adresser til alle computere, der opretter forbindelse til den.
Hvis du kan fastslå, at dit internetmodem fungerer som en router/gateway på enten den ene eller den anden placering, skal du se i den dokumentation, der følger med modemmet, eller kontakte internetudbyderen for at få hjælp til at deaktivere NAT på det.
Hvis det ikke er muligt at deaktivere NAT på internetmodemmet på enten den ene eller den anden placering, kan du bruge din AirPort Extreme i overførselstilstand som et alternativ:
- Åbn AirPort-værktøjet.
- Klik på fanen Internet.
- Noter dine nuværende indstillinger.
- Ret indstillingerne til følgende:
- Opret forbindelse vha.: Ethernet
- Konfigurer IPv4: Vha. DHCP
- Deling af forbindelse: Fra (overførselsfunktion) - Klik på Opdater.
- Kontroller, at du stadig kan få forbindelse til internettet (f.eks. i en webbrowser).
- Prøv igen at bruge Tilbage til min Mac
Yderligere oplysninger
Hvordan kan du vide, at du bruger "dobbelt NAT"
Selvom alle netværksopsætninger er forskellige, er her en enkel måde til at finde ud af, om din computer er på et "dobbelt NAT"-netværk:
- Vælg Hjælpeprogrammer i menuen Start i Finder.
- Åbn Netværktøj.
- Klik på Traceroute.
- Indtast "www.mac.com" i feltet.
- Klik på Trace.
Når du har startet trace, skal du se efter den linje, der begynder med tallet 2.
Hvis adressen i denne linje er en af IP-adresserne i et af følgende intervaller:
- 10.x.x.x
- 192.168.x.x
... så har dit netværk flere lag af NAT.
Bemærk: Ved komplicerede netværk eller netværk i virksomheder, skal du kontakte netværksadministratoren for at få yderligere hjælp.
Flere oplysninger om NAT finder du i denne artikel.