Faktorer, som påvirker skrivning til eller læsning fra optiske medier

  • Dato for seneste ændring: 31 oktober, 2008
  • Artikel: HT2882
  • Gammel artikel: 25402

Oversigt

Dette dokument beskriver ting, som kan påvirke din computers evne til at skrive til cd- eller dvd-diske, og som potentielt kan have indflydelse på, om de kan læses af andre computere og forbrugerelektronikudstyr.

Adskillige ting kan påvirke styringen af medier, der kan brændes, samt muligheden fo,r at disse medier kan læses af andre enheder. Disse faktorer gælder ligeledes for cd-r-, cd-rw-, dvd-r- og dvd-rw-medier.

Berørte produkter

Mac OS, Bærbare computere, Desktop-computere

Du skal være opmærksom på disse faktorer for at være sikker på at kunne gennemføre brændinger

Kilde til medierne

Diske fra tredjepart, som er i overensstemmelse med drevets specifikationer, bør fungere som forventet. Men eftersom Apple ikke har testet disse drev fysisk, skal du kontakte producenten, hvis det ikke er muligt at opnå fuld kompatibilitet.

Vær specielt varsom ved medier, som anslås til at have højere brændehastigheder, end drevet understøtter. Eksempel - anvendelse af 16x dvd-r-medie med et drev, som kun anslås til at brænde med hastigheder på op til 4x eller 8x. Generelt kan du bruge sådanne nyere/højhastighedsmedier i ældre drev - i visse tilfælde kan disse nyere medier ikke genkendes konsekvent og brænder med en lavere hastighed end den maksimale hastighed, som anslås for drevet, eller de kan resultere i medier, som fuldfører brændingen, men har en lav ydeevne bagefter, eller de bliver slet ikke genkendt. Hvis du er i tvivl, så brug Apple-medier eller medier fra tredjepart, som er udviklet specielt til de funktioner, dit optiske drev har. Diske af mærket Apple er testet og godkendt til brug sammen med Apple-installerede optiske drev og er fuldt kompatible.

Optisk drev brugt til at styre medierne

Ældre optiske drev har muligvis problemer med at læse nyere medier. For eksempel kan ældre dvd-rom-drev muligvis ikke læse brændte dvd-r- eller dvd-rw-diske. Nogle kan muligvis læse dvd-r, men ikke dvd-rw. Dette gælder også for lyd-cd-afspillere, lydafspillere i biler og dvd-videoafspillere til forbrugere. Afhængigt af hvornår drevet blev produceret, er det ikke sikkert, at det er kompatibelt med visse brændte medier. SuperDrives kan have problemer med at læse specielle mediemærker, eller dvd-r-/dvd+r-/dvd-rw-medier, som er nyere, eller som har høj hastighed, og som ikke var tilgængelige, da drevet blev introduceret. Kontroller den dokumentation, som fulgte med afspilleren, eller bed om yderligere oplysninger hos producenten.

En firmwareopdatering er muligvis tilgængelig, som forbedrer kompatibiliteten. Selvom de betragtes som værende "kompatible" med visse medier, vil du muligvis støde på problemer med nogle mediemærker eller med medier, som brændes ved visse hastigheder.

Software brugt til at styre medierne

Sørg for, at den programsoftware, du bruger til at styre disken med, er ajour. Sørg for, at de indstillinger, du vælger i programmet, som f.eks. brændehastigheden, arbejder sammen med drevet og de medier, du bruger. Hvis du ændrer brændehastigheden, kan det muligvis påvirke mediernes kompatibilitet i afspilningsenheden. Dette har muligvis indflydelse på den nøjagtighed, du styrer en lyd-cd eller -dvd med. Brændeprogrammer udfører ofte en kontrol, når brændingen er fuldført. Dette sikrer, at den endelige disk er klar til afspilning Hvis kontrollen mislykkes, så prøv at vælge en lavere brændehastighed.

Forbindelse til dit optiske drev

Hvis din brænder er tilkoblet via USB, kan du muligvis ikke brænde med den højeste hastighed, som dit drev er i stand til at bruge. Hvis du forsøger at brænde ved for høj en hastighed, kan det føre til en mislykket brænding, fordi der ikke er nok båndbredde på bussen.

Hvis du har en SCSI-brænder, så sørg for, at SCSI-kablingen er konfigureret korrekt, og at SCSI-kæden er afbrudt ordentligt. Du kan få problemer, hvis der ikke er foretaget korrekt afbrydelse. Sørg også for at bruge korrekt afskærmede kabler til at oprette forbindelse fra brænderen til computeren med.

For at kunne bruge dine brændte medier, skal du være opmærksom på disse faktorer

Kilde til medierne

Hvis du normalt kan brænde diske i et drev uden problemer, så burde drevet kunne læse de samme diske uden problemer.

Bemærk: Optiske drev fra Apple arbejder med diske med en standardkapacitet på 650 MB, men ikke alle drev arbejder med diske med en kapacitet på 700 MB (80 eller 90 minutter).

Optisk drev brugt til at læse medierne

Ældre optiske drev har muligvis problemer med at læse nyere medier. F.eks. kan ældre dvd-rom-drev muligvis ikke læse brændte dvd-r- eller dvd-rw-diske. Nogle kan muligvis læse dvd-r, men ikke dvd-rw. Dette er også gældende for lyd-cd-afspillere, lydafspillere i biler og dvd-videoafspillere til forbrugere. Afhængigt af hvornår drevet blev produceret, er det muligt, at det ikke er kompatibelt med visse brændte medier. Kontroller den dokumentation, som fulgte med afspilleren, eller bed om yderligere oplysninger hos producenten. En firmwareopdatering er muligvis tilgængelig, som forbedrer kompatibiliteten. Selvom de betragtes som værende "kompatible" med visse medier, vil du muligvis støde på problemer med nogle mediemærker eller med medier, som brændes ved visse hastigheder.

Software brugt til at læse medierne

Det kan ske, at software, der er udviklet til at kopiere data til diske, ikke kan kopiere video eller lyd til diske uden fejl. Sørg for, at du bruger en aktuel version af programmet, og at softwaren kan kopiere den type data, som du arbejder med.

Sørg for at bruge den seneste version af Mac OS for bedst muligt at kunne læse medierne. Sørg også for at brænde disken i et format, som kan bruges af det operativsystem, som skal læse disken. Det kan f.eks. godt ske, at en cd, som er brændt i formatet Mac OS - udvidet (HFS Plus) ikke kan arbejde sammen med en Microsoft Windows-baseret computer.

Hvis en disks format generelt ikke genkendes af computerens operativsystem, skal du muligvis installere software, som gør det muligt for computeren at genkende formatet.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger

"Mac OS: Sådan bestemmer du et cd- eller dvd-drevs mechanism- og firmwareversion"

"Power Macintosh G4 cd-rw-firmwareopdatering: Information og download"

"SuperDrive: Vigtige oplysninger om brugen af højhastighedsmedier"

Vigtigt:: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun medtaget til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem