Om Mac OS X 10.4.6-opdateringen (Delta)
Oversigt
Mac OS X 10.4.6 opdateringen (Delta) opdaterer Mac OS X 10.4.5 til version 10.4.6 på både Intel-baserede Mac-computere og PowerPC-baserede Mac-computere. Hvis du opdaterer fra Mac OS X 10.4, 10.4.1, 10.4.2, 10.4.3 eller 10.4.4 til 10.4.6, kan du finde flere oplysninger i denne artikel.
Vigtigt: Læs følgende, inden du installerer.
- Hvis du bruger iSync, bør du udføre en fuld synkronisering med dine enheder, f.eks. telefoner, før du installerer denne opdatering.Der er ikke behov for .Mac-synkronisering. Mac OS X 10.4.6-opdateringen omfatter en ny iSync-version med adskillige forbedringer. Du kan finde flere oplysninger, herunder om trin, der skal udføres forud for installeringen, i iSync 2.2: Læs denne artikel, før du opdaterer til Mac OS X 10.4.6 eller nyere, eller før du udfører den første synkronisering.
- Med Mac OS X 10.4.6-systemsoftwareopdateringen genstarter PowerPC-baserede Mac-computere to gange i stedet for en efter den første installering.
- Der kan forekomme uventede resultater, hvis der er installeret ændringer til systemsoftware fra tredjepart, eller hvis du har ændret operativsystemet på anden måde. Dette omfatter ikke normal programinstallering.
- Installeringen bør ikke afbrydes. Hvis der opstår strømsvigt eller andre afbrydelser under installeringen, skal du bruge det separate installeringsprogram (se nedenfor) fra Apple Downloads for at gennemføre opdateringen.
- Hvis der opstår problemer under installeringen, f.eks. hvis Softwareopdatering afslutter uventet, skal du se denne artikel.
Berørte produkter
Mac OS X 10.4.6, Blizzard: World of Warcraft, QuarkXPress 6, Aspyr Medias True Crime: The Streets of LA, Microsoft Word 2004, Aspyr Medias The Sims House Party
Installation
Du kan opdatere til Mac OS X 10.4.6 enten ved hjælp af Softwareopdatering eller det separate installeringsprogram. Du skal kun bruge en af disse metoder for at opdatere din computer.
Automatisk softwareopdatering
Softwareopdatering i Apple-menuen henter automatisk den nyeste Apple-software. Du er muligvis blevet videresendt fra Softwareopdatering til denne artikel for at få flere oplysninger om denne opdatering. Bemærk, at opdateringens størrelse kan variere fra computer til computer, når den installeres ved hjælp af Softwareopdatering. Nogle opdateringer skal installeres før andre, og det kan derfor være nødvendigt at køre Softwareopdatering flere gange for at installere alle de tilgængelige opdateringer.
Separat installeringsprogram
Hent installeringsprogrammet til opdateringen, og kør det manuelt. Denne valgmulighed er nyttig, hvis du skal opdatere flere computere, men kun ønsker at hente opdateringen én gang. To versioner af det separate installeringsprogram er tilgængelige på Apple Downloads: en delta- og en combo-version.
-
Installeringsprogrammet til Delta-opdateringen til PowerPC- og Intel-baserede Mac-computere (beskrevet her) opdaterer Mac OS X 10.4.5 til 10.4.6.
- Installeringsprogrammet til Combo-opdateringen (beskrevet i denne artikel) opdaterer Mac OS X 10.4, 10.4.1, 10.4.2, 10.4.3, 10.4.4 og 10.4.5 til 10.4.6.
Forbedringer
Denne opdatering omfatter mange forbedringer til eksempelvis:
Finder, netværk og login
- Konfigurationer med 802.1X-login-godkendelse, som oprettes i Internet Connect , kan nu også bruges i log ind-vinduet i Mac OS X.
- Løser et problem, hvor en computer der viser log ind-vinduet http://docs.info.apple.com/article.html?artnum=ikke vil lukke automatisk på det tidspunkt, der er angivet under indstillingerne for energibesparelse. Du kan finde flere oplysninger i denne artikel.
- Forebygger et potentielt problem, hvor Mac OS X muligvis holder op med at svare, når du forsøger at logge ind som en FileVault-beskyttet bruger, hvis det beskyttede arkiv med hjemmebilledet er blevet beskadiget eller flyttet, og der vises en fejlmeddelelse af typen: "Du kan ikke logge ind på brugerkontoen (navn) på nuværende tidspunkt".
- Løser et problem i relation til hjemmebiblioteker på AFP-servere, hvor der vises en fejlmeddelelse af typen "fejl-61", når du forsøger at slette mappen til brænding efter en mislykket brænding af en disk.
- Hvis du benytter et bibliotekssystem, som håndhæver udløb af adgangskoder, vil du nu med jævne mellemrum blive bedt om at ændre din adgangskode, når log ind-vinduet vises. Hvis du bruger den samme adgangskode både til din eksisterende konto og til nøgleringen, og du ændrer adgangskoden til din konto i log ind-vinduet, opdateres adgangskoden til nøgleringen automatisk.
