Mac 101: Ændring af skærmskåneren

  • Dato for seneste ændring: 12 november, 2008
  • Artikel: HT2485
  • Gammel artikel: 304731

Oversigt

Skrivebordsbilledet er det mest højprofilerede emne på computeren. På samme måde er skærmskåneren det mest højprofilerede emne, når du ikke sidder ved computeren. Som det gælder for skrivebordsbilledet, kan du også ændre standardskærmskåneren ved hjælp af dit eget lysbilledshow eller ved hjælp af en skærmskåner fra tredjepart.

Berørte produkter

Mac OS

Ændring af skærmskåneren

Sådan udskifter du den aktuelle skærmskåner:

Mac OS C indeholder flere forudinstallerede skærmskånere.

  1. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen for at åbne vinduet Systemindstillinger.
  2. Klik på knappen Skrivebord & skærmskåner for at få vist indstillingerne.
  3. Klik på fanen Skærmskåner for kun at få vist indstillingerne for Skærmskåner. Alle de installerede skærmskånere vises i vinduet til venstre. I vinduet til højre vises et eksempel på den valgte skærmskåner.
  4. Klik på et af skærmskåneremnerne i vinduet til venstre for at vælge det.
  5. Du kan eventuelt klikke på Afprøv for at se, hvordan skærmskåneren ser ud, når den er i brug.

Benyt følgende fremgangsmåde for at oprette en skærmskåner som et lysbilledshow:

Hvis du vælger Bibliotek, oprettes der automatisk en skærmskåner som et lysbilledshow ud fra dine iPhoto-billeder.

  • Vælg Bibliotek i vinduet Skærmskåner-indstillinger eller en af de to indstillinger under den for at gøre dine iPhoto-billeder til skærmskåner.
  • Vælg Billedmappe i vinduet Skærmskåner-indstillinger for at få vist billederne i mappen, eller vælg Vælg mappe, og naviger til og vælg en mappe, der indeholder billeder, i den dialog, der vises. Klik derefter på Vælg for at tage den i brug.

Sådan tilføjer du en skærmskåner fra tredjepart:

Når du installerer en skærmskåner fra tredjepart, enten via et installeringsprogram eller manuelt,
kan du vælge den, ligesom du kan med de forudinstallerede skærmskånere.

  1. Hvis skærmskåneren ikke har et installeringsprogram, der kan placere arkivet i den rigtige mappe, skal du finde arkivet .saver i pakken.
  2. Træk arkivet til mappen Skærmskånere, som findes i mappen Bibliotek i roden af harddisken ~/Bibliotek/Skærmskånere.
  3. Følg trinnene under "Sådan udskifter du den aktuelle skærmskåner" ovenfor for at vælge skærmskåneren fra tredjepart.

Tilpasning af skærmskåneren

Nu, hvor du har udstyret din Mac med en ny skærmskåner, kan du tilpasse indstillingerne yderligere. Nedenfor kan du se nogle af de opgaver, du kan udføre i vinduet Skærmskåner-indstillinger.

  • Klik på Valg for at få vist de indstillinger for den valgte skærmskåner, der kan konfigureres af brugeren, og juster dem efter behov. Disse indstillinger varierer fra skærmskåner til skærmskåner.
  • Flyt mærket "Start skærmskåner" til venstre eller højre for at ændre det antal minutter der skal gå, inden skærmskåneren aktiveres.
  • Hvis du vil kunne starte skærmskåneren manuelt, skal du klikke på Aktive hjørner. Vælg Start skærmskåner i en af de lokalmenuer, der vises i de fire hjørner i dialogen, og klik på OK. Skærmskåneren starter, når du flytter pilen til det valgte hjørne af skærmen.
  • Hvis du er den eventyrlystne type, kan du vælge Brug tilfældig skærmskåner for at lade din Mac automatisk vælge en skærmskåner, når skærmskånerfunktionen aktiveres.

Vigtigt! Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

 

↑ Før mig til indekset Tilpasning af din Mac Før mig til Lektion 3: Ændring af vinduerne
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem