Fejlfinding af Mac OS X-installering fra cd eller dvd
Du skal færdiggøre alle følgende trin ved hjælp af installeringsprogrammet, hvis du vil foretage en opgradering eller installering af Mac OS X:
- start fra disken Install eller Gendan (alle Mac OS X-versioner)
- kontrol af computeren (Mac OS X 10.4 eller en nyere version)
- kontrol af kildedisken (kontrollerer din installerings-dvd eller -cd, Mac OS X 10.4 eller en nyere version)
- kontrol af modtageren (harddisk) (kontrollerer installeringsenheden, Mac OS X 10.4 eller en nyere version)
- installering af Mac OS X (alle Mac OS X-versioner).
Hvis du har problemer med ovenstående trin, eller hvis du har nogle af følgende problemer, kan du bruge de fejlfindingstip, der er angivet i dette dokument.
- Jeg kan ikke starte fra installeringsdisken.
- Jeg kan ikke færdiggøre kontrollen af computeren.
- Jeg kan ikke færdiggøre kontrol af kildedisk (kontrol af din installerings-dvd eller -cd).
- Jeg kan ikke færdiggøre kontrollen af modtageren (harddisk) (kontrol af installeringsenheden).
- Installeringen starter, men færdiggøres ikke (der vises en advarsel).
- Problemer, efter at installeringen er færdiggjort.
- Geninstallering er langsommere.
Mac OS X 10.5
Start fra disken
Normalt kan du starte fra disken ved at sætte den i computeren, genstarte og holde tasten C nede. Du kan også sætte den i computeren og klikke på det installerings- eller gendannelsesikon, du ser i diskens hovedvindue (hvorefter computeren starter fra disken, uden at du behøver at holde tasten C nede).
Mac OS X 10.4-tip: Hvis computeren skubber dvd'en Mac OS X 10.4 Tiger Install ud, har din Mac sandsynligvis ikke et internt Apple-dvd-drev eller Apple SuperDrive, og i dette tilfælde skal du bruge Mac OS X 10.4 Install-cd'erne. (Hvis computeren har et Apple DVD-ROM-drev, men stadig skubber disken ud, skal du se dette dokument). Hvis du har brug for Mac OS X 10.4 Install-cd'erne, skal du besøge Mac OS X Upgrade-webstedet.
Fejlfindingstip: Hvis computeren ikke starter fra disken – du har f.eks. aldrig mulighed for at vælge et sprog – kan du finde fejlfindingstip i dette dokument.
Kontrol af computeren
Ved hjælp af installeringsprogrammet til Mac OS X kan du kontrollere, at computeren kan bruge den version af Mac OS X, du forsøger at installere.
Fejlfindingstip: Hvis du får vist en meddelelse om, at du ikke kan installere Mac OS X på denne computer, selvom den skulle kunne arbejde sammen med Mac OS X, skal du muligvis installere en firmwareopdatering. Genstart computeren fra harddisken, og installer den nyeste firmware, der fås til computeren.
Kontrol af kildedisken
I dette trin kontrolleres selve kildedisken, før installeringsprocessen starter. Hvis du får vist en meddelelse om en "forkert checksum", er der muligvis problemer med din optiske disk eller dit optiske drev (se tippene nedenfor).
Bemærk: Under udførelsen af dette trin får du muligvis vist knappen "Spring over" i installeringsvinduet. Hvis du ikke har brugt din installeringsdisk før (eller for nylig), skal du ikke springe over dette trin.
Fejlfindingstip
- Er disken ren? Kontroller, at disken er ren og ikke har pletter af betydning eller dybe ridser. Hvis disken er ubrugelig, skal du bede AppleCare-support om hjælp.
- Er dette det oprindelige optiske drev? Hvis du har problemer, skal du kontrollere, at du bruger det oprindelige optiske Apple-drev, der blev leveret sammen med computeren (cd-rom, dvd-rom, dvd-ram, cd-rw, kombineret drev eller Super Drive). Der er kun et problem i tre tilfælde: Hvis du har udskiftet det oprindelige Apple-drev med et ikke-Apple-drev, hvis du har føjet et ikke-Apple-drev til den anden bås på en Power Mac G4-model med to drevbåse, eller hvis du forsøger at installere fra et eksternt drev.
- Kan dataene på disken kopieres til harddisken? Hvis computeren kan starte fra en eksisterende version af Mac OS, skal du prøve at kopiere indholdet af installeringsdisken til harddisken (hvis du har plads nok). Når du kopierer (men ikke installerer) dataene, foretager du en enkel test af disken og af hardwaren. Hvis du registrerer gentagne fejl, er harddisken eller disken muligvis ubrugelig.
- Kan du isolere problemet til en enkelt computer? Hvis du har adgang til en computer med en reserveharddisk eller en partition, der kan slettes, kan du muligvis teste installeringsdisken på den for at kontrollere, at disken er i orden. Når testen er afsluttet, skal testharddisken eller partitionen slettes, hvis du kun har licens til at installere softwaren på én computer.
Kontrol af modtagerdisken
Før den egentlige installering begynder, kontrolleres den valgte enhed ved hjælp af installeringsprogrammet for at sikre diskens integritet. Hvis diskkontrollen finder problemer, som programmet ikke kan reparere, starter installeringen ikke.
Du skal løse sådanne harddiskproblemer, før du kan installere. Hvis du har et tredjepartsdiskværktøj, der er kompatibelt med din version af Mac OS X, kan du prøve at bruge det. Hvis problemet ikke kan løses af noget værktøj, skal du tage en sikkerhedskopi af dine vigtige filer og derefter foretage en sletning af installeringen.
Mac OS X 10.4 Tiger-tip: Se Brug kun Mac OS X 10.4-kompatible diskværktøjer sammen med Mac OS X 10.4-enheder.
Tip: Du kan også kontakte en godkendt Apple Service Provider (AASP) for at få hjælp.
Installeringen starter, men færdiggøres ikke
Hvis du med vilje sprang over punktet "Kontrol af din installerings-dvd eller -cd" (kontrol af kildedisk, der er nævnt ovenfor) i begyndelsen af installeringen, skal du sørge for, at kontrollen færdiggøres, så du er sikker på, at installeringsmediet er OK.
Hvis du får vist en meddelelse, der ligner en af disse, skal du bruge tippene nedenfor:
- "Der var problemer med installeringen af softwaren".
- "Der opstod fejl under installeringen...Prøv igen".
- "Installeringen af Mac OS X blev ikke færdiggjort på grund af et problem".
- "Installeringsprogrammet kunne ikke validere indholdet af pakken [PakkeNavn]" (hvor '[PakkeNavn]' er navnet på en pakkerne på installeringsdisken).
Tip: RAM-problemer kan være årsag til et installeringsproblem som dette. Prøv at fjerne al tredjeparts-RAM, der er installeret. Husk at kontrollere, at du har mindst 128 MB (Mac OS X 10.3 eller tidligere), 256 MB (Mac OS X 10.4) eller 512 MB (Mac OS X 10.5 Leopard eller en nyere version) hukommelse installeret.
Du kan også gentage installeringen på den samme computer eller prøve en anden kompatibel computer (som en test) for at fastslå, om problemet er isoleret til Mac OS X-disken eller til selve computeren.
Blev installeringen færdiggjort?
Hvis installeringen af Mac OS X blev færdiggjort, og computeren genstarter, er det meget usandsynligt, at der er noget galt med din disk, eller at Mac OS X blev "installeret forkert". Hvis du har problemer, der ikke har relation til installeringen, kan dette dokument hjælpe dig.
Det er OK, hvis geninstallering er langsommere
Det er langsommere at installere Mac OS X på en disk, der allerede indeholder Mac OS X, end at installere på en disk, der ikke har nogen version af Mac OS X installeret. Det er OK, fordi den filsammenligning, der sker under en geninstallering, tager lidt tid. Se notatet om "nedgradering af" installationer her.