Switch 101: Windows-navigation versus vs. Mac-navigation
Oversigt
Selvom du muligvis føler, at du er trådt ind i en helt ny verden med din Mac, er der også elementer fra Microsoft Windows-grænsefladen, som ikke er helt fremmede for dig. Der er stadig et skrivebord og vinduer, du kan stadig oprette adgang til mange funktioner fra menuer, og du kan stadig bruge tastaturgenveje til at udføre opgaver hurtigt med mere. Nedenfor finder du en vejledning i navigation i Mac OS X-grænsefladen.
Bemærk: Skærmbilleder i denne artikel er fra Mac OS X 10.5 Leopard. Hvis du bruger en tidligere version af Mac OS X, kan det viste indhold variere en smule.
Berørte produkter
Mac OS X 10.4, Mac OS, Mac OS X 10.5, Microsoft Windows
Finder
I Microsoft Windows er du måske vant til at klikke på menuen Start for at finde det, du søger. På en Mac bruger du typisk Finder til at få adgang til det, du ønsker. Når du dobbeltklikker på harddisksymbolet (der fungerer nogenlunde som Denne computer i Windows) på skrivebordet, åbnes der et Finder-vindue, hvor du kan navigere gennem alt indhold på harddisken. Du kan også gøre Finder aktiv ved at klikke på Finder-symbolet i Dock eller vælge et program, en mappe eller et arkiv i et Finder-vindue.
Finder fungerer nogenlunde som Windows Explorer. Når du åbner et Finder-vindue, kan du se en indholdsoversigt til venstre, der giver hurtig adgang til mappen Programmer, hjemmemappen (dit brugerbibliotek, der vises som et hussymbol i indholdsoversigten) og de mapper, den indeholder, herunder Dokumenter, Billeder, Musik og Film, i den nederste del. Du kan også se harddiskenheden og et netværksenhed i den øverste del. Når du aktiverer en server eller en enhed (som f.eks. tilslutning af en ekstern harddisk eller), eller isætter en disk, kan deres respektive symboler også vises øverst i indholdsoversigten.

- Luk vindue
- Minimer vindue
- Udvid vindue
- Knapperne Frem/tilbage
- Vis som symboler
- Vis som liste
- Vis som kolonner
- Cover Flow-oversigt
- Quick Look
- Menuen Handling
- Søgefelt
- Vis/skjul værktøjslinje og indholdsoversigt
- Enheder
- Steder
- Søgemuligheder
- Divider: Træk i denne for at ændre størrelsen af ruden i vinduet.
- Mærke til justering af vindue
- Indhold
Når du vælger (klikker på) et symbol i indholdsoversigten, vises det tilhørende indhold i vinduet til højre. Hvis du f.eks. vælger hjemmemappen (hussymbolet), får du vist flere mapper i vinduet til højre. Du kan se nogle af dem i skærmbilledet ovenfor. Hvis du vælger netværksenheden, får du vist de computere, der er tilsluttet til netværket. Hvis du f.eks. vælger en cd i indholdsoversigten, får du vist dens indhold i vinduet til højre. Du kan også dobbeltklikke på en aktiv enhed, disk eller harddisk på skrivebordet for at åbne et Finder-vindue, hvor du også får vist indholdet.
Hvis du vil ændre, hvordan mappe- og enhedsindhold vises i vinduet til højre, skal du klikke på en af oversigtsknapperne på værktøjslinjen. I Finder-vinduet vises indhold som standard i symboloversigt. Hvis du vil have vist flere oplysninger om indholdet af en valgt mappe eller enhed, skal du klikke på listeoversigtsknappen.

I listeoversigt vises der ekstra arkiv- og mappeoplysninger i Finder-vinduet, f.eks. datoen for den seneste ændring af emnet, arkivstørrelsen, og hvilken emnetype det drejer sig om. Du kan sortere listen efter navn, ændringsdato, størrelse eller type blot ved at klikke på den relevante kolonneoversigt.
Hvis du hellere vil have emnerne vist i en hierarkisk oversigt, skal du klikke på kolonneoversigtsknappen. I kolonneoversigt er vinduet til højre opdelt i flere kolonner, hvor organiseringen af computerens arkiver og mapper vises:

Sådan finder du ting hurtigt
Mac OS X 10.4 og nyere omfatter Spotlight, der hjælper med hurtigt at finde arkiver eller aktive enheder på computeren (du finder flere oplysninger om Spotlight i "Mac 101: Spotlight"). Du skal blot skrive det ord, du søger efter, i et hvilket som helst søgefelt i et hvilket som helst vindue – eller klikke på Spotlight-symbolet øverst til højre på skærmen.
Så snart du begynder at skrive, viser Spotlight dynamisk de resultater, der opfylder kriterierne, i Finder-vinduet. Du kan vælge, hvor Spotlight skal søge, ved at klikke på et emne i overskriften (f.eks. Servere, Computer, Hjem med mere), der vises lige under søgefeltet i Finder-vinduet. Spotlight gennemsøger det valgte sted, og søgeresultaterne organiseres efter type.

