Mac 101: iChat
Oversigt
Hvis du gerne vil holde kontakten på en mere personlig måde, gør iChat det muligt for dig at se og høre dine venner, din familie og dine kolleger, uanset hvor langt væk de befinder sig. Du kan benytte dig af tekstchat, lydchat eller videochat over internettet uden udgifter til tekstbeskeder, langdistancesamtaler eller videostreaming. Du kan ikke blot chatte med én person, men har mulighed for at afholde en konference med flere personer.
iChat kræver blot, at du har en internetforbindelse og en af følgende konti: En .Mac-konto eller en gratis AIM-konto (AOL Instant Messenger). Sådan indstiller og bruger du iChat:
Berørte produkter
iChat
Start her, hvis du er førstegangsbruger
Du kan tilpasse de beskeder, der vises i statusmenuen, for at gøre andre opmærksom på dem eller bare for sjov.
- Åbn iChat fra Dock eller mappen Programmer. Der åbnes en dialog, hvor du kan indstille din konto. Følg instruktionerne på skærmen for at konfigurere iChat. Hvis du endnu ikke har en konto, skal du klikke på "Få en iChat-konto" for at få en gratis konto samt en .Mac-prøvekonto.
- Når alt er konfigureret, åbnes iChat, og vinduet Liste over venner vises. Her kan du se, hvem der er tilgængelig for chat, når du føjer personer til listen over venner. Kontoen vises øverst, og din aktuelle status skal vise dig som "Tilgængelig" i menuen. Andre iChat- og AIM-brugere, som har føjet din konto til deres liste over venner, kan få vist dit navn og din status i deres vindue.
- Hvis du vil ændre din status, skal du vælge en anden status i menuen, f.eks. Ude, eller vælge Speciel og skrive din egen tilpassede statusbesked til særlige lejligheder.
- Du få muligvis også vist en grøn "telefon" ud for dit iChat-billede. Hvis computeren har en indbygget mikrofon, eller hvis du har tilsluttet en ekstern mikrofon, får du muligvis vist et telefonsymbol, som gør det muligt for dine iChat-venner at vide, om du er tilgængelig for lydchat. Hvis du har et indbygget FireWire-kamera, f.eks. et iSight- eller DV-kamera, eller hvis du har tilsluttet et til computeren, vises der et filmkamerasymbol, så andre iChat-brugere kan se, at du er tilgængelig for videochat. Besøg iChat-supportsiden for at få oplysninger om iChat-systemkrav.
Tilføjelse af en ven
Når du vil tilføje en ven, skal du blot vælge den pågældendes kontotype og skrive kontonavnet.
- Vælg Tilføj ven i Venner-menuen for at føje en person til listen over venner.
- Skriv kontonavnet i den viste dialog, iChat hjælper ved at søge i adressebogen, og vælg .Mac eller
AIM i kontotypemenuen. Du kan også skrive din vens for- og efternavn. - Klik på Tilføj, når du er færdig. Den nye ven bør nu vises på listen over venner. Hvis den pågældende er online, vises der en statusindikator ud for navnet. Hvis en vens navn vises nedtonet, er den pågældende aktuelt ikke tilgængelig for chat.
Tekstchat med en ven
Du kan vælge en smiley, som du kan sende sammen med din besked, for at sikre, at dine ord opfattes på den rigtige måde.
- Når du vil starte en tekstsamtale med en tilgængelig ven, skal du blot dobbeltklikke på et navn på listen over venner.
- Der åbnes et chatvindue. Skriv en besked i tekstfeltet nederst i vinduet, og tryk på Returtasten for at sende beskeden. Din ven får vist et vindue med en chatinvitation. Hvis den pågældende gerne vil chatte med dig, modtager du et svar i dit chatvindue.
- Når du modtager svaret, skal du blot fortsætte samtalen via beskeder. Du kan sende et humørsymbol i form af en smiley sammen med beskeden. Klik blot på smileysymbolet nederst til højre og vælg et symbol i lokalmenuen.
