Mac 101: Oprettelse af forbindelse til internettet

  • Dato for seneste ændring: 30 oktober, 2008
  • Artikel: HT2497
  • Gammel artikel: 304738

Oversigt

Hvis du vil bruge e-post eller surfe på internettet, skal du have onlineadgang fra din Mac. Det kan du få på flere måder. Du kan tilslutte et højhastighedskabel eller et DSL-modem til din Mac eller tilslutte din Mac til et netværk, der allerede har en forbindelse til internettet, enten via Ethernet eller trådløs AirPort.

Ud over at oprette den fysiske forbindelse skal du også abonnere på en internetudbyder, der gør det muligt for dig at oprette forbindelse til de globale internetservere. Internetudbydere omfatter f.eks. America Online (AOL), Comcast cable, Yahoo DSL, Earthlink, lokale kabeludbydere og mange andre.

Sådan opretter du forbindelse til internettet ved hjælp af et højhastighedskabel, et DSL-model eller via et netværk for at surfe på nettet eller hente e-post:

Berørte produkter

Safari, Mac OS, America Online (AOL), Comcast cable, Yahoo DSL, Earthlink

Opret onlineadgang med et kabel eller et DSL-modem

Hvis du har bredbånd, monterer din internetudbyder kablet eller DSL-modemmet for dig, eller du får detaljeret instruktioner i, hvordan du tilslutter og konfigurerer modemmet til din computer. Hvis du selv skal gøre det hele, skal du følge disse instruktioner og sørge for, at du har alle intenetudbyderens kontooplysninger klar:

Kablet eller DSL-modemmet konfigurer muligvis automatisk Ethernet-indstillinger for dig.
Hvis det ikke er tilfældet, er IP-adressen tom, og du skal bruge Netværk-indstillingsassistent.

  1. Tilslut kabelmodemmet til en almindelig stikkontakt eller DSL-modemmet til telefonlinjen, og tilslut derefter modemmet til computerens Ethernet-port ved hjælp af et standard-Ethernet-kabel (RJ-45).
  2. Tænd modemmet.
  3. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen.
  4. Klik på Netværk i vinduet Systemindstillinger for at få vist indstillingerne.
  5. Vælg Indbygget Ethernet i Vis-lokalmenuen.
  6. Klik på fanen TCP/IP, og vælg Bruger DHCP i Konfigurer IPv4-lokalmenuen.
  7. Nogle modemmer konfigurerer automatisk Ethernet-indstillingerne, når du tilslutter computeren. Hvis du få vist oplysninger ud for afsnittene "IP-adresse" og "Subnetmaske", er du klar – du skal blot starte Safari for at komme på internettet. Læs videre, hvis du ikke får vist nogen data.
  8. Klik på Hjælp mig. Klik på Assistent i den dialog, der vises.
  9. Netværk-indstillingsassistent åbnes og fører dig gennem indstillingsprocessen. Følg instruktionerne. Når du er færdig, bør du have onlineadgang.

Oprettelse af forbindelse til internettet fra et netværk

Hvis du har en anden computer, der har forbindelse til internettet via et kabel eller et DSL-modem, eller hvis du har adgang til et netværk, der allerede har forbindelse til internettet, kan du få onlineadgang ved at koble dig på netværket. Sådan gør du:

Sådan deler du en internetforbindelse med en anden computer:

  1. Du skal bruge en Ethernet-router for at kunne dele dit kabel- eller DSL-modem med flere computere. Sluk modemmet, og tilslut derefter Ethernet-kablet til modemmet og WAN-porten på routeren.
  2. Tilslut hver enkelt computer til routerens LAN-porte, de er normalt nummererede, ved hjælp af et standard-Ethernet-kabel.
  3. Tænd modemmet og routeren.
  4. Nu er du klar. Hvis du ikke kan få onlineadgang, skal du bruge Netværk-indstillingsassistent (se "Opret onlineadgang med et kabel eller et DSL-modem" ovenfor) til at omkonfigurere systemet eller se dokumentationen til routeren.

Sådan opretter du onlineadgang via et tilgængeligt netværk:

  1. Tilslut computeren til netværket ved at tilslutte den ene ende af et Ethernet-kabel (RJ-45) til computerens Ethernet-port og den anden ende til en Ethernet-port, der er tilsluttet til netværket.
  2. Det er det hele! Hvis du har adgang til netværket, bør du have onlineadgang. På nogle netværk skal du muligvis skrive en adgangskode først.

Oprettelse af trådløs forbindelse til internettet

Hvis du har et AirPort-kort installeret på computeren og er indenfor et trådløst internetadgangspunkts rækkevidde, behøver du ikke en telefonlinje eller et Ethernet-kabel for at oprette forbindelse til internettet. Benyt følgende fremgangsmåde, hvis du vil koble dig på et eksisterende netværk for at få onlineadgang:

Vælg navnet på det trådløse netværk i Netværk-lokalmenuen.

  1. Åbn Internetopkald i mappen Programmer.
  2. Klik på knappen AirPort i det vindue, der vises.
  3. Kontroller, at AirPort er slået til. Vælg derefter det netværk, du vil koble dig på for at få onlineadgang, i Netværk-lokalmenuen. Du bliver muligvis bedt om at skrive en adgangskode, hvis netværket er beskyttet med en adgangskode.


 

↑ Før mig til indekset Tilslutning og brug af enheder Før mig til Lektion 4: Tilslutning af et kamera

Important: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem