Installering af softwareopdatering 2.2 til iPhone på iPod touch
Oversigt
Softwareopdateringen 2.2 til iPhone er gratis, hvis du har en iPod touch med iPhone 2.0-software eller nyere. Denne artikel indeholder en beskrivelse af, hvordan du undersøger, om du har iPhone 2.0-software eller nyere, og hvordan du installerer den gratis opdatering.
Berørte produkter
iTunes, iPod touch, iPod touch (2nd generation)
Sådan finder ud af, hvilken softwareversion der er installeret på din iPod touch:
- Vælg Indstillinger > Generelt >Om.
- Softwareversionsnummeret er vist ud for Version.

Hvis du har iPhone 2.0-software eller nyere, kan du opdatere softwaren på iPod touch til den nyeste version ved at benytte følgende fremgangsmåde:
- Kontroller, at du bruger iTunes 8 eller nyere. Hent iTunes.
- Slut iPod touch til computeren.
- Når iTunes åbner, skal du vælge iPod touch under Enheder i venstre side af iTunes-vinduet (1) og klikke på Opdater (2) i panelet Resume i iPod touch.

- iTunes fortæller dig, om der findes en nyere version af iPod touch-softwaren.

- Klik på Hent og installer for at hente den nyeste version af softwaren.
Bedøm denne artikel: