Sprog

Wi-Fi: Fejlfinding af Wi-Fi-forbindelser

Se, hvordan du fejlfinder problemer med Wi-Fi-netværksforbindelser på din Mac.

OS X Mountain Lion v10.8.4 eller nyere versioner

Brug programmet Trådløs diagnosticering, der medfølger til OS X Mountain Lion v10.8.4 og nyere, til at identificere og løse Wi-Fi-problemer. Hvis du vil have flere oplysninger, skal du se Om Trådløs diagnosticering.


OS X v10.7 Lion og Mac OS X v10.6

Bemærk: Skærmbillederne og de konkrete menunavne gælder for OS X Lion v10.7 og nyere. Indholdsmæssigt gælder det samme i Mac OS X v10.6 Snow Leopard bortset fra, at der står AirPort i stedet for Wi-Fi forskellige steder som i ruden Netværk i systemindstillingerne.

Klargøring

Find først ud af, hvad problemet er. Når du ved, hvad der er i vejen, kan du bedre finde den rigtige fremgangsmåde til fejlfinding.

  1. Opstår symptomet på mere end en Wi-Fi-enhed?
    • Wi-Fi-problemer kan skyldes det pågældende netværk eller den Wi-Fi-computer, der opretter forbindelse til netværket. Normalt er det sådan, at Wi-Fi-routeren kører fint, hvis andre computere og enheder (f.eks. Apple TV eller iPhone) kan gå på internettet uden problemer.
    • Fortsæt med denne artikel, hvis du kun har én Wi-Fi-enhed.
  2. Kontroller, om softwaren er opdateret.
    • Installer alle softwareopdateringer til din Mac.
    • Hvis du bruger en Wi-Fi-router fra en anden producent end Apple, skal du finde ud af, om den nyeste firmware fra producenten er installeret. Hvis der findes en opdatering, skal du følge producentens vejledning for at opdatere firmwaren.
    • Se artiklen Opdatering af softwaren for at finde ud af, om firmwaren på din Wi-Fi-base fra Apple er ajour.
  3. Kontroller forbindelserne.
    • Nogle netværksproblemer kan skyldes kabler, der sidder løst eller er trukket ud. Kontroller, om alle Ethernet- og strømkabler mellem modemmet og Wi-Fi-routeren er tilsluttet korrekt. Problemet kan muligvis løses ved blot at kontrollere, om enhederne er tændt (f.eks. router og modem), trække Ethernet-kablerne ud og sætte dem forsigtigt i igen samt evt. at udskifte fejlbehæftede Ethernet-kabler.
  4. Kontroller, om de anbefalede indstillinger på enheden anvendes.
  5. Genstart netværksenhederne.
    • Et netværksproblem kan nogle gange løses ved blot at slukke modemmet eller routeren, vente nogle sekunder og derefter tænde igen. Hvis du også har telefoni via internetudbyderen, afbrydes telefonforbindelsen som regel kortvarigt, hvis modemmet slukkes og tændes igen. Du skal muligvis kontakte udbyderen med henblik på at genoprette telefonforbindelsen, hvis du nulstiller eller slukker modemmet. Det er vigtigt at have alternative metoder til at kontakte udbyderen (f.eks. en mobiltelefon) for at undgå unødvendige forsinkelser, hvis der bliver behov for at få hjælp til at få internet- eller telefonforbindelsen etableret igen.

Fejlfinding

Klik på den løsningshenvisning, der ses under Wi-Fi-symptomet.

Symptom: Min Mac kan ikke oprette forbindelse til internettet

  • Websiderne kan ikke åbnes i Safari eller andre browsere. Siderne er tomme, eller meddelelsen "Computeren har ikke forbindelse til internettet" vises.
  • Internetprogrammer som Mail, iChat og App Store kan ikke oprette forbindelse til serverne.

Bemærk: Routerne kan være konfigureret til at tillade nogle tjenester at bruge internettet (f.eks. Mail), mens andre tjenester ikke kan bruge internettet (f.eks. browsere). Kontakt netværksadministratoren, hvis du er i tvivl om, hvorvidt netværket er konfigureret på denne måde. Hvis netværket ikke er konfigureret på denne måde, og det kun er nogle internetprogrammer, der virker, skyldes problemet sandsynligvis ikke Wi-Fi-netværket.

Løsning

Brug denne fremgangsmåde, hvis computeren ikke kan komme på internettet.

