MacBook Air (ultimo 2008 og nyere): Sådan bruges Slet og installer ved hjælp af Ekstern Mac-installering
Oversigt
Med denne fremgangsmåde kan du gendanne de oprindelige fabriksindstillinger og den software, der fulgte med computeren. Du skal bruge de dvd'er, der fulgte med computeren, og en anden computer med diskdrev på det samme netværk.
Denne fremgangsmåde består af tre dele:
- Gendannelse af Mac OS X-operativsystemet ved hjælp af Ekstern Mac OS X-installering.
- Færdiggør Mac OS X-indstillingsassistent.
- Gendannelse af programpakker ved hjælp af Dvd- eller cd-deling og installeringsdiskene til programmerne.
Vigtigt! Når du benytter denne fremgangsmåde, slettes alt indhold på harddisken.Hvis du har flere partitioner, slettes alt indhold på den partition, du vælger.
Berørte produkter
MacBook Air (midt i 2009), MacBook Air (sidst 2008)
Første del: Ekstern Mac OS X-installering
Hvis netværkets sikkerhed er aktiveret, bliver du bedt om at angive en adgangskode. Du kan få adgang til et privat netværk ved at vælge ellipsen (...) og skrive navnet.
Anden del: Færdiggørelse af Mac OS X-indstillingsassistent
Når computeren er blevet genstartet, afspilles der en velkomstvideo, og der vises et skærmbillede, hvor du bliver bedt om at vælge land/område.
- Vælg dit land eller område, og klik derefter på Fortsæt.
- Vælg et tastaturlayout, og klik på Fortsæt.
- Der vises et overførselsskærmbillede. Hvis du vil overføre data fra en anden Macintosh, kan du finde flere oplysninger i denne artikel. Hvis du ikke vil overføre data, eller hvis du vil overføre dem senere, skal du vælge Overfør ikke mine oplysninger nu og klikke på Fortsæt.
- Skærmbilledet Trådløse tjenester vises, hvis trådløse tjenester er tilgængelige for computeren. Vælg et netværk, og klik på Fortsæt.
- Hvis netværket er beskyttet med en adgangskode, bliver du bedt om at angive en adgangskode, når du vælger den. Skriv adgangskoden, og klik på Fortsæt.
- Der vises et skærmbillede med dit Apple-id. Dette skal du bruge, hvis du vil købe indhold i iTunes Store. .Mac- eller MobileMe-id'er kan også bruges her. Klik på Fortsæt, når du er færdig.
- Hvis du ikke har et Apple-id, eller en .Mac- eller MobileMe-konto, skal du klikke på Fortsæt for at gå til næste skærmbillede.
- Skærmbilledet Registreringsoplysninger vises. Du behøver ikke at angive disse oplysninger, men det er en hjælp, hvis du gør det. Klik på Fortsæt, når du er færdig, og produktregistreringen sendes straks.
- Skærmbilledet Opret din konto vises. Dette bruges til at oprette en brugerkonto med log ind-id og adgangskode til din computer. Det er vigtigt, at du husker denne adgangskode. Du bliver bedt om at angive den, når du installerer ny software eller udfører andre administrative opgaver på computeren. Klik på Fortsæt, når du er færdig, og kontoen oprettes straks.
- Skærmbilledet Vælg et billede til denne konto vises. Tag et snapshot med det indbyggede kamera, eller vælg et billede i biblioteket. Klik på Fortsæt, når du er færdig.
- Skærmbilledet MobileMe vises. Vælg en indstilling, og klik på Fortsæt.
- Skærmbilledet Tak vises. Klik på Start for at afslutte Mac OS X-indstillingsassistent.
Tredje del: Installering af de medfølgende programmer
Sådan installerer du Dvd- eller cd-deling på computeren med diskdrevet:
Sådan slår du Dvd- eller cd-deling til, hvis den anden computer er en Mac:
- Kontroller, at den anden Mac og din MacBook Air findes på det samme trådløse netværk.
- Kontroller symbolet for AirPort-status på menulinjen for at se, hvilket netværk du har forbindelse til.
- Vælg Apple > Systemindstillinger på den anden Mac, og åbn Deling.
- Vælg Dvd- eller cd-deling på listen Service i panelet Deling. Deling slås automatisk fra, hvis computeren sættes på vågeblus. Du får vist en besked om dette, når du slår deling til igen, og du bliver samtidigt spurgt, om du vil ændre indstillingerne for Energibesparelse. Du kan forhindre, at computeren går på vågeblus ved at flytte den øverste skyder Lad computeren gå på vågeblus til Aldrig.Hvis andre brugere skal anmode om tilladelse for at dele en dvd eller cd, skal du vælge Spørg mig, før andre får lov til at bruge mit dvd-drev.
Sådan slår du Dvd- eller cd-deling til, hvis den anden computer er en Windows-computer:
- Kontroller at din MacBook Air og Windows-computeren findes på det samme trådløse netværk.
- Åbn kontrolpanelet Dvd- eller cd-deling på Windows-computeren.
- Vælg Slå Dvd- eller cd-deling til. Hvis andre brugere skal anmode om tilladelse for at dele en dvd eller cd, skal du vælge Spørg mig, før andre får lov til at bruge mit dvd-drev.
Sådan installeres programpakken ved hjælp af Dvd- eller cd-deling:
- Sæt installeringsdisken til programmerne i computeren med diskdrevet.
- Åbn et Findervindue på din MacBook Air ved at vælge Arkiv og derefter Nyt Findervindue.
- Vælg Ekstern disk.
- Dobbeltklik på harddiskikonet med navnet på computeren med diskdrevet.
- Klik på indstillingen Bed om at bruge, hvis den vises.
- Klik på Accepter på den anden computer, når du bliver bedt om det, for at gøre det muligt for din MacBook Air at bruge dvd'en eller cd'en.
- Dobbeltklik på ikonet for installeringsdisken til programmerne på din MacBook Air.
- Disken aktiveres, og dialogboksen for programinstalleringsdisken vises. Dobbeltklik på Install Bundled Software (Installer software) for at installere iLife-programmerne.
- Skærmbilledet med installeringsprogrammet til de medfølgende programmer vises. Klik på Fortsæt.
- Der vises en skærm med softwarelicensaftalen. Klik på Fortsæt, og klik derefter på Enig for at acceptere disse vilkår.
- Klik på Installer for at installere alle de medfølgende programmer.
- Klik på Speciel for at vælge enkelte programmer. Klik på infotrekanten ud for de medfølgende programmer for at vælge enkelte programmer, og klik derefter på Installer. Hvis du klikker på Standardinstallering i skærmbilledet Speciel, installeres de alle.
- Skriv den adgangskode, du oprettede i anden del, trin 9 for at starte installeringen.
- Der vises en statuslinje i installationsprogrammet, indtil installeringen er udført.
- Når installeringen er udført, vises der en meddelelse på skærmen. Klik på Luk.
Gendannelsesprocessen er nu udført. Det er muligvis en god ide at søge efter de nyeste opdateringer til den software, du netop har installeret, ved at vælge Softwareopdatering i Apple-menuen.