.Mac: Du bliver bedt om en adgangskode i forbindelse med synkronisering af nøgleringe

  • Dato for seneste ændring: 02 maj, 2008
  • Artikel: TS1181
  • Gammel artikel: 306094

Symptomer

I forbindelse med synkronisering af nøgleringe via .Mac-synkronisering bliver du muligvis bedt om adgangskoden til nøgleringen fra en anden computer.

Berørte produkter

Mac OS X 10.4, Mac OS X 10.5, .Mac Sync

Løsning

Hvis du vil synkronisere en nøglering til andre computere, skal du indtaste adgangskoden til den computer, hvor nøgleringen stammede fra. Hvis du på samme måde vil synkronisere en nøglering til andre brugerkonti på den oprindelige computer, skal de andre konti også indtaste adgangskoden til den oprindelige konto.

Hvis adgangskoden ikke er kendt

Hvis du bliver bedt om at angive adgangskoden til nøgleringen for en computer, som du ikke længere har adgang til, eller hvis du bliver bedt om at angive en adgangskode til en nøglering, som du ikke kan huske, kan du nulstille arkivet med hovedadgangskoden, som anvendes under synkroniseringen:

  1. Tag en sikkerhedskopi af alle de synkroniseringsdata, du vil beholde på de berørte computere. Du kan bruge .Mac-sikkerhedskopieringsprogrammet eller Mac OS X som beskrevet her.
  2. Nulstil arkivet med masteradgangskoden til nøgleringen med disse avancerede instruktioner:
  3. Vælg Hjælpeprogrammer i menuen Start i Finder.
  4. Åbn Terminal.
  5. I vinduet Terminal skal du skrive (eller kopiere og indsætte) følgende kommando på en enkelt linje:

    /System/Library/Frameworks/SecurityFoundation.framework/Versions/A/Resources/kcSync.app/Contents/MacOS/kcSync -reset

  6. Tryk på returtasten.
  7. Når kommandoen er udført, vil du se en meddelelse i Terminal, f.eks. "Fjernelse af /Library/Keychains/.syncinfo/ login.keychain.syncinfo.plist blev udført."
  8. Afslut Terminal
  9. Kontroller, at .Mac-synkronisering er aktiveret ved at vælge Systemindstillinger i Apple-menuen, klikke på .Mac-ikonet og derefter klikke på fanen Synkronisering.

Du er muligvis nødt til at aktivere nøgleringssynkronisering igen på de synkroniserede computere, når du har gennemført disse trin. Fra nøgleringen bliver du muligvis bedt om opdatere dine indstillinger i flere forskellige programmer.

Hvis ingen af delene lykkes, kan du som .Mac-medlem kontakte .Mac-support for at få hjælp. Udfyld supportformularen her.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem