Sprog

Forklaring af deling i hjemmet

Med deling i hjemmet i iTunes er det nemt at dele iTunes-mediebiblioteker mellem op til fem computere i hjemmet. Du kan også bruge deling i hjemmet til at afspille iTunes-indhold på iOS-enheder og Apple TV (2. generation), hvis de er sluttet til Wi-Fi-hjemmenetværket.

Deling af iTunes-biblioteker i hjemmet mellem familiemedlemmernes computere

Med deling i hjemmet kan du streame eller overføre musik, film, tv-udsendelser, programmer og meget mere mellem op til fem godkendte computere i hjemmet. For at kunne gøre dette skal du slå Deling i hjemmet til på alle computere, der bruger det samme Apple-id. Efter indstillingen vises alle biblioteker på disse computere i afsnittet Fælles i iTunes:

Indstilling af Deling i hjemmet i iTunes

Med deling i hjemmet kan du streame musik og video mellem godkendte computere eller trække musik mellem computerbiblioteker. Du kan også vælge, at iTunes automatisk skal importere køb, der er foretaget med en computer på hjemmenetværket, til dit eget bibliotek. Det gør du ved at vælge biblioteket og bruge knappen Indstillinger nederst til højre i iTunes-vinduet til at markere det, der skal kopieres.

Deling af dit iTunes-bibliotek i hjemmet med iPhone, iPad, iPod touch og Apple TV (2. generation eller nyere)

Med deling i hjemmet kan du afspille dit indhold på iOS-enheder og Apple TV (2. generation eller nyere) via streaming fra computeren. Du skal først slå Deling i hjemmet til på disse enheder. Du skal også bruge det samme Apple-id til alle enheder på Wi-Fi-netværket i husstanden.

Fælles biblioteker

Du skal have iOS 4.3 eller en nyere version til Deling i hjemmet i iOS og på Apple TV (2. generation eller nyere).

Du kan få mere at vide om minimumkrav og indstilling eller fejlfinding af deling i hjemmet med iTunes på supportsiden for deling i hjemmet.

Sidst ændret: 07-04-2014
Var dette nyttigt?
Ja
Nej
  • Sidst ændret: 07-04-2014
  • Artikel: HT3819
  • Visninger:

    5453
  • Bedømmelse:
    • 100.0

    (1 bedømmelser)

Yderligere oplysninger om produktsupport