  1. Kontroller, om Wi-Fi er slået til.

    I Mac OS X kan Wi-Fi-kortet (AirPort-kortet) slås helt fra, hvis du ikke vil bruge det. Det kan forekomme, at AirPort-kortet er slået fra ved en fejl. Hvis Wi-Fi-grænsefladen er slået til og tilsluttet et Wi-Fi-netværk, er Wi-Fi-menuen fremhævet. Wi-Fi-menuen befinder sig i øverste højre hjørne af skærmen.

    AirPort-menulinje

    Hvis menuen ser ud som vist ovenfor, er din computer tilsluttet et Wi-Fi-netværk. Gå til punkt 2 nedenfor.

    Vælg Slå Wi-Fi til på menuen, hvis Wi-Fi er slået fra.

    Bemærk: Hvis der er et udråbstegn på Wi-Fi-menusymbolet, skal du se denne artikel.

    Vælg SystemindstillingerApple-menu, hvis symbolet slet ikke er med på menulinjen. Klik på netværkssymbolet, og vælg Wi-Fi. Marker afkrydsningsfeltet ud for "Vis Wi-Fi-status på menulinje".

    Hvis Wi-Fi ikke vises i Systemindstillinger, skal du kontrollere, om Wi-Fi-kortet genkendes af computeren. Start fra det installationsmedie, der fulgte med computeren, eller fra gendannelsesharddisken, hvis OS X Lion er installeret. Computeren skulle nu kunne oprette forbindelse til de tilgængelige netværk.

  2. Hvis du stadig ikke kan komme på internettet, skal du sørge for, at computeren har oprettet forbindelse til det korrekte Wi-Fi-netværk.

    Dit Wi-Fi skulle nu være med på listen på Wi-Fi-menuen. Det Wi-Fi-netværk, som computeren har oprettet forbindelse til, er markeret som vist nedenfor:

    Vælg netværket, hvis det ikke er valgt. Hvis dit Wi-Fi-netværk er sikret med en adgangskode, bliver du bedt om at indtaste adgangskoden som vist nedenfor.

    AirPort-godkendelse

    Bemærk: Hvis du ikke kender netværksadgangskoden, skal du kontakte Wi-Fi-netværksadministratoren. Hvis du er administrator eller ejer af netværket, skal routeren muligvis konfigureres, for at der kan vælges en adgangskode til netværket.

    Dit Wi-Fi-netværk vises muligvis ikke på listen. Hvis netværket er lukket, udsendes netværksnavnet ikke. Vælg Opret forbindelse til andet netværkWi-Fi-menuen for at oprette forbindelse til Wi-Fi-netværket. Du bliver bedt om at skrive netværksnavn og angive sikkerhedsindstillinger.

    Godkendelse ved lukket AirPort-netværk

    Indtast navnet på netværket, og vælg den sikkerhedsstandard, netværket bruger.

    Hvis netværket stadig ikke kan ses på Wi-Fi-netværkslisten, bruger netværket muligvis en inkompatibel Wi-Fi-standard. De fleste Mac-computere understøtter alle almindelige Wi-Fi-standarder. Du skal bruge Netværktøj til at undersøge, hvilke standarder din Mac-computer understøtter. Sæt netværksgrænsefladen til Wi-Fi, og kontroller de oplysninger, der ses efter "Model:".

  3. Hvis computeren har oprettet forbindelse til det rigtige Wi-Fi-netværk, og du stadig ikke kan komme på internettet, skal du kontrollere TCP/IP-indstillingerne i ruden Netværk i Systemindstillinger.
    1. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen.
    2. Vælg Netværk i menuen Oversigt.
    3. Vælg Wi-Fi, og klik på knappen Avanceret i nederste venstre hjørne af skærmen.
    4. Vælg fanen TCP/IP øverst på skærmen.
    5. Vinduet ser normalt sådan ud (du har muligvis en anden IPv4-konfiguration, og du har helt sikkert en anden IPv4-adresse):

       

    6. Klik på "Forny DHCP Lease", hvis der ikke vises nogen IPv4-adresse, eller IP-adressen starter med "169.254.xxx.xxx".
    7. Kontakt netværksadministratoren for at finde frem til de rigtige TCP/IP-indstillinger for Wi-Fi-netværket. Computeren kan ikke komme på internettet, hvis TCP/IP-indstillingerne ikke er korrekte. 
    8. Hvis TCP/IP-indstillingerne ser ud til at være korrekte, og computeren stadig ikke kan komme på internettet, skal du se på fanen DNS. Se mere om fanen nedenfor. DNS er en internetservice, som oversætter IP-adresser til URL og omvendt. Med en korrekt DNS-konfiguration kan computeren gå ind på www.apple.com/dk, uden at den præcise IP-adresse på Apple-serverne skal indtastes.

