eMac: Sådan installerer eller udskifter du et valgfrit AirPort-kort
Oversigt
Dette dokument indeholder en beskrivelse af, hvordan du installerer eller udskifter et valgfrit AirPort-kort.
Følg anvisningerne i dokumentet nøje. Enhver afvigelse fra anvisningerne medfører risiko for skader på udstyret og automatisk bortfald af garantien.
Berørte produkter
Airport Card, eMac
Bemærk: Du kan finde skriftlige anvisninger og videomateriale, der omhandler de dele, som kunden skal installere, på http://www.apple.com/support/emac/doityourself/.
Nødvendige værktøjer
Det eneste værktøj, der kræves til denne procedure, er en stjerneskruetrækker.
Bemærk: AirPort-kortet installeres bag dækslet til det optiske drev som vist nedenfor.
Sådan installeres AirPort-kortet:
1. Arkiver åbne dokumenter, og slut åbne programmer.
2. Tryk på knappen Skub ud på tastaturet for at åbne dækslet.
3. Drevbakken åbnes.
4. Sluk computeren ved at vælge Luk ned i Speciel-menuen. Hold døren åben med fingrene, mens drevbakken trækkes tilbage.
5. Brug en stjerneskruetrækker til at løsne monteringsskruerne på AirPort-adgangspanelet.
6. Fjern panelet, og afmonter antennen på panelet.
7. Sæt AirPort-kortet delvist ind i åbningen med logoet nedad, og fastgør derefter antennen til kortet, så den sidder godt fast.
8. Skub AirPort-kortet helt ind i åbningen, og gem antennen inden i computeren.
9. Gem plaststroppen på AirPort-kortet inden i computeren.
10. Sæt AirPort-adgangspanelet på plads igen, og spænd skruerne.
11. Tænd computeren ved at trykke på afbryderknappen.
Advarsel: Tænd aldrig computeren, hvis ikke alle de indvendige og udvendige dele er på plads. Betjening af computeren, når den er åben eller mangler dele, kan være farligt og medføre risiko for skader på computeren.
Sådan udskiftes AirPort-kortet:
1. Arkiver åbne dokumenter, og slut åbne programmer.
2. Tryk på knappen Skub ud på tastaturet for at åbne dækslet.
3. Drevbakken åbnes.
4. Sluk computeren ved at vælge Luk ned i Speciel-menuen.
5. Brug en stjerneskruetrækker til at løsne monteringsskruerne på AirPort-adgangspanelet.
6. Fjern dækslet til AirPort-adgangspanelet.
7. Find den plaststrop, der sidder i åbningen. Træk i stroppen for at få adgang til AirPort-antennen, som er fastgjort til kortet.
8. Fjern AirPort-antennen fra AirPort-kortet.
9. Fjern det defekte AirPort-kort fra åbningen.
10. Installer det nye AirPort-kort. Følg trin 7-11 under "Sådan installeres AirPort-kortet".