Om MacBook Pro EFI-firmwareopdatering 1.7 og iMac EFI-firmwareopdatering 1.4
Oversigt
MacBook Pro EFI-firmwareopdatering 1.7 løser et problem med harddiske i MacBook Pro (introduceret juni 2009), der er baseret på SATA 3Gbps-specifikationen. Denne opdatering gør det muligt for harddiske at anvende højere overførselshastigheder end 1,5 Gbps. Apple har dog ikke kvalificeret eller tilbudt disse harddiske til bærbare Mac-computere, og deres brug understøttes ikke. Alle tidligere og aktuelle bærbare Apple-computere med et SATA-harddiskinterface omfatter en SATA-harddisk på 1,5 Gbps.
iMac EFI-firmwareopdatering 1.4 løser problemer, hvor iMac-computere med ATI Radeon HD 4850-grafikkort af og til holder med at svare, og den løser problemer med returnering fra vågeblus i Boot Camp.
Berørte produkter
MacBook Pro (13-tommer, midt i 2009), MacBook Pro (15-tommer, midt i 2009), MacBook Pro (15-tommer, 2,53 GHz, midt i 2009), iMac (24-tommer, primo 2009), iMac (20-tommer, primo 2009)
Før du starter, skal du finde ud af, hvilken firmwareversion, du har, se EFI- og SMC-firmwareopdateringer til Intel-baserede Mac-computere.
Nogle USB- og FireWire-enheder kan forhindre firmwareopdateringer i at blive installeret korrekt, så her skal unødvendige enheder afbrydes, og der skal kun benyttes et tastatur og en mus fra Apple til at køre opdateringen.
Luk alle åbne programmer.
Download og installer firmwareopdateringen:
- Hent den opdatering, der passer til din computer. MacBook Pro EFI-firmwareopdatering 1.7 eller iMac EFI-firmwareopdatering 1.4.
- Overførselsprogrammet placerer et diskbillede med et installeringsprogram i mappen med overførsler eller på den placering, der er angivet i Indstillinger i Safari. Hvis du hentede diskbilledet via Safari, giver Safari dig besked, når der er et program i billedet. Klik på OK for at fortsætte.
- Hvis "Åbn sikre arkiver efter overførsel" er valgt under Safari-indstillinger, installerer diskbilledarkivet MacBookProEFIUpdate eller iMacEFIUpdate sig selv. Hvis denne indstilling ikke er slået til i Safari, skal du dobbeltklikke på diskbilledet for at aktivere den.
- Dobbeltklik på arkivet MacBookProEFIUpdate eller iMacEFIUpdate.pkg i det installerede diskbillede for at starte firmwareopdateringen. (Installationsprogrammet placerer som standard iMac EFI-opdateringen i mappen /Programmer/Hjælpeprogrammer og starter den automatisk.)
- Læs instruktionerne på skærmen, og klik på Luk ned for at fortsætte med opdateringen. Firmwarebilledet indlæses på computeren. Computeren lukker ned, men opdateringen installeres først på trin 6.
- Sluk for computeren, men hold ikke afbryderknappen nede. Skærmen bliver sort og forbliver i denne tilstand i op til 40 sekunder,Computeren udsender en lang tone.Der vises en grå skærm og en statusline, som indikerer, hvor langt opdateringen er nået.
Vigtigt! Du skal ikke frakoble, slukke eller genstarte din computer, mens opdateringen er i gang.
Installationen kan vare flere minutter.
- Når din firmware er opdateret, genstarter din maskine.
- Når du logger på, vises der en meddelelse om, at opdateringen er gennemført. Klik på OK for at lukke denne dialogboks.
- Hvis firmwareopdateringen blev afbrudt, vil computeren automatisk forsøge at installere opdateringen igen, næsten gang den tændes.Afbryd ikke computeren under denne proces. Computeren genstarter automatisk, når EFI-firmwareinstallationen er gennemført.
- Hvis computer ikke genstarter, skal du kontakte support for at få flere oplysninger.
Vigtigt!: Harddisken på en Intel-baseret Mac skal formateres med GUID-partitionsskemaet for at kunne køre firmwareopdateringen. Intel-baserede Mac-computere leveres på denne måde fra fabrikken. Hvis du har omformateret din harddisk, skal du kontrollere, hvilket skema din harddisk anvender i øjeblikket, før du installerer en firmwareopdatering. Se Firmwareopdateringer til Intel-baserede Mac-computere kræver et GUID-partitionsskemaet for at få flere oplysninger. Hvis du prøver at installere opdateringsprogrammet på en harddisk, der bruger et hvilket som helst andet formateringsskema end GUID-partitionen, kan opdateringsprogrammet ikke køres.