    9. Du kan kontakte din internetudbyder for at få DNS-adresserne eller bruge en DNS, der udbydes af en offentlig tjeneste. Hvis du vil sætte en ny DNS-adresse op, skal du klikke på +-knappen og indtaste IP-adressen for den DNS.
       
  4. Prøv at oprette forbindelse til routeren via Ethernet, hvis der er Ethernet-stik på computeren. Sæt et Ethernet-kabel fra computeren direkte i Wi-Fi-routeren.
  5. Kontroller Wi-Fi-routerens dækningsområde, og prøv at minimere risikoen for interferens. Hvis computeren står for langt fra Wi-Fi-routeren, eller der er for meget Wi-Fi-interferens i området, kan computeren ikke altid registrere Wi-Fi-netværket ordentligt. Den letteste måde at undersøge Wi-Fi-netværkets dækningsområde på er ved at flytte computeren og Wi-Fi-routeren tættere på hinanden og sørge for, at der ikke er forhindringer (f.eks. vægge og kabinetter) mellem routeren og computeren.

    Yderligere oplysninger kan ses i artiklen Potentielle kilder til trådløs interferens.

  6. Opret forbindelse til et lukket Wi-Fi-netværk.

    Hvis der ikke er problemer med computeren, når den er sluttet til et andet Wi-Fi-netværk, kan problemet skyldes netværksrouteren eller din internetudbyder. I så fald skal du kontakte routerproducenten eller internetudbyderen.


Symptom: Wi-Fi-netværket kører langsomt

  • Streaming af film stoppes eller afbrydes midlertidigt.
  • Overførsler fra iTunes og andre steder tager usædvanligt lang tid.
  • Websiderne indlæses langsomt.

Løsning

Hvis internettet er langsomt på computeren, skal du undersøge, om netværket understøtter de rigtige Wi-Fi-standarder. 802.11n giver den højeste Wi-Fi-hastighed. Andre standarder er også hurtige, men kontroller, om computeren bruger den hurtigst mulige protokol.

  1. Klik på Wi-Fi-menuen, mens Alternativtasten holdes nede.

    AirPort-Alternativtasten

    PHY-funktionslinjen viser den protokol, som computeren har brugt til at oprette forbindelse til Wi-Fi-netværket med. Hvis 802.11-protokollen mod forventning ikke vises, skal du kontrollere indstillingerne for Wi-Fi-routeren. Kontakt routerproducenten for at få oplysninger om konfiguration af routeren.

  2. Slå andre aktive netværkstjenester fra. Aktive netværkstjenester bruger en del af båndbredden. Det kan f.eks. være arkiverservere, videostreaming og onlinespil. Hvis de er i brug, kan det medføre, at andre tjenester kører langsomt. Prøv at slå ubrugte netværksprogrammer fra for at øge hastigheden i andre programmer. Vær opmærksom på, at andre computere og enheder, der er sluttet til dit netværk, også kan medføre lav hastighed. Hvis du er i tvivl om, om en computer, der er logget på dit Wi-Fi-netværk, er skyld i lav hastighed, skal du prøve at slå den fra eller tage den ud af netværket.

  3. Brug WPA2-godkendelse, hvis det er muligt. WPA2-godkendelsesfunktionen overholder de højeste standarder for Wi-Fi-kompatibilitet, og det anbefales at bruge den for at få den højeste hastighed på moderne Wi-Fi-netværk. Andre godkendelsesmetoder kan give lavere hastighed på Wi-Fi-netværket. Oplysninger om ændring af godkendelsesmetoden på Wi-Fi-routeren fås ved at kontakte routerproducenten.

  4. Kontroller Wi-Fi-routerens dækningsområde, og prøv at minimere risikoen for interferens. Hvis computeren står for langt fra Wi-Fi-routeren, eller der er for meget Wi-Fi-interferens i området, kan computeren ikke altid registrere Wi-Fi-netværket ordentligt. Den letteste måde at undersøge Wi-Fi-netværkets dækningsområde på er ved at flytte computeren og Wi-Fi-routeren tættere på hinanden og sørge for, at der ikke er forhindringer (f.eks. vægge og kabinetter) mellem routeren og computeren.

    Yderligere oplysninger kan ses i artiklen Potentielle kilder til trådløs interferens.

  5. Prøv at oprette forbindelse til et andet Wi-Fi-netværk. Hvis computeren virker fint, når den er sluttet til et andet Wi-Fi-netværk, kan problemet skyldes routeren eller internetudbyderen. I så fald skal du kontakte routerproducenten eller internetudbyderen.


