Mac OS X 10.3: Geninstallering fra en opgraderingsdisk til Mac OS X Panther
Oversigt
Når du har installeret en Mac OS X 10.3.1-opdatering eller nyere, kan du ikke foretage en komplet geninstallering af operativsystemet ved hjælp af en installeringsdisk til Mac OS X Panther, som er den del af Mac OS X Up-To-Date-programmet.
Hvis du har købt cd'er, en dvd eller gendannelsesdiske til Mac OS X 10.3 Panther, kan du blot geninstallere Mac OS X uden at benytte den fremgangsmåde, der beskrives i dette dokument.
Bemærk: Dette dokument gælder for Mac OS X 10.3 til og med 10.3.9.
Berørte produkter
Mac OS X 10.3
Sådan geninstalleres Mac OS X 10.3 fra en opgraderingsdisk til Panther
Geninstallering af operativsystemet er ikke altid den bedste metode til fejlfinding af et problem. Før du geninstallerer Mac OS X 10.3, skal du prøve den fremgangsmåde, der er beskrevet i "Fejlfinding af Mac OS X: Sådan isolerer du et problem".
Hvis du ikke kan løse problemet med disse trin, skal du geninstallere Mac OS X 10.3 ved at benytte følgende fremgangsmåde:
- Start computeren fra installerings-cd'en til Mac OS X 10.2. Du kan starte fra en cd ved at sætte cd'en i diskdrevet, genstarte og holde C-tasten nede, mens computeren starter.
- Udfør en Arkiver og installer-installering eller en Slet og installer-installering.
Advarsel: Hvis du vælger Slet og installer, slettes alt indhold på den valgte enhed, før Mac OS X 10.2 installeres. Husk at sikkerhedskopiere dine arkiver, før du fortsætter. Du kan finde flere oplysninger i artiklen "Mac OS X: Sådan sikkerhedskopierer og gendanner du dine arkiver".
Vigtigt: Hvis du vælger Arkiver og installer, skal du ikke vælge at bevare bruger- og netværksindstillinger, før du foretager installeringen. Hvis du bevarer disse indstillinger, vil du muligvis ikke kunne logge ind, når du har udført installeringen.
Du kan finde flere oplysninger i artiklen: "Mac OS X: Sådan geninstallerer du en tidligere version" eller "Macintosh: Sådan gendanner du Apple-softwaren" - Når installeringen er afsluttet, skal du fuldføre Mac OS X-registreringsprocessen.
- Når du har registreret Mac OS X, skal du starte computeren fra opgraderings-cd'en til Mac OS X Panther.
- Udfør en opgraderingsinstallering af Mac OS X 10.3.
- Installer eventuelle tilgængelige opdateringer ved hjælp af indstillingerne for Softwareopdatering.
Yderligere oplysninger
Dette dokument opdateres, efterhånden som oplysningerne bliver tilgængelige.
Mac OS X: Sådan opdaterer du din software
Mac OS X 10.2, 10.3: Om funktionen Arkiver og installer
Jeg kan ikke logge ind, når jeg har installeret Mac OS X 10.2 over 10.3