Mac 101: Skriftbog
Oversigt
Din Mac leveres med mange forudinstallerede skrifter, de skriftsnit, som computeren bruger ved visning og udskrivning af tekst. I Skriftbog kan du sortere og få vist eksempler på skriftsamlinger, så du kan finde den ønskede skrift til et projekt.
Skriftbog gør det nemt for dig at gennemse alle de installerede skrifter.
Skriftbog gør det også muligt for dig at installere, søge efter og organisere skrifter og gøre skrifter aktive og passive. Når du åbner Skriftbog, vises kolonnen Samling til venstre i grænsefladen, hvor skrifterne er sorteret efter kategori. I midten vises kolonnen Skrift, hvor alle skrifter i den valgte samling vises, og i eksempelvinduet til højre vises et eksempel på tegnene i den valgte skrift. Nedenfor kan du se nogle af de opgaver, du kan udføre i Skriftbog.
Berørte produkter
Font Book
-
Hvis du vil se, hvordan nogle af de installerede skrifttyper ser ud, skal du vælge Alle skrifter i kolonnen Samling. Klik derefter på infotrekanten ud for en skrift i kolonnen Skrift for at se skriftsnittene, og vælg et for at få det vist i eksempelvinduet.
-
Hvis du vil installere en skrift fra en cd, en dvd eller et arkiv, du har hentet, skal du dobbeltklikke på arkivet med skriften i Finder. Skriftbog åbnes, og du kan se, hvordan skriften ser ud. Klik på Installer skrift, hvis du vil vælge den.
-
Hvis en skrift ikke vises korrekt, er den muligvis beskadiget. Du kan kontrollere, om den er beskadiget, ved at vælge den i kolonnen Skrift og vælge Godkend skrift i Arkiv-menuen. Vinduet Godkend skrift åbnes, og du kan se, om skriften er godkendt, eller om der er problemer med den.
-
Hvis du har installeret mange skrifter på computeren, kan du nemmere administrere dem ved at organisere dem i grupper. Vælg Ny samling i Arkiv-menuen. Skriv et navn til samlingen i kolonnen Samling. Vælg derefter Alle skrifter, og træk skrifter fra kolonnen Skrift til den nye samling for at gruppere dem.

Hvis du har installeret mange skrifter, kan du organisere dem i dine egne samlinger.
| ↑ Før mig til indekset Alle arbejds- og underholdningsfunktioner | Før mig til Lektion 10: GarageBand → |