Sprog

iOS: Sådan virker multitasking

Multitasking er en funktion i iOS, som gør det muligt at lade apps udføre bestemte opgaver i baggrunden, mens du bruger en anden app. Se, hvilke funktioner der bruger multitasking, hvordan du skifter mellem apps, og hvordan problemer med multitasking løses.

I iOS 7 er det muligt at skifte rundt mellem apps og vende tilbage til en app. Hver gang du vender tilbage til en app, kan du fortsætte, hvor du slap. Multitasking gør ikke det aktuelle program langsommere, og multitasking er ikke specielt strømkrævende.

Følg nedenstående fremgangsmåde for at skifte hurtigt mellem forskellige programmer:

  1. Dobbeltklik på knappen Hjem for at få vist de programmer, du har brugt for nylig.
  2. Skub til venstre eller højre, og find det program, du vil bruge.
  3. Tryk på programmet for at skifte til det.

Multitasking og opdatering af apps i baggrunden

Nogle apps kan køre i en kort periode og skifter derefter til en suspenderet tilstand, hvor de ikke aktivt er i brug, åbne eller optager systemressourcer. De starter med det samme. når du vender tilbage til dem.

Visse opgaver eller tjenester kører muligvis fortsat i baggrunden. For at spare på batteriet sker den normale opdatering af apps i baggrunden på praktiske tidspunkter, f.eks. når din enhed er forbundet med Wi-Fi, sluttet til en stikkontakt eller anvendes aktivt.

Du kan tilpasse baggrundsaktiviteterne for dine apps under Indstillinger > Generelt > Opdater apps i baggrunden.

Når Opdater apps i baggrunden er slået til, kan apps, der benytter denne funktion, opdateres automatisk i baggrunden. En app kan f.eks. kontrollere, om der er nyt tilgængeligt indhold og hente opdateringerne eller hente det opdaterede indhold i baggrunden, når den modtager en push-besked, så det nye indhold er klar til visning, når du starter app'en. Apps kan også planlægge opdatering i baggrunden ud fra din placering. Hvis du tvinger en app til at lukke ved at trække den væk fra multitasking-visningen, kan den ikke udføre baggrundsaktiviteter som sporing af position eller besvarelse af VoIP-opkald, før appen startes igen. 

iOS registrerer mønstre baseret på din brug af enheden og forsøger at forudsige, hvornår en app skal opdateres baggrunden. Den registrerer også, hvornår enheden normalt er inaktiv, f.eks. om natten, for at reducere opdateringsfrekvensen, når enheden ikke er i brug.

Hvis du slår Opdater apps i baggrunden fra, opdateres dine apps ikke i baggrunden. Du kan også vælge, at enkelte apps må opdateres i baggrunden. 

Statuslinjeindikatorer

Du kan se nogle af de aktive baggrundsopgaver på statuslinjen:

  • Lokalitetstjenester/GPS: Lokalitetssymbolet vises på statuslinjen, når funktionen er i brug. Der vises muligvis også en blå statuslinje i dobbelt højde, hvis en app anvender trinvis vejvisning. Hvis en app bruger Lokalitetstjenester, f.eks. et geografisk hegn eller trinvis vejvisning, kan du muligvis sætte tjenesten på pause inde i appen.

    Du kan finde en liste over apps, som for nyligt har brugt lokalitetstjenester, og en forklaring af de tre lokalitetssymboler under Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester. Få mere at vide om Kort og trinvis vejvisning.
  • iTunes-synkronisering: Når synkroniseringssymbolet vises på statuslinjen, er enheden tilsluttet eller synkroniserer trådløst med iTunes.
  • Netværksaktivitet: Når symbolet for netværksaktivitet vises på statuslinjen, er det tegn på netværksaktivitet i den aktuelle app. Indikatoren for netværksaktivitet vises kun i forbindelse med følgende funktioner eller aktiviteter, når du bruger det tilhørende program:
    • Photo Stream-overførsler
    • Regelmæssige overførsler og opdateringer af apps fra App Store og Bladkiosk
    • Automatiske overførsler (musik, bøger og programmer)
    • iTunes Match-overførsler
    • Kontrol af e-post
    • iCloud-gendannelser

Apps fra andre producenter anvender også symbolet til at angive netværksaktivitet.

  • Voice over IP (VoIP): Der vises en statuslinje i dobbelt højde, når du forlader den primære VoIP-app, f.eks. Skype, under et opkald. Hvis du er logget på en VoIP-tjeneste, kan apps stadig modtage opkald i baggrunden, men statuslinjen vises ikke i dobbelt højde.

 

Yderligere oplysninger

Hvis en app ikke svarer eller ikke reagerer som normalt, skal du gøre følgende og teste efter hvert punkt:

  1. Kontroller, om der er opdateringer til apps.
  2. Tving app'en til at lukke.
  3. Genstart enheden
  4. Opdater iOS-enheden.

Få mere at vide om fejlfinding af apps.

Du kan få mere at vide om, hvordan du optimerer indstillingerne for at for få længst mulig batteritid på din iOS-enhed på Apples batteriside.

Vigtigt: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

Sidst ændret: 07-01-2014
Var dette nyttigt?
Ja
Nej
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem
Udskriv denne side
  • Sidst ændret: 07-01-2014
  • Artikel: HT4211
  • Visninger:

    2268597
  • Bedømmelse:
    • 57.0

    (15 bedømmelser)

Yderligere oplysninger om produktsupport