- Luk chatvinduet for at afslutte chatten.
Lydchat med en ven
- Hvis du og din ven har en indbygget eller ekstern mikrofon og har aktiveret den (sørg for at Mikrofon slået til er valgt i Video-menuen), kan I tale sammen over iChat ligesom i en telefon. Hvis du vil starte en lydchat, skal du vælge din ven på listen over venner og klikke på telefonknappen nederst i vinduet.
- Der åbnes et lydchatvindue på computeren, og der sendes en invitation til din ven (den pågældende kan muligvis høre en ringende telefon, hvis han eller hun bruger iChat). Hvis den pågældende accepterer, vises der en besked om oprettelse af forbindelse i vinduet Lydchat, og der vises en niveaumåler, når du har fået forbindelse. Du kan nu snakke løs.
- Luk lydchatvinduet for at afslutte chatten.
Videochat med en ven
Hvis du og din ven har FireWire-kameraer, kan I se og høre hinanden over en videochat.
- Hvis du og din iChat-ven har tilsluttet et FireWire-kamera til computeren, kan I videochatte med hinanden (sørg for, at Kamera slået til er valgt i Video-menuen). Hvis du vil starte en videochat, skal du vælge din ven i vinduet Liste over venner og klikke på filmkameraknappen nederst i vinduet.
- Der åbnes et videochatvindue på computeren, og der sendes en invitation til videochat til din ven. Hvis den pågældende accepterer, får du også vist hans eller hendes ansigt i videochatvinduet.
- Luk videochatvinduet for at afslutte chatten.
Du kan endda ændre videochats ved hjælp af nye Photo Booth-effekter. Sæt knald på en chat med tegneserieeffekten. Fordrej dit ansigt med hvirveleffekten. Opblød dit billede med glødeeffekten. Vælg blot en effekt, og straks ændres din video.
Afhold en iChat-konference
I iChat kan du afholde en videokonference og endda dele din computerskærm!
Hvis du vil tekst-, lyd- eller videochatte med mere end én ven, kan du oprette forbindelse til mange personer i én tekstkonference, op til i alt 10 personer i en lydkonference og op til i alt fire personer i en videokonference, så længe systemet understøtter det (besøg siden iChat-support for at få oplysninger om iChat-systemkrav). Sådan afholder du en konference:
- Vælg de venner, der skal deltage i konferencen (hold Kommando-tasten nede for at vælge mere end én ven).
- Klik på knappen "A" for at starte en tekstkonference, telefonknappen for at starte en lydkonference eller filmkameraknappen for at starte en videokonference.
- Når deltagerne har accepteret invitationen, kan de sende tekst, tale eller kommunikere visuelt med alle, der deltager.
- Du eller andre kan til enhver tid forlade konferencen ved at lukke chatvinduet, men chatten fortsætter, indtil der ikke er flere aktive deltagere.
Hvorfor sidde i et mørkt lokale og vente på at få vist feriebilleder eller Keynote-lysbilleder ved hjælp af en projektor. iChat Theater: Nu kan du fjernstyre det hele fra iChat. Start et lysbilledshow, klik gennem en Keynote-præsentation, eller afspil en film – i fuldskærmsvisning sammen med et videofeed af dig selv som vært – mens dine venner ser med. Du kan faktisk vise et hvilket som helst arkiv i systemet, der fungerer sammen med Quick Look.
Du og din ven kan endda få vist og styre et enkelt skrivebord med iChat, hvilket gør det nemt at samarbejde med en kollega, gennemse internettet sammen med en ven eller vælge flysæder sammen med din ægtefælle. Del dit eget skrivebord eller din vens – I har begge styringen til enhver tid. iChat starter automatisk en lydchat, når du starter en skærmdelingssession, så I kan snakke tingene igennem imens.
Du kan finde flere oplysninger om fejlfinding af chat mellem mere end to personer i denne artikel.
| ↑ Før mig til indekset Alle arbejds- og underholdningsfunktioner | Før mig til Lektion 13: iDVD → |