Symptom: Netværksforbindelse forsvinder pludseligt

  • Forbindelsen mellem Mac-computeren og Wi-Fi-netværket er ustabil.
  • Forbindelsen til internettet afbrydes undervejs.

Løsning

Brug denne fremgangsmåde, hvis computeren pludselig mister forbindelsen til Wi-Fi-netværket.

  1. Kontroller Wi-Fi-routerens dækningsområde, og prøv at minimere risikoen for interferens.

    Hvis computeren står for langt fra Wi-Fi-routeren, eller der er for meget Wi-Fi-interferens i området, kan computeren ikke altid registrere Wi-Fi-netværket ordentligt. Den letteste måde at undersøge Wi-Fi-netværkets dækningsområde på er ved at flytte computeren og Wi-Fi-routeren tættere på hinanden og sørge for, at der ikke er forhindringer (f.eks. vægge og kabinetter) mellem routeren og computeren.

    Yderligere oplysninger kan ses i artiklen Potentielle kilder til trådløs interferens.
  2. Prøv at oprette forbindelse til et andet Wi-Fi-netværk. Hvis computeren virker fint, når den er sluttet til et andet Wi-Fi-netværk, kan problemet skyldes routeren eller internetudbyderen. I så fald skal du kontakte routerproducenten eller internetudbyderen.

Symptom: Efter genstart eller afbrydelse af vågeblus kan computeren ikke oprette forbindelse til internettet

  • Efter genstart eller afbrydelse af vågeblus fremgår det ikke, at computeren har forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
  • Når computeren er startet eller vågeblus er afbrudt, ser det ud til, at computeren er tilsluttet et netværk, men der er ikke forbindelse til internettet.

 

Løsning

Brug nedenstående fremgangsmåde, hvis computeren ikke automatisk opretter forbindelse til det ønskede Wi-Fi-netværk.

1. Kontroller TCP/IP-indstillingerne i ruden Netværk i systemindstillingerne. Klik på knappen "Forny DHCP Lease".

  1. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen.
  2. Vælg Netværk i menuen Oversigt.
  3. Vælg Wi-Fi, og klik på knappen Avanceret i nederste venstre hjørne af skærmen.
  4. Klik på fanen TCP/IP øverst på skærmen.
  5. Klik på knappen "Forny DHCP Lease".

2. Vælg fanen Wi-Fi, så du kan se listen med foretrukne netværk.

  1. Vælg et netværk ad gangen, og klik på minustegnet (-) for at fjerne netværkene fra listen med foretrukne netværk.
  2. Klik på OK, og luk netværksindstillingerne.

3. Slet de gemte netværksadgangskoder ved hjælp af hjælpeprogrammet Hovednøglering.

  1. Åbn Hovednøglering i /Programmer/Hjælpeprogrammer. Vinduet ser ud på følgende måde:
  2. Slet AirPort-netværksadgangskoderne i log ind-nøgleringen: Vælg "log ind"-nøgleringen i indholdsoversigten i Nøglering. Klik på kolonnen "Type" for at få vist listen med nøgleringsposter efter type. Slet alle poster af typen "Adgangskode til AirPort-netværk".
  3. Slet AirPort-netværksadgangskoderne i systemets nøglering: Vælg systemets nøglering i indholdsoversigten i Nøglering. Klik på kolonnen "Type" for at få vist listen med nøgleringsposter efter type. Slet alle poster af typen "Adgangskode til AirPort-netværk".

    Bemærk: Ved at udføre ovenstående punkter slettes Wi-Fi-netværksadgangskoderne. Kontakt netværksadministratoren, hvis du ikke kender adgangskoderne, eller hvis netværket ikke bruger adgangskoder til at sikre adgangen til dem.

4. Genstart computeren.

5. Opret forbindelse til Wi-Fi-netværket. Adgangskoden til netværket skal indtastes igen, hvis netværket er indstillet til at bruge adgangskode.

 

Yderligere oplysninger

Hvis dit problem ikke er med på listen, eller ovenstående fremgangsmåde ikke løser problemet, kan du søge på siden med Apple-support eller kontakte AppleCare for at få yderligere hjælp.

Se også:

Vigtigt: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

Sidst ændret: 28-05-2014
Var dette nyttigt?
Ja
Nej
  • Sidst ændret: 28-05-2014
  • Artikel: HT4628
  • Visninger:

    6224
  • Bedømmelse:
    • 100.0

    (1 bedømmelser)

Yderligere oplysninger om produktsupport