Sprog

iTunes: Sådan indstiller du et Apple-id i iTunes

Se, hvordan du indstiller en Apple-id, så du kan foretage køb i iTunes Store.

Skjul alle afsnit | Vis alle afsnit

Du skal have et Apple-id for at købe og hente indhold i iTunes Store. Hvis du har brugt andre Apple-tjenester som iCloud eller Mac App Store eller har købt noget i Apple Online Store, kan du logge på iTunes Store med det samme Apple-id. Hvis du ikke har en Apple-id, skal du oprette en, inden du kan begynde at bruge iTunes Store. 

Sådan opretter du en Apple-id på en computer

  1. Åbn iTunes. Hvis du ikke har iTunes, kan du hente iTunes her.
  2. I menuen Butik skal du vælge Opret Apple-id. Klik på Fortsæt på skærmen.
  3. Du skal acceptere betingelserne for at fortsætte. Når du har læst og accepteret betingelserne, skal du klikke på afkrydsningsfeltet ved siden af "Jeg har læst og accepterer disse betingelser".
  4. Klik på Enig. 
  5. Udfyld formularen for at oprette din gratis Apple-id (som du skal bruge til at logge på iTunes Store).
  6. Formularen indeholder sikkerhedsspørgsmål samt en valgfri reserveadresse til e-post. Det anbefales at angive en reserveadresse til e-post. Læs mere om reserveadresse til e-post.
  7. Klik på Fortsæt, når du har udfyldt formularen.
  8. Hvis der vises en advarsel om, at den indtastede e-post-adresse allerede er tilknyttet en Apple-id, skal du i stedet følge disse instruktioner om brug af en eksisterende Apple-id.
  9. Angiv en gyldig betalingsmetode og faktureringsadresse. Du skal først betale, når du foretager et køb.
  10. Når du har angivet alle obligatoriske faktureringsoplysninger, skal du klikke på Continue (Fortsæt).
  11. Du skal bekræfte din e-postadresse. Kontroller din e-post for at se en bekræftelsesmeddelelse fra Apple.
  12. I bekræftelsesmeddelelsen fra Apple skal du klikke på linket Verify Now (Bekræft nu).
  13. Du føres til Apple-id-siden for at bekræfte din e-postadresse.
  14. Indtast din e-postadresse og den adgangskode, du brugte til at oprette din Apple-id med. Tryk derefter på Verify Address (Bekræft adresse).

Sådan opretter du et Apple-id på en iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Når du er på hjemmeskærmen, skal du trykke på Indstillinger og iTunes & App Store.
  2. Hvis et Apple-id allerede er logget på, skal du trykke på Apple-id'ens navn og derefter trykke på Log ud.
  3. Vælg Opret nyt Apple-id.
  4. Vælg den ønskede butik ved at trykke på Butik, og vælg det land, du bor i. Tryk på OK for at bekræfte dit valg, og tryk derefter på Næste for at gå videre til det næste skærmbillede.
  5. Det næste skærmbillede viser vilkår og betingelser for iTunes Store. Du kan vælge at få tilsendt vilkår og betingelser med e-post, så du lettere kan læse dem, ved at trykke på Send by Email (Send med e-post). Det gør du ved at indtaste en gyldig e-post-adresse og derefter trykke på Send.
  6. Du accepterer vilkårene og betingelserne ved at trykke på knappen Enig nederst til højre på siden. Tryk på Enig igen, når bekræftelsen vises.
  7. Når du har accepteret vilkårene og betingelserne, skal du skrive en e-post-adresse og en adgangskode, vælge nogle sikkerhedsspørgsmål og angive dine svar.
  8. Den angivne e-post-adresse er dit nye Apple-id (som du skal bruge til at logge på iTunes Store). Skriv din e-post-adresse, og klik derefter på Næste.
  9. Du kan også indtaste en valgfri reserveadresse til e-post. Det anbefales at angive en reserveadresse til e-post. Læs mere om reserveadresse til e-post.
  10. Den angivne e-post-adresse er din nye Apple-id (som du skal bruge til at logge på iTunes Store). Skriv din e-post-adresse, og klik derefter på Næste.

    Tip! Hvis du prøver at oprette en konto ved at bruge et eksisterende Apple-id (f.eks. din MobileMe-adresse), vises der en meddelelse om, at e-post-adressen allerede er et Apple-id. Du skal bare trykke på Continue (Fortsæt) og derefter trykke på Brug eksisterende konto på det næste skærmbillede. 
     
  11. Derefter bliver du bedt om at angive dine faktureringsoplysninger. Hvis du vil vælge en anden kreditkorttype, skal du trykke på en af de tilgængelige muligheder og derefter trykke på OK. Du skal først betale, når du foretager et køb. 
  12. Når du har udfyldt alle felter med faktureringsoplysninger, skal du trykke på Næste. 
  13. Der vises derefter et skærmbillede, hvor du skal bekræfte din konto.
  14. Tryk på OK, og tjek din indbakke for at se efter en e-post-besked med bekræftelse fra Apple. Hvis du skal indstille e-post på din iPhone, iPad eller iPod touch, skal du se iOS: Indstilling af en e-post-konto.
  15. Åbn e-post-beskeden, og klik på linket Bekræft nu for at aktivere din konto.
  16. Du føres til en sikker side, hvor du skal skrive din Apple-id og adgangskode for at gennemføre bekræftelsen af din konto. 
  17. Når du har skrevet din e-postadresse og adgangskode, skal du trykke på Verify Address (Bekræft adresse).

  18. Hvis du vil rette eller ændre dine kontooplysninger, f.eks. Apple-id, betalingsoplysninger eller faktureringsadresse, skal du trykke på dit kontonavn nederst på siden, når du er logget på iTunes Store. Tryk på View Account (Vis konto), når du bliver bedt om det.  

    Noter:

    • Bemærk: Du bliver muligvis bedt om at skrive adgangskoden til din konto igen som en kontrol.
    • Hvis du vil logge ud af din iTunes Store-konto, skal du blot trykke på dit kontonavn nederst på siden i App Store eller iTunes Store.
Sidst ændret: 07-12-2012
Var dette nyttigt?
Ja
Nej
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem
Udskriv denne side
  • Sidst ændret: 07-12-2012
  • Artikel: HT2731
  • Visninger:

    18580955
  • Bedømmelse:
    • 52.0

    (47 bedømmelser)

Yderligere oplysninger om produktsupport