Fejlfindingstrin til Apple Cinema Display
Oversigt
I dette dokument beskrives fejlfindingstrin, hvis du har problemer med skærmen.
Berørte produkter
Apple Cinema Displays
Se dette afsnit for at få løsninger til problemer, du måske har med skærmen.
Advarsel: Hvis du har et problem med skærmen og du ikke kan finde en løsning i brugerhåndbogen, skal du se de supportoplysninger, der fulgte med skærmen. Her finder du en vejledning til at kontakte et autoriseret Apple-serviceværksted eller Apple for at få hjælp. Hvis du forsøger at reparere skærmen, dækkes eventuelle skader, som du selv forårsager, ikke af den begrænsede garanti. Kontakt en autoriseret Apple-forhandler eller et autoriseret Apple-serviceværksted for at få flere oplysninger om dette eller andre spørgsmål om garanti.
Indikatoren på skærmens forside blinker gult.
Strømindikatoren blinker gult, når en fejl er registreret.
- Hvis du ser en gentagende sekvens med tre korte blink, registrerer skærmen input i det forkerte videoformat. Kontroller, at du har det korrekte skærmkort installeret og at du har installeret den korrekte skærmsoftware.
- Hvis du ser en sekvens med to korte og et langt blink, registrerer skærmen et problem med en pære til baggrundslys. Kontakt en autoriseret Apple-forhandler eller et autoriseret Apple-serviceværksted for at få flere oplysninger om at løse problemet.
Der vises ikke et billede på skærmen.
- Kontroller, at skærmen at tændt.
- Kontroller, at computeren er tændt.
- Kontroller, at strømkablet er sat korrekt i.
Hvis skærmens strømkabel er tilsluttet en stikkontakt eller en stikdåse, skal du kontrollere, om der er slukket for kontakten. Du kan teste kontaken ved at tilslutte en enhed, som du ved virker, som en lampe eller en radio.
- Kontroller, at skærmkablerne er korrekt tilsluttet compteren.
- Kontroller, at DVI-skærmkablet er godt tilsluttet.
- Sørg for, at computeren ikke er på vågeblus.
- Sørg for, at lysstyrken er indstillet korrekt. Lysstyrkekontrollen (markeret med ) er under skærmens forside til højre.
Under installering af Apple Displays Software vises meddelelsen "Denne version af systemsoftwaren understøttes ikke af Apple Displays Software".
- Kontroller, at du bruger den seneste version af Mac OS.
- Hvis denne meddelelse vises i installeringsprogrammet til Apple Displays Software, skal du kontrollere, at du valgte startharddisken i dialogen Installering.
Meddelelsen "Denne skærm understøttes ikke af denne version af Apple Displays Software" vises.
- Kontroller, at du har installeret Apple Displays Software, der fulgte med computeren. Du finder installeringsvejledninger i Installering af Apple Displays Software på side 11.
Skærmbilledet er svagt eller blinker.
- Juster indstillingen for lysstyrke. Lysstyrkekontrollen (markeret med ) er under skærmens forside til højre.
- Kalibrer skærmen med indstillingen Kalibrer i kontrolpanelet Skærme.
- Blinken kan forårsages af interferens fra en stærkstrømsledning i nærheden, eller fra en elektrisk enhed som en radio, en mikrobølgeovn eller en anden computer. Prøv at flytte elektriske enheder i nærheden, eller flyt computer og skærm.
Skærmbilledet er uklart.
- Skift skærmens opløsning med kontrolpanelet Skærme. Vi anbefaler, at du vælger opløsningen 1600 x 1024 for at få de bedste resultater. Andre opløsninger kan være uklare, da de er skaleret til at passe til skærmens størrelse.
Der er ingen farver på skærmen, eller farverne ser forkert ud
- Kontroller, at skærmkablerne sidder godt fast i de korrekte porte på computeren.
- Det er en god ide at kalibrere skærmen med kontrolpanelet Skærme. Se Mac-hjælp for at få flere oplysninger om farver og skærmen.
- Åbn kontrolpanelet Skærme for at se, om skærmen er indstillet til at vise gråtoner. Se Mac-hjælp for at få flere oplysninger om farver og skærmen.
Efter du har ændret skærmens opløsning, er skrivebordets ikoner flyttet.
- Ændring af skærmens opløsning har indflydelse på visningen af oplysninger på skærmen. Operativsystemet kan flytte ikoner automatisk, efter du har ændret skærmens opløsning.
Skærmen fastfryser.
- Hvis du bruger både Energibesparelse og et skærmskånerprogram, kan skærmskånerprogrammet være i konflikt med Energibesparelse. Sluk enten skærmskånerprogrammet eller Energibesparelse, og genstart computeren.
Navnet på skærmen vises ikke i titellinjen i kontrolpanelet Skærme.
- Kontroller, at USB-stikket på skærmkablet er sat direkte i computerens USB-port.
- Kontroller, at du har installeret Apple Displays Software, der fulgte med computeren. Du finder installeringsvejledninger i "Installering af Apple Displays Software" på side 11.
Ændringer foretaget i kontrolpanelet Skærme vises ikke på skærmen.
- Hver skærm, der er tilsluttet computeren, har dens eget Skærme-kontrolpanel. Brug kontrolpanelet med navnet på skærmen i titellinjen.
- Kontroller, at du har installeret Apple Displays Software, der fulgte med computeren. Du finder installeringsvejledninger i "Installering af Apple Displays Software" på side 11.
Du ser ikke et skærmdisplay, når du trykker på lysstyrkeknappen, eller du ser ikke strømtilstandsindstillinger i kontrolpanelet Skærme.
- Kontroller, at du har tilsluttet USB-stikket på skærmkablet til USB-porten på computeren. Nogle af funktionerne i Apple Displays Software kræver en USB-forbindelse. Du finder flere oplysninger i "Indstilling af Apple Cinema Display" på side 7.
- Hvis Apple Displays Software er installeret, og du starter computeren med Shift-tasten holdt nede for at deaktivere udvidelser, kan softwaren ikke køre. Genstart computeren uden at deaktivere udvidelser for at bruge softwaren.
- Geninstaller den software, der fulgte med skærmen. Du finder installeringsvejledninger i "Installering af Apple Displays Software" på side 11.
Når jeg trykker på skærmens afbryderknap, lukker computeren ned eller den går på vågeblus.
- Skærmens afbryderknap er forudindstillet til at slukke både skærm og computer eller sætte dem på vågeblus. Hvis du vil ændre afbryderknappens funktion til kun at gælde for skærmen, skal du åbne kontrolpanelet Skærme og ændre indstillingen for afbryderknappen i afsnittet Indstillinger.
(Disse oplysninger stammer fra opsætningsvejledningen "Om Apple Cinema Display".)
Yderligere oplysninger
Relaterede tekniske dokumenter:
34592: "Apple Cinema Display: Sådan installeres Apple Displays Software"