Mac 101: DVD Player
Oversigt
Når du er klar til at læne dig tilbage, slappe af og lade dig underholde, kan du skifte umiddelbart fra arbejde til leg med DVD Player. Mange aktuelle Apple-computere leveres med et optisk drev, der kan læse dvd-rom'er, herunder dvd-videoer, så du kan se film på skrivebordet.
DVD Player gør det ikke alene muligt for dig at se film på din Mac, den omfatter også et betjeningspanel,
der fungerer ligesom en almindelig fjernbetjening.
Med DVD Player får du de samme kontrolenheder som på en dvd-afspillers fjernbetjening, herunder standardknapper til afspilning, navigationsknapper, knapper til regulering af lydstyrken samt knapper, der styrer følgende: spring over kapitler, menu, slowmotion, undertekster, lyd, kameravinkel med mere. Du kan også vælge at få vist en film i en af tre vinduesstørrelser eller i fuldskærmsformat. Sådan opretter du adgang til og afspiller indhold på en dvd-video ved hjælp af DVD Player:
Berørte produkter
DVD-afspiller
- Indsæt en dvd-video i computerens optiske drev.
- DVD Player åbnes automatisk, og dvd'ens menu vises på skærmen.
- Du kan bruge musen eller navigationsknapperne på betjeningspanelet til DVD Player til at oprette adgang til og vælge menuemner.
- Hvis DVD Player er indstillet til Fuld skærm, kan du ikke se skærmens menulinje, men du kan nemt få adgang til den ved at flytte pilen til toppen af skærmen.
- Hvis du vil ændre vinduets størrelse, skal du vælge en størrelse i Video-menuen.
- Hvis du vil slå Closed Captioning til, så alle dialoger vises med undertekster, skal du vælge Closed Captioning i Betjening-menuen og derefter vælge Slå til.
- Afspil filmen ved at klikke på Afspil film i DVD-menuen. Under afspilning kan du ved hjælp af betjeningspanelet til DVD Player afbryde filmen midlertidigt, stoppe den, spole den frem eller tilbage, springe kapitler over, slå undertekster til med mere.
- Hvis du vil ændre betjeningspanelets udseende, skal du vælge Brug lodret betjeningspanel i Betjening-menuen.
- Når du er færdig med at se film, skal du klikke på "skub ud"-knappen på betjeningspanelet eller trække dvd-symbolet på skrivebordet til papirkurven for at skubbe den ud.
| ↑ Før mig til indekset Alle arbejds- og underholdningsfunktioner | Før mig til Lektion 8: Exposé → |