Mac 101: Tilpasning af Dock
Oversigt
Du kan tilpasse Dock ligesom indholdsoversigten i Finder-vinduet, så den kun indeholder de emner, du bruger mest, eller så den indeholder alt, hvis du synes, det er absolut nødvendigt. I modsætning til indholdsoversigten i Finder-vinduet kan du også vælge, hvor Dock skal placeres, og tilpasse dens udseende.
Berørte produkter
Mac OS
Symbolforstørrelsen kan ændres i Dockindstillingerne.
Minimering og maksimering af forstørrelsen
Når du flytter pilen hen over et symbol i Dock, bliver symbolet større. Du kan imidlertid vælge, hvor stor eller lille forstørrelsen bliver, og hvor stor eller lille Dock skal være i normal tilstand.
Hvis vi indstiller en lille Dock og maksimerer forstørrelsen,
sker der en høj grad af animering, når vi vælger noget i Dock.
- Vælg Dock i Apple-menuen, og vælg derefter Dockindstillinger (eller åbn Systemindstillinger, og klik på Dock) for at åbne indstillingerne.
- Hvis du vil justere Docks størrelse, skal du flytte mærket til ændring af størrelsen på Dock til venstre for at gøre den mindre eller til højre for at gøre den større.
- Hvis du vil styre, hvor store symbolerne bliver, skal du flytte forstørrelsesmærket til venstre for at gøre symbolforstørrelsen mindre eller til højre for at gøre den større. Flyt pilen hen over Dock for at afprøve indstillingen.
- Hvis symbolerne ikke skal forstørres, skal du fravælge afkrydsningsfeltet Forstørrelse.
Flyt Dock
Hvis du ikke vil have Dock vist nederst på skærmen, kan du flytte den til venstre eller højre. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
Hvis du vælger denne radioknap, placeres Dock til venstre på skærmen.
- Find afsnittet "Placering på skærmen" i Dockindstillinger, og vælg radioknappen Venstre for at placere Dock til venstre eller Højre for at flytte den til højre. Vælg Nederst for at vælge standardplaceringen nederst på skærmen.
- Vælg Dock i Apple-menuen, og vælg derefter Anbring til venstre for at placere Dock til venstre eller Anbring til højre for at flytte den til højre.
Ændring af minimeringseffekten
Når du minimerer et vindue, animerer din Mac processen ved hjælp af Genie-effekten, og vinduet forsvinder ned i Dock. Det samme gælder, når du klikker på et minimeret vindue for at bringe det tilbage til den normale tilstand. Du kan imidlertid ændre effekten ved at benytte følgende fremgangsmåde:
Dette er Genie-effekten i aktion. Skaleringseffekten er mindre dramatisk.
- Vælg Dock i Apple-menuen, og vælg derefter Dockindstillinger, eller åbn Systemindstillinger, og klik derefter på Dock for at åbne indstillingerne.
- Vælg Skaleringseffekt i Minimer vha.-lokalmenuen. Vælg Genie-effekt, hvis du vil skifte tilbage til standardindstillingen.
Sådan skjuler du Dock
Dock er klar til brug i den side af skærmen, du har indstillet, men du kan eventuelt skjule Dock, så den kun vises, når du flytter pilen til den pågældende side af skærmen. Benyt en af følgende fremgangsmåder for at skjule Dock:
Hvis du synes, at Dock virker distraherende, kan du skjule den ved at vælge dette afkrydsningsfelt.
- Vælg afkrydsningsfeltet "Vis og skjul Dock automatisk" i Dockindstillinger.
- Vælg Dock i Apple-menuen, og vælg derefter Skjul Dock.
| ↑ Før mig til indekset Tilpasning af din Mac | Før mig til Lektion 6: Ændring af symboler → |