QuickTime 7: Sådan forberedes film til internetlevering
Oversigt
Med QuickTime Pro kan du oprette film, der kan leveres over internettet. Du kan levere en film som HTTP-overførsel eller streaming i realtid.
- HTTP-overførsel—Denne leveringstype gør det muligt for besøgende på webstedet at hente filmen til deres harddisk. Fast Start er en Quick Time-funktion, der gør det muligt for brugere at se filmen, mens den hentes (lang tid før, at filmen er blevet hentet) fra en standardwebserver. Fast Start fungerer godt med korte film, hvor arkivstørrelsen er begrænset. Funktionen sikrer kvalitetsafspilning uanset hastigheden af brugerens internetforbindelse, selvom personer med en langsommere forbindelse skal vente længere, inden afspilningen starter.
- Streaming i realtid—Denne leveringstype tilbydes af QuickTime Streaming Server og leverer medier i realtid over internettet – fra modem- til bredbåndshastigheder. Arkivet hentes ikke til brugerens harddisk. I stedet afspilles mediet af klientsoftwaren, mens det leveres (det gemmes ikke). Vælg streaming i realtid (i stedet for Fast Start) til webcasts af direkte begivenheder, levering af video med lange afspilningstider, internetradio og tv-kanaler samt andre tilfælde, hvor du ikke vil have brugere til at gemme arkivet på deres harddisk. QuickTime Streaming Server bruger RTSP-protokollen.
Berørte produkter
QuickTime
Sådan forberedes en film til Fast Start
Med QuickTime Pro kan du angive, at en film skal afspilles fra en webserver, inden filmen er helt overført til brugerens harddisk. Dette kaldes en "Fast Start"-film. Angiv Fast Start-indstillinger med trinnene herunder, lige inden du distribuerer filmen. Hvis du foretager andre ændringer og gemmer filmen igen, kan Fast Start-indstillingen blive annulleret.
Sådan konverteres en film til Fast Start
- Åbn filmen i QuickTime Player.
- I menuen Arkiv skal du vælge Eksporter.
- I lokalmenuen Eksporter skal du vælge Film til QuickTime-film.
- Klik på Indstillinger, og vælg indstillinger for video- og lydkomprimering, der er passende til weblevering.
- Sørg for, at afkrydsningsfeltet "Forbered til internetstreaming" er markeret og at Fast Start vises i lokalmenuen.
- Klik på OK, og klik derefter på Arkiver.

Sådan forberedes en film til streaming i realtid
Hvis du vil forberede en film til streaming over internettet, skal du komprimere filmen, så dens datahastighed er passende til den båndbredde, som dine brugere opretter forbindelse med. Du kan bruge streamingformatet med QuickTime Streaming Server eller Darwin Streaming Server. De infospor, der er gemt i filmen sammen med video, lyd og andre spor, leverer oplysninger til QuickTime Streaming Server om serveren, størrelsen på transmissionspakken og den protokol, der skal bruges – kort sagt, hvordan filmdataene skal sendes over netværket.
Når du vælger streaming med infospor (hinted streaming), tilføjes der "skjulte spor" (nødvendige oplysninger til at streame filmen) til filmen Hvis filmen allerede findes i det ønskede format, kan du forberede den til streaming ved at åbne den i QuickTime Player og vælge Eksporter i menuen Arkiv. Vælg derefter Film til film med infospor. Hvis du vil ændre filmens format, skal du følge trinnene herunder.
Sådan konverteres en film til streaming i realtid.
- Åbn filmen i QuickTime Player.
- I menuen Arkiv skal du vælge Eksporter.
- I lokalmenuen Eksporter skal du vælge Film til QuickTime-film.
- Vælg en indstilling for streaming i lokalmenuen Brug.
- Klik på Indstillinger, og marker afkrydsningsfeltet "Forbered til internetstreaming".
- Vælg Streaming med infospor i lokalmenuen, og klik på OK.
- Klik på Gem.

Hvis du vil streame en QuickTime-film vha. QuickTime Streaming Server, skal du bruge et weboptimeret video- eller lydkomprimeringsprogram til at komprimere filmarkivet. Alle QuickTime-komprimeringsprogrammer er kompatible med QuickTime Streaming Server, men komprimeringsprogrammerne herunder er optimeret til at give de bedste resultater med levering over internettet.
Du finder en komplet liste med QuickTime-understøttede komprimeringsprogrammer i afsnittet Produkter på webstedet QuickTime.
H.264, MPEG-4, Sorenson Video (alle versioner), H.263, H.261
Lydkomprimeringsprogrammer
AAC, QUALCOMM PureVoice, AMR, QDesign
Du finder flere oplysninger om at forberede en film til streaming i QuickTime-øvelser.
Sådan oprettes referencefilm til optimering af webafspilning
Du kan bruge referencefilm til at levere en film, der er optimeret til forskellige brugeres forbindelseshastigheder. Du kan f.eks. streame en mindre version af filmen til brugere med et standardmodem og en større version til brugere med en bredbåndsforbindelse. Apple tilbyder et gratis værktøj, MakeRefMovie X, der forenkler processen til oprettelse af referencefilm betydeligt. Du kan hente denne software her.
Important: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.