- Du kan nu kopiere mapper med arkiver til en SMB-baseret server. Tidligere var det kun muligt at kopiere mappen, og du fik vist følgende type fejlmeddelelse: "Det var ikke muligt at fuldføre handlingen, fordi du ikke har tilstrækkelige rettigheder til nogle af emnerne".
- Løser et problem, hvor MacBook Pro ikke kan udskrive til trådløse printere via AppleTalk.
- Forbedrer ydeevnen i forbindelse med iDisk (WebDAV-arkivsystem).
- Arkiver og mapper i hovedbiblioteket i iDisk eller på en WebDAV-enhed, som indeholder et semikolon eller en skråstreg ( "/") i navnet, medfører ikke længere problemer.
- Løser potentielle problemer i forbindelse med brugen af arkiver med automatiske proxykonfigurationer (PAC-arkiver).
Apple-programmer
- Løser et problem, hvor Mail slutter uventet, når citatets indrykning ændres i en svarmeddelelse.
- Løser et problem, hvor iChat på en Intel-baseret Mac-computer med indbygget iSight-kamera ind imellem holder op med at vise billeder fra iSight-kameraet, indtil computeren er blevet lukket og genstartet.
- Løser et potentielt problem, hvor en del af vinduet i iMovie bliver sort, når du trækker et filmklip til iMovie 6 på en Intel-baseret Mac.
- Der vises ikke længere fejlmeddelelser af typen "Vi bruger specielle tilladelser til..." i funktionen til reparation af tilladelser i Diskværktøj.
- Opdaterer Lommeregner, så knappen med procenttegnet ("%") ikke længere dividerer i bestemte situationer, hvor du forventer, at den foretager en procentberegning. Denne utilsigtede funktionsmåde kunne forekomme i Mac OS X 10.4.3 til 10.4.5.
- Løser et problem i Help Viewer, hvor der ind imellem vises et tomt vindue.
- Løser problemer, hvor DVD Player muligvis slutter uventet under afspilning af en filmdisk på en Intel-baseret Mac.
- Åbning af Terminal-vinduet mislykkes ikke længere, når du bruger /bin/zsh-shell.
- EXIF-data eksporteres nu sammen med TIFF-billeder i Aperture.
- Aperture slutter ikke længere uventet, når du eksporterer et arkiv med nøgleord, som indeholder mere end elleve kyrilliske tegn.
- Løser potentielle problemer i forbindelse med flere handlinger i iPhoto Automator, f.eks. Importer fotos i iPhoto.
- Indeholder iSync 2.2, som understøtter brugen af flere mobiltelefoner. Du kan finde flere oplysninger i iSync 2.2: Læs denne artikel, før du opdaterer til Mac OS X 10.4.6 eller nyere, eller før du udfører den første synkronisering.
Programmer fra tredjepart
- Løser et problem, hvor figurernes grafik forvanskes i Blizzard: World of Warcraft på en Intel-baseret Mac med indbygget grafikprocessor, når Vertex Shader er slået til.
- Tastekombinationen Kommando-H skjuler nu QuarkXPress 6 som forventet, når programmet er i fokus.
- Løser et problem, hvor Aspyr Media-spillet True Crime: The Streets of LA har meget utydelige filmsekvenser, når det afvikles på en Intel-baseret Mac.
- Løser et problem i Microsoft Word 2004, hvor fejlmeddelelsen "Handlingen kunne ikke gennemføres, da der er for mange filer åbne" vises i forbindelse med automatisk lagring af et dokument i et netværksbaseret hjemmebibliotek.
- Forbedrer figurernes grafik i Aspyr Media-spillet The Sims House Party, når det afvikles på en Intel-baseret Mac, der kører Rosetta.
Andet
- Opdaterer Mac OS X med indstillinger for amerikansk sommertid i henhold til den amerikanske energilovgivning fra 2005.
- Programmet stopper ikke længere og viser en roterende markør, når du klikker på symbolet for en ikke-aktiv iDisk i vinduet med dialogen Arkiver i et program, der bruger Rosetta.
- Søgefunktionen i Spotlight er blevet forbedret i forbindelse med søgning i ældre Microsoft Word-dokumenter.
- Løser et problem, hvor visse tredjepartsprogrammer på en Intel-baseret Mac muligvis holder op med at svare eller slutter uventet, hvis du fjerner eller tilslutter en skærm, mens computeren er tændt.
- Imødegår potentielle uoverensstemmelser i antallet af vnode-referencer, som kan medføre kernepanik.
- Løser problemer med USB-lyd på PowerPC-baserede Mac-computere med bl.a. forbedret latenstid.
- Løser flere problemer i AppleScript, herunder: Bevarelse af egenskabsværdier i Instruksmenu, et potentielt problem i Bonjour i forbindelse med "vælg et eksternt program", visning af en usynlig "vælg program"-dialog og forbedret kompatibilitet med Dashboard-widgets og -programmer.
- Inkluderer nyere Apple-sikkerhedsopdateringer.
Important: Information about products not manufactured by Apple is provided for information purposes only and does not constitute Apple’s recommendation or endorsement. Please contact the vendor for additional information.