Sprog

Sikkerhed og anonymitet i iCloud

Apple tager datasikkerhed og beskyttelsen af dine personlige oplysninger meget alvorligt. iCloud er opbygget med sikkerhedsteknologi, som er standard i branchen, og der er anvendt strenge politikker for at beskytte dine data.

I denne artikel forklares det, hvad iCloud gør for at beskytte dine personlige oplysninger og data. Ud over denne artikel anbefales det, at du læser Apples politik for behandling af personlige oplysninger, som også dækker iCloud.

Datasikkerhed

iCloud beskytter dine data på flere forskellige måder. Dataene krypteres, når de sendes over internettet, de lagres i et krypteret format ved opbevaring på serveren (se tabellen nedenfor for at få mere at vide), og der bruges sikre koder til godkendelse. Det betyder, at dine data er beskyttet mod uautoriseret adgang, både mens de sendes til dine enheder, og når de er lagret i netskyen. iCloud bruger som minimum 128-bit AES-kryptering – det samme sikkerhedsniveau, der anvendes af store pengeinstitutter – og overdrager aldrig krypteringsnøglerne til andre.

Sikkerhed og iCloud-funktioner

Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over, hvordan dine data er sikret, når du bruger forskellige iCloud-funktioner:

Kalendere Ja Ja Minimum 128-bit AES-kryptering
Kontakter Ja Ja
Bogmærker Ja Ja
Påmindelser Ja Ja
Fotos Ja Ja
Dokumenter i netskyen Ja Ja
iCloud Drive Ja Ja
Sikkerhedskopi Ja Ja
Find min iPhone Ja Ja
Find mine venner Ja Ja
iCloud-nøglering Ja Ja

Der bruges 256-bit AES-kryptering til at lagre og overføre adgangskoder og kreditkortoplysninger. Der anvendes desuden ECC (Elliptic Curve Cryptography) og Key Wrap-algoritmer.

iCloud.com Ja - Alle sessioner på iCloud.com er krypteret med SSL. Alle data, som der er adgang til via iCloud.com, er krypteret på serverniveau som vist i denne tabel.
Tilbage til min Mac Ja - Tilbage til min Mac lagrer ikke data i iCloud. Data, der modtages fra andre computere, krypteres med SSL under overførslen.
iTunes i netskyen Ja - Købte eller matchede musikarkiver krypteres ikke på serverniveau, da de ikke indeholder personlige oplysninger.
Mail og Noter Ja Nej Al trafik mellem dine enheder og iCloud Mail eller Noter er krypteret med SSL. I henhold til branchens standardbestemmelser krypterer iCloud ikke data, der opbevares på IMAP-postservere. Alle Apples e-mailklienter understøtter valgfri S/MIME-kryptering.

Brug af sikre koder til godkendelse

Når du opretter forbindelse til iCloud-tjenesterne med Apples indbyggede programmer (f.eks. Mail, Kontakter og Kalender i iOS eller OS X), sker godkendelsen ved hjælp af en sikker kode. Hvis du bruger en sikker kode, er det ikke nødvendigt at lagre din adgangskode til iCloud på enheder og computere. Også hvis du vælger at bruge et program fra en anden producent end Apple til at få adgang til dine iCloud-data, sendes brugernavn og adgangskode over en krypteret SSL-forbindelse.

Sikre adgangskoder

Når du opretter et nyt Apple-id til brug sammen med iCloud, skal adgangskoden bestå af mindst otte tegn (et tal, et stort bogstav og et lille bogstav). Brug af en sikker adgangskode er det bedste, du kan gøre for at holde dine data sikre. Læs mere om, hvordan man vælger en sikker adgangskode.

Totrinsbekræftelse

Apple tilbyder en ekstra forbedring af sikkerheden ved Apple-id i form af totrinsbekræftelse. Ved brug af totrinsbekræftelse skal du bekræfte din identitet med en af dine enheder, før du kan foretage ændringer af kontooplysningerne på siden Mit Apple-id, logge på iCloud på en ny enhed eller på iCloud.com eller foretage køb i iTunes Store, iBooks eller App Store fra en ny enhed. Læs mere om totrinsbekræftelse.

Anonymitet

Det gennemsyrer hele Apple-virksomheden, at dine personlige oplysninger skal beskyttes. Vores politik for behandling af personlige oplysninger omfatter retningslinjer for, hvordan vi indsamler, bruger, udleverer, overfører og gemmer dine oplysninger.

Ud over at overholde vores politik for behandling af personlige oplysninger udvikler Apple iCloud-funktioner med henblik på at beskytte dine personlige oplysninger. Eksempel:

Find min iPhone

  • Du skal indstille Find min iPhone, iPad og iPod touch i iOS-indstillingerne for at finde din enhed.
  • Du skal indstille Find min Mac i systemindstillingerne i OS X for at finde din Mac.
  • Lokalitetsdata sendes kun fra din enhed, når du anmoder om enhedens placering – de sendes eller optages ikke på andre tidspunkter.
  • Data for enhedens sidst kendte position lagres på Apples servere i 24 timer, hvorefter de slettes permanent.
  • Data fra Funktion til mistet enhed arkiveres på den enhed, der er i denne funktion. Dataene kan kun hentes af dig på anmodning.
  • Du bliver automatisk logget af programmet Find min iPhone på en enhed eller internettet efter 15 minutters inaktivitet.
  • Ekstern lås giver dig mulighed for at låse enhedens skærm for at forhindre, at andre personer får adgang til dine data.
  • Ekstern sletning giver dig mulighed for at slette dine data på en enhed sikkert og permanent.
  • Hvis du bruger Familiedeling, er det valgfrit, om du vil dele din enheds placering med dine familiemedlemmer. Du deler ikke din enheds placering som standard.

    Læs mere om Find min iPhone.

Lokalitetsdeling

  • Med iCloud kan du dele din placering med venner og familie ved hjælp af appen Find mine venner eller den indbyggede app Beskeder i iOS 8.
  • Hvis nogen skal kunne se din placering, skal du først give denne person tilladelse.
  • Din placering sendes kun fra enheden, når en ven anmoder om at se din placering, eller hvis du vælger at sende din aktuelle placering i en besked – dataene sendes eller optages ikke på andre tidspunkter.
  • Du kan skjule din placering for alle dine venner når som helst med et enkelt tryk. Du kan deaktivere muligheden via en af følgende indstillinger:
    • Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester > Del min lokalitet
    • Indstillinger > iCloud > Del min lokalitet
  • Data for den sidst kendte placering lagres kun på Apples servere i to timer i et krypteret format, hvorefter de slettes permanent.
  • Hvis du bruger Familiedeling, er det valgfrit, om du vil dele din enheds placering med de andre i familien. Du deler ikke din placering som standard.
  • Du kan dele din placering med dine venner og se dine venner på et kort, hvis du henter den gratis applikation Find mine venner i App Store.

    Læs mere om Find mine venner.

iCloud-nøglering

  • Krypteringsnøglerne i iCloud-nøglering oprettes på enheden, og Apple har ikke adgang til nøglerne. Kun krypterede nøgleringsdata kommer gennem Apples servere, og Apple har ikke adgang til de nøgleoplysninger, der kan bruges til at dekryptere dataene.
  • Kun enheder, som du har tillid til og har godkendt, kan bruges til at få adgang til din iCloud-nøglering.
  • Ved hjælp af de avancerede indstillinger kan du vælge en iCloud-sikkerhedskode, der er længere end fire cifre, eller få enheden til at generere en kode for dig.
  • Det er muligt at slå nøgleringsgendannelse fra, så iCloud-nøgleringen holdes opdateret på alle dine godkendte enheder, mens de krypterede data ikke lagres hos Apple og dermed ikke kan gendannes, hvis du mister alle dine enheder.

Fotos

Sidst ændret: 29-09-2014
Var dette nyttigt?
Ja
Nej
  • Last Modified: 29-09-2014
  • Article: HT4865
  • Views:

    null

Yderligere oplysninger om produktsupport