iPhone 3GS og iPod touch (sidst i 2009)*: Tip til brug af Stemmekontrol
Oversigt
I denne artikel beskrives nogle tip til brug af Stemmekontrol på iPhone 3GS og iPod touch (sidst i 2009).
Berørte produkter
iPod touch 32GB/64GB (ultimo 2009), iPhone 3GS
Brug af mikrofonen
- Brug mikrofonen på dit hovedsæt. På iPhone 3GS kan du også bruge den indbyggede mikrofon, et Bluetooth-hovedsæt eller et kompatibelt Bluetooth-bilsæt*.
- Du opnår de bedste resultater ved brug af hovedtelefoner med en indbygget mikrofon, hvis du lader ledningen med den indbyggede mikrofon hænge frit. Undgå at holde ved ledningen med mikrofonen eller at holde den tættere på munden. Når hovedtelefonerne sidder i øret, og ledningen hænger frit, er mikrofonen i den optimale position.
- Du opnår de bedste resultater ved brug af den indbyggede mikrofon på iPhone 3GS, hvis du holder iPhone, som om du foretog et telefonopkald. Hvis du holder den op foran dig, kan du holde den i en afstand på op til 30 cm med den indbyggede mikrofon vendt ind mod dig selv.
- Hvis du bruger et opbevaringshylster og har problemer med Stemmekontrol, er mikrofonen muligvis blokeret. Prøv at tage telefonen ud af opbevaringshylsteret.
Hvornår skal du tale?
- Når du holder knappen Hjem nede, hører du en toneprompt, hvorefter du skal sige en kommando.
- Når du bruger et Bluetooth-hovedsæt, skal du trykke på "opkalds"-tasten og holde den nede, indtil skærmen Stemmekontrol vises.
- Vent altid, til prompten er færdig, før du begynder at tale. De ord, du siger, inden prompten er færdig, ignoreres.
- Vær klar til at tale, når bippet har lydt. Lange pauser kan resultere i uventede resultater.
Til stemmeopkald (kun iPhone 3GS)
- Visse korte navne ligner hinanden for meget og kan være svære at skelne fra hinanden. Du opnår de bedste resultater med disse navne ved at sige både for- og efternavn.
- Hvis du har problemer med at få iPhone til at genkende et bestemt navn, kan du prøve at redigere kontaktpersonen, trykke på Tilføj felt og tilføje et entydigt kaldenavn.
- Undgå navne i ejefald. I stedet for at sige "ring til Franks mobil" bør du sige "ring til Frank på hans mobil".
Musikafspilning
- Du kan afspille alle numre på et album, en spilleliste eller af en bestemt kunstner. Enheden genkender ikke kommandoer til afspilning af et bestemt nummer.
- Hvis du ikke kan få enheden til at genkende albummet eller kunstnernavnet, kan du prøve at bede om at få en bestemt spilleliste afspillet.
- Hvis en kunstners navn indeholder ordet "the", skal du også sige det.
Yderligere oplysninger
Du kan finde flere gode råd og tip, herunder råd og tip, der er specifikke for dit sprog, i brugervejledningen til iPhone.
* Mikrofoner på Bluetooth-hovedsæt er ikke understøttet til brug med iPod touch 32GB og 64GB (Sidst i 2009). For iPhone 3GS kræver Stemmekontrol med et Bluetooth-bilsæt understøttelse af BVRA-protokollen. Denne funktion er ikke tilgængelig med alle Bluetooth-bilsæt eller med alle køretøjer, som tilbyder indbyggede stemmestyringsfunktioner. Du kan finde flere oplysninger i dokumentationen fra producenten.