Hvis du f.eks. vil finde JPEG-billeder på din Mac, skal du skrive ".jpg" i søgefeltet. Søgeresultaterne vises hurtigt i vinduet. Spotlight viser ikke kun miniaturebilleder af JPEG-billederne – programmet viser også andre ting, som opfylder kriterierne, f.eks. dokumenter, der indeholder ordet ".jpg".
Menulinjen

I modsætning til i Windows, hvor menuerne er placeret øverst i programvinduerne, indeholder Mac OS X en dynamisk menulinje, der vises øverst på skærmen. Menuerne på menulinjen ændres, afhængigt af hvilket program der er aktivt. Selvom menuerne i Mac er placeret et andet sted, end du er vant til, fungerer menuerne på samme måde som i Windows. Du kan finde flere oplysninger under "Mac 101: Menulinjen".
Du spekulerer måske på, hvordan du får adgang til genvejsmenuen med en Apple-mus. Eller du tænker måske på, hvordan du højreklikker i Mac OS X. Det gør du ved at holde Ctrl-tasten nede og klikke på et emne eller skrivebordet (Ctrl-klik). Hvis du bruger en mus fra tredjepart med flere knapper, kan du højreklikke på emner som normalt. Se Switch 101: I Windows plejede jeg at... for at få flere oplysninger.
Dock

Docken er den linje af symboler, der er placeret i bunden af skærmen (eller i siden af skærmen, hvis du har ændret indstillinger for Dock). Den giver nem adgang til nogle af programmerne på din Mac (f.eks. Mail, Safari, iTunes, Adressebog og QuickTime Player). Den viser også hvilke programmer, der kører, og indeholder miniaturevinduer som på Windows' proceslinje. Det er også der, du finder papirkurven. Du kan selv føje programmer, arkiver og mapper til Dock ved blot at trække det relevante symbol dertil.
Hvis du vil åbne et emne i Dock, skal du blot klikke på det tilhørende symbol. Hvis du f.eks. vil høre musik, skal du klikke på iTunes-symbolet. Når et program kører, vises der en lille, sort trekant under programmets symbol i Dock. Hvis du vil gøre et kørende program til det aktive program, skal du klikke på det tilhørende symbol i Dock for at skifte til det (bemærk, hvordan dette også ændrer programmenuerne på menulinjen).
Programmer placeres til venstre i Dock, mens mapper og vinduer placeres til højre. Hvis du ser nærmere efter, får du vist en lodret linje, der adskiller dem. Hvis du vil ændre symbolernes placering inden for linjerne, skal du blot trække et symbol i Dock til en anden placering i Dock og anbringe det der. Du kan finde flere oplysninger under "Mac 101: Dock"
Skrivebordet
Mac-skrivebordet fungerer nogenlunde som Windows-skrivebordet: Du kan placere emner på det, ændre baggrundsbilledet osv. (du kan finde flere oplysninger under "Mac 101: Skrivebordet").
En af de store forskelle er imidlertid, at det også giver adgang til alle aktive diske (f.eks. en ekstern harddisk), aktive servere og isatte diske (cd'er og dvd'er). Du behøver ikke at oprette adgang til computerens forskellige drev, som du gjorde i Denne computer. På Mac vises de tilsluttede enheder, aktive diske og isatte cd'er og dvd'er direkte på skrivebordet – symbolerne vises, når du foretager tilslutningen eller indsætter mediet.
Systemindstillinger
I Windows brugte du Kontrolpanel til at tilpasse de forskellige indstillinger. På en Mac bruger du Systemindstillinger. Du åbner Systemindstillinger ved at vælge Systemindstillinger i Apple-menuen.

Systemindstillinger viser de forskellige komponenter, du kan tilpasse som du ønsker. Hvis du f.eks. vil indstille en printer, skal du klikke på Udskriv & fax for at få vist det indstillingsvindue, hvor du kan tilføje og konfigurere printeren. Og hvis du vil tilføje en anden brugerkonto til computeren, skal du bruge Konti-vinduet. Vil du konfigurere dine netværksindstillinger? Klik på Netværk, og foretag de nødvendige ændringer.
Yderligere oplysninger
| ↑ Før mig til indekset Switch 101 | Før mig til I Windows plejede jeg at ... → |
Tip: Hvis du vil have mere vejledende hjælp, skal du se "Mac 101".
Important: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.